Arabisk fuldblod (OX) Al-Wahed ox Arabisk fuldblod (OX) Al-Wahed ox Arabisk fuldblod (OX) Al-Wahed ox Arabisk fuldblod (OX) Al-Wahed ox Arabisk fuldblod (OX) Al-Wahed ox
Kristina C
Følg
Følger Følg ikke

Kristina C

Kvinde, 47 år, Sydsjælland og øer
Oprettet: 18. mar 2007
Offline - Senest online: 10. jul 2017 Bruger er på filterliste


Velkommen til min profil

Jeg har, så tidligt jeg kan huske, næret kærlighed for heste.
Jeg startede på rideskole, da jeg var 7, og har været hesteejer siden jeg var 14 år. Min første pony blev købt hos en gammel mand Aage, som jeg havde kommet hos i en del år forinden. Aage har været en stærk inspirationskilde for mig i hele mit liv med heste, og jeg mindes ham ofte, når jeg står overfor en ny udfordring med en hest.

Aage var landmand. Han kørte med heste for vogn og brugte dem til at drive sit landbrug. Jeg var med til at køre, pløje, harve og radrense med hestene foran redskaberne. Han havde Oldenborg og Jyske heste. Aage delte glædeligt sin viden og sine erfaringer fra sit lange liv med heste med mig. Han var af "gammel skole", men alligevel alternativ. I vores fællesskab om hestene havde alderen ingen betydning og vi var et umage par, når vi var på ture sammen. Jeg var 15 og red på min pony. Han var 87 kørte ved siden af med sin hest for vogn. Jeg mindes disse år med glæde i hjertet og tårer i øjnene <3

I mine ponyår var jeg flittig med dressur og spring. Senere blev det distanceridningen som jeg startede, da jeg faldt for aldersgrænsen, og stadig fandt meget glæde ved at ride min pony. Mit første distanceridt gennemførte jeg i 1998 og jeg nåede i den første sæson op og ride LA klasser på op til 68 km.
Der kom et tidspunkt, hvor jeg synes, min pony blev for lille til de helt lange distancer og købte derfor større heste, som jeg havde håbet på, at ride videre på. Jeg havde desværre meget lidt glæde af dem, da de havde skjulte handelsfejl(bl.a. spat og nyreslag) og blev syge i en sådan grad, at aflivning var det bedste for dem.

Jeg tog afsked med 5 heste på 4 år. Det var følelsesmæssigt nogle hårde år og jeg fik nogle gevaldige økonomiske øretæver pga dyrlægeregningerne. Jeg er dog glad for at hestene endte deres liv hos mig, hvor de blev passet, plejet og behandlet med respekt og kærlighed.
Set med økonomiske øjne kan det ærgre mig, at det kostede mig, så mange penge og jeg synes det er sørgeligt, at mine hestemedmennesker havde samvittighed til at sælge heste med skjulte fejl. De var desværre ikke ærlige, hverken overfor hesten, dem selv eller jeg. Jeg tænker, at de blot tænkte på deres egen økonomi og ikke havde rygrad til at gøre en ende på hestens lidelser - det LÆRTE jeg.

Siden blev årene 2006 og 2007 de mest distanceaktive, hvor en LA på 60 km blev den længste gennemførte klasse på en dejlig fjordhest Kallehavegaards Virago. Fjordhesten havde vi oprindeligt købt til min mand, men da mine heste hele tiden, var ude af ridning pga. sygdom, kom han sjældent ud og ride på den. Jeg var blevet bidt af distanceridning og det blev til rigtig mange lange ture på ryggen af Virago.
Jeg havde i disse år, en hel del problemer med ryg- og bækkensmerter, men at mit helbred siden skulle begrænse mig i fysiske udfoldelser, som det gør idag, havde jeg ikke set komme på det tidspunkt.

I 2006 købte jeg Al-Wahed en lille et-årig arabisk fuldblod med den dejligste udstråling og nogle gode blodlinier i stamtavlen. Med ham åbnede sig nye muligheder. Al-Wahed blev den første hest, som jeg udstillede på Roskilde Dyrskue. Han var med som hingst i 2- og 3 års alderen. Han var nem at håndtere og fik nogle rigtig pæne bedømmelser, så vi valgte at lade ham indgå i avlen. Vi købte en ox-hoppe og avlede to føl på hende med Al-Wahed som far. Hoppeføllet Mirah blev sin mors afløser og hende har vi stadig.

