Trin 2: Træningsskalaen i dressur - Løsgjorthed

Så er vi nået til trin 2 på træningsskalaen i dresssur som er løsgjorthed.

Løsgjorthed hænger, som jeg beskrev i tidligere blogindlæg, sammen med første trin (takt) og det næste trin jeg vil forklarer næste gang, accept af bid.



Endnu en gang viser jeg lige vores træningsskala. Som jeg beskrev indlæg hænger det det hele jo sammen og kan ikke stå alene. Vi er derfor stadig i tilvænningsfasen. Der udover begynder vi nu også at få nogle streger der hænger sammen med accept af bid, spændstighed og ligeudretning. Det er an på hvilken niveau man rider. Men nu skal hesten - udover at være løs, smidig, løsgjort også begynde at skubbe korrekt af med begge bagben, få lidt rummelighed i sine bevægelser og have helt accepteret rytterens hånd og accept af bid. Hesten skal suge frem fra bagparten, over ryggen og ud til rytterens hånd/til biddet.

Nu skrev jeg tidligere om hvor vigtig en god takt var i dressur. Men hvad betyder løsgjorthed egentlig og hvorfor er det vigtigt? Hvordan kan man selv træne sin hest løsgjort til daglig? Hvordan lægges der vægt på det til dressurstævner og hvordan bliver det bedømt samt hvorfor?


Lara i dressur - dog to år gammelt billede - her i opvarmningsfase..

Vi starter fra starten som vi plejer: Hvad betyder løsgjorthed og hvorfor er det så vigtigt?
At en hest er løsgjort betyder, at hesten kan lave sine dressurøvelser korrekt udførte med stor smidighed og hesten er villig og lydig til at lave sine øvelser i dressur. Derudover betyder det, at hesten er smidig og let i sine bevægelser, kan lave flydende overgange og er løs i sin krop. Dette gælder alle programmer (fra LD til Grand Prix) Når vi snakker LB og op efter skal hesten også begynde at kunne skubbe lige meget af med begge bagben indunder sig og vise mere rummelighed samt ligeudretning i kroppen i sine bevægelser. At hesten går ligeudrettet og træder lige indunder sig med begge bagben betyder hesten er gymnasticeret korrekt igennem begge hestens sider.
Hesten skal derfor kunne runde sig korrekt i volterne og slangegange. Stille sig villigt i løsgørende øvelser såsom versader og schnkelvigninger. Hesten kan bøjes korrekt og let i traverser og træde korrekt indunder sig med en smidiggjort krop og et godt afskub med begge bagben. Den skal kunne vise at den søger ned til rytterens hånd og accepterer kontakten på biddet. Hesten skal derfor være i balance og gå afspændt i træningen og til stævner.

Det er vigtigt, at hesten viser en stor løsgjorthed i kroppen, at den er i balance og den er smidiggjort fordi det går ud over øvelsernes udføren hvis hesten er stiv og træder skævt. Derudover ville vi ellers ride rundt på en spændt hest og en spændt ryg og så kan man ende med at hesten kan blive skadet. En hest skal derfor være løsgjort og bære rytterens korrekt via ryggens muskler. Det er vigtigt til stævner at vise hesten er løsgjort fordi det så viser den arbejder korrekt igennem sin krop i de forskellige øvelser. Hvis hesten stiver sig i hals, nakke eller ryg i volter eller omstillinger i slangegange kan det tyde på, at hesten er spændt, uvillig for rytterens hjælpere eller den ikke er korrekt smidiggjort i kroppen. Det samme gør sig gældende hvis hesten går på to spor og derfor ikke er korrekt ligeudrettet i kroppen i øvelser hvor dette skal vises. Heste er forskellige og nogle er lette at træne smidighedstræning og på andre skal der mere til. Det er også an på hvordan hesten er bygget og hvordan dens temperament er.

Hvordan kan kan man selv træne løsgjorthed i sin hest til daglig?
Jeg vil fortælle jer om nogle forskellige øvelser og ting man kan gøre for, at hjælpe hesten på vej til, at blive mere smidig og løsgjort. Heste kan godt spænde mere når man rider stævner fordi rytteren fx spænder pga. nervøsitet og fordi det er et fremmede sted (især de unge heste) Dette kan gå udover hestens smidighed, at hesten stiver sig og spænder i hele kroppen.

