Træningsgrimer og brugen af pres.

Træningsgrimer og brugen af pres.

2623visninger 8 svar | 7. mar 2016
”Kunsten i arbejdet med hesten er ikke at kunne få den til at adlyde,
men at få hesten til at adlyde, fordi den har lyst til det.”

Min store passion i arbejdet med heste er at skabe et sikkert, trygt og rart forhold imellem hest og ejer / fører. Det er for mig af stor vigtighed at voksne og især børn lærer at omgås heste og ponyer på en sikker måde. Heste reagerer ud fra de stimuli som omverdenen tilfører og er meget modtagelige for menneskelige reaktioner – både de positive og de negative. Heste der har dårlige vaner eller farlige reaktionsmønstre, reagerer ofte på grund af frustration og forvirring omkring de signaler mennesker sender. 

Mit mål med denne blog er at sætte fokus på det sunde og gode forhold imellem hest og  ejer. Jeg vil give jer et indblik i hestens psykologi og kommunikation og give jer nogle redskaber til at arbejde med hesten på en sikker og sjov måde – der skaber et endnu tættere bånd til hesten. Samtidig med at hesten bliver afslappet og lærer at finde ro omkring dig og finder ind i sin komfortzone. 

Det er vigtigt at vide, at ikke alle heste er ens og derfor er det ikke alt man kan gøre på samme måde hos alle heste. Det er vigtigt at man finder ud af, hvad hesten responderer bedst på og arbejder ud fra det.  Jeg er uddannet indenfor hesteadfærd hos Kelly Marks i England (en uddannelse indenfor Monty Roberts), men finder inspiration hos alle de mennesker og især heste jeg møder. Det vigtigste for mig er, at hesten finder ro og viser sin tillid og at alt sker på dens præmisser med en gensidig respekt. 

Det at træne sin hest fra jorden og skabe en større tillid imellem hest og ejer og gøre hesten tryg i alle situationer, er noget rigtig mange efterhånden interesserer sig for.  Rigtig mange bruger en træningsgrime i deres omgang og træning af hesten og mange stiller mig spørgsmålet om hvad der er bedst. Derfor bliver dette første indlæg dedikeret til at forklare om brugen af de to forskellige typer træningsgrimer jeg bruger. 



Den ene er den såkaldte ”Dually Halter” som er konstrueret af Monty Roberts og den anden er en rebgrime. Fælles for disse grimer er at de ligger pres på hesten – dog på lidt forskellig vis. Hesten er fra naturens side ikke vant til at vige for pres, den laver ofte et modpres. Hvis du f.eks. læner dig op af din hest – vil den læne sig tilbage. Hvis man ligger pres på en hest, der ikke har prøvet det før, vil den yde modstand. Dog arbejder vi konstant med pres når vi arbejder med hesten, både når vi håndterer den fra jorden og når vi rider.  Vi ligger pres i grimen når vi trækker og ønsker hesten skal følge, vi ligger pres på hesten med schenklen når den skal flytte sig frem og så videre. Vi har altså indlært hos hesten at den skal vige for pres men skal også huske at hvis hesten føler presset ubehageligt vil den ligge et modpres eller prøve at løbe væk for presset. 



Rebgrimen er et dejligt værktøj i arbejdet med hesten. Den er konstrueret således at de to knuder ligger et pres over næseryggen på hesten når man trækker i grimens løkke under hestens mule. Det er vigtigt at de to knuder er placeret korrekt og ikke kommer til at presse på luftvejene og at den er tilpasset så den ligger indtil hestens hoved, så den ikke kan genere øjne mm. Denne grime ligger også en anelse pres i nakken og man kan justere om man ønsker presset mest på næseryggen eller i nakken ved at flytte på sin egen hånd – dvs. den styrer hvordan presset ligges. 

Træningsgrimen kaldet ”Dually Halter” arbejder også med pres. Den er konstrueret således at den ligner en almindelig grime der kan justeres tre steder, men har en ekstra line hen over næseryggen med en ring i hver side. Den findes i 4 størrelser og farven følger størrelsen. 

Blå er ca. fra XFull og op

Sort dækker stor cob og op til XFull, 

Rød dækker pony og cob 

Grøn er til mindre pony og føl. 

Det vigtigste er at remmen over næseryggen kan blive løs, så hvis man har en pony eller lille hest der er meget bred omkring næsen, kan det være nødvendigt at gå i den sorte pga. længden på remmen. 

Det er også her meget vigtigt, at den bliver lagt korrekt på hesten. Den ekstra line skal ligge ovenover luftvejene så der på ingen måde bliver lukket af og grimen skal ligge tæt indtil hovedet så den ikke rutcher rundt. Den virker ellers ud fra samme princip som rebgrimen, men påfører hesten mest pres på næseryggen og ikke så meget i nakken. 

