Fantastisk løsdrift søger medlemmer til foråret 2022

Kr. 1.000
7.148 visninger | Oprettet:   

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Se tilsvarende annoncer på markedspladsen.
Se søgeresultat



Vi søger 1-2 nye heste og deres mennesker til en helt fantastisk løsdrift der ligger midt i den smukke natur på Kalvebod Fælled - Københavns grønne baghave.


Vi er en forening, der fungerer som et slags kollektiv hvor vi i fællesskab sørger for driften. Vi har en bestyrelse, der varetager de overordnede linjer, men vi tager alle ansvar for at passe godt på vores heste og vores forening, og deltager i de fælles gøremål og aktiviteter. Du skal være enig i vores vedtægter for at kunne være medlem i foreningen.

Om dig:
Vi søger en voksen person, der er fornuftig og afslappet og bare har lyst til at hygge sig med sin hest. Du skal helst kunne forestille dig at være her i lang tid.
Hesten skal ikke være for voldsom, og skal kunne håndteres af andre. Af hensyn til skader – helst også barfodshest. Hesten skal være egnet til at gå i løsdrift året rundt.

Vi ligger midt i Naturpark Amager og det forpligter til at man er sød og imødekommende over for parkens mange gæster. Vi synes det er vigtigt man lige giver sig tid til at snakke med folk der kommer forbi, og i det hele taget synes det er ok, at fremmede spørger om de må klappe ens hest.

Vi holder et par åbent-husarrangementer i løbet af året, hvor vi gerne ser at alle deltager. Et absolut must er ejere, der har lyst til at hjælpe lidt med til at udvikle foreningen og har ideer til arrangementer eller andet.


Om os:
Vi er pt 7 heste og 6 mennesker. Hestene – og nogle af menneskerne har været her i årtier. Vi bruger alle stedet som et frirum, og går op i man både skal kunne komme alene og hygge sig med sin hest i fred, såvel som man kan vælge at ride ture med hinanden og være social. Det er vigtigt for os at kunne balancere heste, arbejds og privatliv. Derfor kommer vi alle ikke nødvendigvis ved vores hest hver dag, eller rider lige meget – men vi hjælpes ad med at se efter hinandens heste og med at passe ved ferie mv. Der er flere heste der har parter, der også er en vigtig del af foreningen.

Faciliteter:
Nogen ville sige primitivt - vi synes det er perfekt! Vores fold er på 38 HA(!)- det er kæmpestort - og inddelt i 2 folde, hvor der er adgang til læskur med halm. Foldene kan deles yderligere op i sommerhalvåret. Vi har rindende vand og el. og en å der løber igennem folden som hestene allerhelst drikker af.
Fra april/maj til okt/nov lever de stort set kun af græs. I vintermånederne fodrer vi med hø og wrap. Desuden gives vitaminer og enkelte heste får tilskudsfoder.
Vi har en stor strigleplads, og et skur der fungerer som vores ”sadelrum”. Vi har ingen bane, men låner af og til bane og roundpen 5 minutters ridt herfra. De fleste af os er skovtursryttere- og der er RIG mulighed for at bruge de 100 kilometervis af ridestier der er både på fælleden og i kongelundskoven. Der er bilkørsel forbudt på hele fælleden så rig mulighed for at ride i fred. ( Der skal indløses ridekort hos Naturstyrelsen) Busstoppested med bus 33 - 10 min gang væk – med rute direkte til Rådhuspladsen. Parkeringsplads 5. Min gang væk. Cykelafstand fra Centrum af København. Man kan også tage sin cykel med til Vestamager station, og cykle det sidste stykke på 5 minutter.


Prisen er afhængig af hvor mange hesteejere vi er. Da det fungerer som et kollektiv deler vi alle faste udgifter ligeligt - der er ingen staldejer der skal tjene noget. Prisen er (ca) 1000 kr. (ex wrap). Fra okt/nov til og med marts, vil pris wrap, hø og halm blive lagt til - regn med ca 300-400 kr pr. måned.

Selvom folden er gigantisk må der max være 10 heste på arealet om vinteren - og derfor kun 10 heste på helårsbasis. I sommermånederne har vi flere heste gående - men det er pt. IKKE muligt kun at have sin hest hos os om sommeren. - det er kun helårs opstaldere vi søger,

Vi lægger stor vægt på at finde både den rette ejer og den rette hest. Så det er IKKE ”først til mølle” – men pladserne besættes efter samtaler og fremvisninger af stedet sammen med foreningens bestyrelse. Det vigtigst er at både rytter og hest passer ind i foreningen.

Vi holder åbent hus for interesserede opstaldere kl 11 -12 torsdag d. 14 april - kig gerne forbi.

Adresse: vi ligger midt på Kalvebod fælled og har ikke en egentlig adresse. Men jeg har sat et kort ind som sidste foto. Den tætteste adresse er Ugandavej 180- det er tæt på den røde låge ved indgangen til fælleden. Og så er det 100 meter sydpå ad Kanalvej. Se kort lagt ind sammen med fotos.

 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING

Spar penge på din forsikring

Du kan ikke kommentere på denne annonce.
Annonce