Jeg opvarmer altid hesten ved at ride den frem og ned. Det er vigtigt, at ride hesten frem og ned fortil. Når man rider frem og ned, lader hestens hals falde helt ned rejses rygmuskulaturen sig. Ved at ride frem og ned med et aktivt, let energisk sving i trav og galop kan man få hesten til at arbejde bagfra, indunder sig, rejse ryggen og søge frem og ned. Alle heste kan lære at gå frem og ned.



Når vi snakker frem og ned er det vigtigt at hesten ikke ligges for meget ind bag lod. Når hesten søger ind bag lod får vi en bagud-bevægelse i hestens bagben og bagerste del af ryggen/lænden trykkes væk og sænkes. Der udover får vi bagben der "skovler bagud" i stedet for indunder hesten. Det vil vi helst ikke have sker. Vi vil hellere have hesten søger lidt ud foran lod for at aktivere de bagerste rygmuskler og hestens lænd (fx i sær god til kissing spine heste).  Rider man for hurtigt vil vi også opnå at hesten kan falde på forparten i stedet for at forblive i ligevægt. Går hesten lidt bag lod i starten er det okay, så længe den ikke søger helt ind bagi og væk fra biddet. Arbejder hesten okay i starten af kroppen kan det handle om den sidste rest af tillid til biddet, at få resten af næsen frem. Prøv evt at slippe tøjlen en anelse mere og få hånden med frem til hestens mund. (træningssituationen kan være svær at forklare og det vil jeg derfor ikke komme mere ind på. Det vil kræve at skulle se den pågældende hest live)


Opvarmning på Lara - frem og ned, god indundertrædning bagfra og en rejst ryg.

Man kan både ride hesten helt ned mod jorden (bare pas på du ikke rider for hurtigt), eller mere op i bringehøjde. Begge dele er sundt for hesten. Hold en let løs forbindelse til biddet imens. (dette skal også vises fra LB programmer op opefter) Hesten skal strække sig ned til biddet/tøjlen og følge denne når man forlænger tøjlen ud til hestens mund. Heste som mangler løsgjorthed/smidighed i kroppen vil som regel slet ikke søge frem og ned, heller ikke selvom tøjlen gives. De stiver sig, topper op i nakken og bliver spændt i kroppen. Dette kan man arbejde på.

En god ide er, at løsne hesten igennem volte arbejde. I volter kan man runde hesten lidt via indvendige tøjle og holde kontakt på udvendige i mens. Presset holdes let med indvendige schenkel og indvendige tøjle indtil man opnår at hesten søger ned i halsen. Når den gør det, lettes presses og der gives efter på indvendige tøjle. (bemærk; aldrig presse hesten nedaf med hænderne. Hænderne skal op foran sadlen, på højkant og alle signaler skal aldrig ligges tilbage mod dig selv eller dit lår, så låser du din hest i stedet for) Husk dog at hesten altid skal rides bagfra og frem til hånden og aldrig omvendt. Derfor, når man udfører dette med at holde let pres i indvendige side skal man huske energien bagfra, ride aktivt frem med sit sæde og få hestens indvendige bagben aktivt. Hesten skal aldrig overbøjes i halsen, men skal holdes korrekt rundet i hele kroppen og ikke kun i halsen.

Man kan også arbejde smidighed i sin hest ved at lave løsgørende øvelser såsom versader og schnkelvigninger. Disse to øvelser får hesten at arbejde med indvendige bagben og løsne op igennem ryggen. Sørg for ikke at overbøje/stille hesten i halsen når disse to øvelser udføres da det giver en låst nakke i stedet. Galop er den gangart som er mest løsgørende for hesten. Derfor er det en god ide, hvis man har en lidt stivere hest eller en hest som mangler lidt smidighed generelt, at galoppere en masse. Jeg galoppere altid min hest varm efter jeg har travet 5 min for løse tøjler, herefter galoppere jeg 5 min for løse tøjler hvor hun søger frem og ned.


Shetlandsponyen Emmy arbejder i dressur med i dobbelliner.