Jeg bor idag i naturskønne omgivelser på ejendommen "Strandhøjgaard" sammen med min mand Søren og vores to dejlige drenge Emil og Mads.
Jeg er uddannet sygeplejerske i 2002, blev Professionsbachelor i sygepleje 2003 og klinisk vejleder i 2009. Jeg har arbejdet på intensiv og medicinske afdelinger. De seneste år har jeg været hjemmesygeplejerske.

Vi har haft Strandhøjgaard siden efteråret 2010.
Stald, folde m.m. er etableret, så stedet lever op til kravene i "Den nye hestelov". Vi har bygget lidt flere bokse, end vi selv skal bruge og har derfor åbnet vores stald op for et par opstaldere.
Vores stald er et rart sted at være for hest og rytter, og her er plads til den ambitiøse stævnerytter, såvel som naturrytteren. Vi har en mindre ridehal, og der bliver på et tidspunkt etableret ridebane på 20 x 60. Vi har 1 km til stranden og 1,5 km til den nærmeste af flere skove, hvor der er ridekortordning.

Min mand har i sit liv sammen med mig, også fundet interesse for heste og i særdeleshed for hestevognskørsel. Han startede for nogle år siden, med at køre vores den dengang 16 årige fjordhest til, men den blev aldrig rigtig glad for at gå for vogn. Så han fortsatte istedet med en dejlig connemara og det gik rigtig godt. Cádeaú blev desværre aldrig rentgående efter sin kastration og måtte efter en masse undersøgelser og behandlinger aflives.
I efteråret 2011 købte Søren en dejlig oldenborghoppe Rørmosens Laika, som jeg håber, at han får rigtig meget glæde af. Hans mål er at starte brugskørsel, keglekørsel (Top Cup) og maraton. Han nærer stærk interesse for de gamle hestetrukne køretøjer, hvorfor jeg er ret sikker på, at han også vil være at finde ved arrangementer med Concours de Tradition og Private Driving

Mine fysiske udfoldelser til hest er blevet begrænset pga. sygdommen Morbus Bechterew (rygsøjlegigt, der også sidder massivt i mit bækken og hofter). Jeg fik diagnose i 2012 efter flere års varierende smerter og indskrænket bevægelighed.

Derfor nyder jeg nu mest gåture sammen med min hest eller en kort rolig tur i skoven eller ved stranden afhængig af, hvad min fysik tillader.
Jeg leger gerne med mine heste fra jorden, når overskuddet er til det. Jeg studerer gerne HMS. Jeg følger ikke noget bestemt, men prøver mig lidt frem og tager det med mig, som virker for mine heste og jeg. Jeg taget grund- og fortsætterkurserne i hestemassage v/ Axelssons Animal school. Hestemassage foregår i et roligt tempo og jeg synes det er fantastisk at opleve, hvilket bånd man kan knytte til en hest bl.a. gennem massagen.

Jeg har flere gange overvejet, at afvikle mit liv med heste pga gigtsygdommen og de daglige smerter, som den har med sig. Men jeg har med fantastisk støtte fra min dejlige mand og ærlige nære venner, fundet inspiration til at udvikle mit liv med heste (fremfor at afvikle det!!) bl.a. gennem HMS, alternativ ridning og kørsel med hest for vogn.

Ved hestevognskørsel er jeg er inspireret af, hvordan kusken med så milde signaler fra hånden og ved hjælp af stemme og evt. støtte fra kørepisken kan manøvre hesten rundt for vogn om det er på bane, i naturen eller andet.
Det er mit ønske, at komme til at køre dressurkørsel med min arabervallak for vogn. Alternativt at køre med den helt rette pony, som både jeg og vores børn med tiden kan få glæde af, om det så er for vogn eller ridning.

Der er altid noget man kan - måske kan man ikke lige det man allerhelst ville - men så kan man noget andet. Man må se muligheder fremfor begrænsninger...

Tak,fordi du havde lyst til at læse med.
Jeg vil ønske dig en rigtig dejlig dag :o)
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce