{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.091 visninger | Oprettet:

Anders Chortzen kommer til Nordjylland {{forumTopicSubject}}

Anders Chortzen kommer endelig til Nordjylland.

Det er længe ventet, at vi - her i Nordjylland - kan få den ære og glæde, at afholde og deltage i et kursus med Anders Chortzen.
Det afholdes d. 25-26/6-2011 på Hals Rideskole. Det vil være muligt at deltage både med og uden hest.

Anders Chortzen er exam. berider, og arbejder som selvstændig rytter og underviser. Han er derudover kendt fra Epona.tv, hvor han giver gode råd til dagligdagens udfordringer med heste.

Indtil videre vil kurset forløbe nogenlunde som nedenstående:

Lørdag:

Teori
Eneundervisning
Middagspause
Eneundervisning
Eventuelt hygge og fællesspisning om aftenen, hvis interessen er til det...

Søndag:

Eneundervisning
Middagspause
Eneundervisning
Afslutning og spørgsmål

Der kan max være 8 equipager på kurset, og de vil få 2*45 min eneundervisning. Derudover vil der til rytterne være gratis kage og kaffe/te begge dage.

Kurset afholdes på Hals Rideklub arealer: Skovsgårdsvej, 9370 Hals.

Prisen for dette kursus er følgende:

Rytter som er medlem af Hals Rideklub: 1200 kr
Rytter som ikke er medlem af Hals Rideklub: 1350 kr.

Tilskuere, som også deltager i teoridelen: 250 kr.
Tilskuere, en hel weekend: 100 kr.
Tilskuere, den ene af dagene: 75 kr.

Tilmelding er bindende. Det er først-til-mølle-princippet.
Det eneste krav for deltagelse som rytter er, at du kan ride hesten selv - uden trækker.

Følgende er muligt at bestille for et lille beløb:

- Lille græsfold, hvor din hest kan slappe lidt af.
- Boks incl. strøelse
- Spiltov incl. strøelse
- Aftensmad Lørdag
- Morgenmas Søndag

Der er plads til telte.
Derudover vil der være mulighed for at købe mad og drikke fra vores cafeteria i løbet af dagen.

Hvis du ønsker at deltage i overstående, eller har spørgsmål, så skriv på gitte3007@hotmail.com eller ring til mig på tlf. 27396092.

Jeg har lånt et afsnit fra Anders Chortzen hjemmeside, som meget beskriver, hvem han er som underviser og rytter:

Som træner har jeg nogle overordnede mål for min undervisning. Et af mine vigtigste mål, er at hjælpe mine ryttere til at opnå en optimal udvikling. Med optimal udvikling mener jeg bestemt ikke den hurtigst mulige, men en udvikling som foregår i et tempo hvor hesten kan følge med både fysisk og mentalt. Heste er ikke ens, og vores bedste værktøjer til at bedømme hvor meget den enkelte hest bør belastes er fornemmelse, erfaring og en teoretisk viden om hestens fysiologi. Tænk på, at det der kan ligne den hurtigste vej til målet, kan ende med at blive den længste omvej på grund af skadepauser. Den korteste vej, er i mine øjne en solid og systematisk grunduddannelse af både hest og rytter. En uddannelse der lægger vægt på kommunikation, balance, styrke og smidighed.

Jeg går ind for at ridning skal være baseret på teknik, føling og balance, frem for den mere fysisk krævende og tvangsprægede ridning. Årsagen er simpel : Som de fleste levende væsener bliver hesten motiveret af at være i balance, hvis det modsatte sker bliver den utryg og forsøger enten at flygte eller spænder op og kæmper imod.
Hvis vi træner vores kommunikation til hesten, kan vi hjælpe den med altid at være i balance, og dermed behøver vi ikke at tvinge den til noget som helst.

Se mere om Anders på hjemmesiden www.hestensABC.dk og om Hals Rideklub på www.halsrideklub.dk


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Anders Chortzen kommer til Nordjylland
Kommentér på:
Anders Chortzen kommer til Nordjylland

Annonce