Longearbejde er også en god ide. Jeg plejer selv, at longerer i dobbelliner for at kunne have hesten både på indvendige og udvendige side. Her kan man også arbejde med volter og 8 taller for, at få hesten smidiggjort. Man kan også bevare presset på hesten som når man rider hvis hesten søger helt op i nakken og går og spænder. Derved kan man vende hesten til at den skal søge ned på biddet og slappe af i nakken. Den får derved ros ved at søge ned på biddet da man letter alt presset derefter. Dette bruger jeg meget på unge heste for, at lære dem at søge ned. Samtid et let, energisk tempo hvor jeg får dem bagfra og indunder sig.

Jeg arbejder mindst 1-2 gange om ugen kun frem og ned og løsgørende med hesten uden hun går samlet. Derudover går hun så 3 dage samlet. Dog opvarmes hun altid frem og ned.

Jeg stiller hende også let i voltearbejde så jeg fornemmer at hun kan stille sig korrekt uden spænding. Så hun er let og eftergiven fortil, skubber korrekt af bagfra med en god energi i gennem hele kroppen imens.

Hvorfor er løsgjorthed vigtigt når du starter dressurstævner?
Ligesom det er vigtigt i den daglige træning for, at få en sund hest der arbejder sundt i sin krop - er det også vigtigt at hesten er løsgjort når du er til dressurstævner - samt du kan vise det. Hesten er løsgjort når hesten også går taktfast og søger biddet korrekt. Man kan dog godt se heste der søger biddet korrekt, men stiver sig og er usmidige. Dette sker hvis rytteren fx er urutineret og ikke formår at vise, at hesten skal runde sig i volterne og omstillingerne i slangegangene. At hesten skal stilles let i nakken i schnkelvigninger. Det kan også godt ske at hesten stiver sig i volter og det kan tyde på, at hesten er spændt eller den ikke er helt løsggjort nok. Når man rider dressurstævner er vi ude andre steder og dette kan påvirke at hesten spænder i øvelserne. Det bedste man kan gøre er, at være afslappet selv, hjælpe sin hest og få redet den ud af spændtheden. Så man som rytter er effektiv og hjælper sin hest tilbage i balance. Mange ryttere kommer til at blive passive når deres heste spænder og sidder blot deroppe. De glemmer simpelthen at ride videre og hjælpe hesten rundt og derved får hesten lov til at gå spænde. Der er det vigtigt at rytteren tager kontrol over hesten, slapper af selv med en rolig hånd. Får redet nogle volter inden programmet starter, får rundet hesten korrekt her så man får løsnet hesten op igennem kroppen når nu den er så spændt. Får klappet den indimellem og får snakket lidt til den.

Når vi nu er nået til løsgjorthed skal vi også kigge på, at hesten skal være ligeudrettet i sin krop og skubbe korrekt af bagtil. Den skal altså begynde at vise noget spændstighed også. Spændstighed er, at hesten begynder at blive mere rummelig i sine bevægelser og den begynder at gå lidt mere op af bakke når nu vi har styrket den bagtil. Den skal begynde at løfte forparten mere af jorden og skubbe mere af jorden bagtil. Jeg kommer mere ind på spændstighed i andre blogindlæg - hvad det præcist er og hvordan det kan trænes)

Hvad hvis hesten spænder på dressurbanen?
Jeg gør aldrig det at jeg stopper min hest op når den glor. Jeg lader den kigge først, men rider videre i skridt eller trav. Når den har kigget lidt en gang rider jeg hende på plads igen via nogle volter (hvis hun er meget spændt) i trav og galop. Får redet videre uden at hun får lov til at kigge yderligere. Hvis man hele tiden lader hesten stoppe op og kigge på noget der måske er farligt vil hesten begynde at tro at det jo er farligt. For det synes rytteren jo tydeligvis siden hesten får lov til at stoppe op og glo. Så rid videre hvis du kan, klap hesten og rid forbi det farlige et par gange - gerne i trav - så hesten får gang i kroppen og kan få løsnet sine spændinger hurtigt. I sådan et tilfælde rider jeg hesten frem og ned inden programmet startes i nogle volter (begge sider) især nede ved det farlige.