Det er meget vigtigt at man får instruktion i at bruge de forskellige typer træningsgrimer – da det er eftergivenheden frem for presset, der er det essentielle i brugen.  Det ultimative er når hesten bliver så lydhør overfor dit kropssprog, at det ikke længere er nødvendigt at påføre pres.

Jeg bruger begge typer træningsgrimer men til forskellige ting. Min favorit er ”The dually halter” da den giver mig kontrol over hesten og er et fantastisk redskab til at lære hesten at vige for pres. Dog virker den ikke uden det korrekte kropssprog og den rette føling for hvornår der skal ligges pres og hvornår eftergivenheden times. Rebgrimen bruger jeg ofte når jeg balancetræner min hest og ønsker så lige et pres som muligt på min hest i forbindelse med longearbejde. 

Der findes flere der ud over mig giver kurser i at bruge de forskellige typer træningsgrimer, så sørg for at få en grundig instruktion i brugen af dem og brugen af kropssprog i kommunikationen med hesten. 

Næste blogindlæg vil netop omhandle hestens kommunikationsmønstre og hvordan vi kan bruge vores kropssprog i kommunikation med den. 

Lad mig endelig vide, hvis der er emner i ønsker viden omkring og besøg endelig min hjemmeside for mere info omkring mig. 

Maj-Brit Rønnov
Uddannet hos Kelly Marks /UK. Har indtil videre opnået :
”Monty Roberts preliminary certificate of Horsemanship” 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Træningsgrimer og brugen af pres.
  •   7. mar 2016 Vil du måske lave et blog indlæg om adfærds træning, hvis den f.eks. er bange for noget eller lign. smiley

  •   7. mar 2016 Det vil der helt sikkert komme en masse om:)

  •   13. mar 2016 Som altid velformuleret og informativt. Tak for din store indsigt og din glæde ved at formidle til "os andre" smiley

  •   14. mar 2016 God artikel. Jeg glæder mig til at følge dine indlæg.
    Faktisk synes jeg, at jeg har bundet en buket af metoder, der passer fint til mig og mine heste. men jeg står alligevel med to, som jeg ike kan hhv følge op eller kan få til at blive i traileren.
    Ved du hvem, der giver kurser og hvor i landet. Måske også hvem, der kører ud til os, der er ved at gå i opløsning over hesten, der nægter at gå i traileren eller springer ud af den, inden der er lukket..........o.s.v.??


  •   14. mar 2016 Dejligt at høre og mange tak. Jeg kører ud og giver læssekurser smiley tjek min hjemmeside: www.majbrit-roennov.dk og send en mail derfra:)

  •   27. mar 2016 Hvordan tillader/begrænser dually grimen hest i at smaske/bevæge mund og afspænding der udløser lignende signaler/reflekser.

    Jeg har set Monty Roberts tilpasningsvideo og det bekymre mig noget, at grimen sidder så tæt. Dels på kindbenet og dels så lukket, næsten som et næsebånd?


  •   27. mar 2016 Tak for et fantastisk spørgsmål som jeg ofte mødes med. Grimen skal sidde tæt så den ikke flytter sig op mod øjet ved brug, men de tre justeringsspænder gør, at den kan tilpasses med masser af plads så man sagtens kan få flere fingre ind under. Den skal sidde helt oppe under kindben så den ikke lukker af for luften. Det er vigtigt man vælger den rigtige størrelse af dually til hesten, da længden på snoren liggende over næseryggen skal være korrekt, så der er masser af frihed og så den kan give efter i det sekund man slækker presset. Hesten kan sagtens både åbne munden og smaske. det er meget vigtigt at grimen bruges korrekt med så lidt, let og elastisk et pres som muligt. Det er hesten der møder presset når den af den ene eller anden årsag gør det modsatte end det førernes kropssprog indikerer. Dvs at der selvfølgelig aldrig pålægges hesten pres, når den gør det man ønsker eller bliver indenfor jeres fælles komfortzone. Hvis du ønsker kan tage nogle billeder af hvordan jeg tilpasser den - jeg kan desværre ikke ligge video op endnu smiley rigtig god dag smiley

  •   27. mar 2016 På montys video så det vare ud som om den lå meget tæt. Da jeg ikke har set denne grime i praksis på en hest, har jeg dermed ikke kunne vurdere, om de forskydning der er mellem næsebånd (det faste) og kæbestykket, gør at hesten netop kan gabe, smaske og lignende.

    Jeg vil gerne se nogle billeder med hvor tæt disse to punkter sidder, eller en beskrivelse, som man eks har med næsebånd og de to fingre (hvad det korrekte så måtte være her).

    -men det er kun af ren interesse og kun hvis du har tid og overskud en dag? smiley


Kommentér på:
Træningsgrimer og brugen af pres.
Annonce