Træning til shows

Træning til shows

1302visninger 4 svar | 21. nov 2016
Så er det ved at være lidt tid siden i har hørt fra mig, men jeg har haft rigtig travlt med både at arrangere mit hesteevent Hesten I Centrum og et kursus med Engelske hestetræner og Stuntrytter Benjamin Atkinson. Så det har været svært at få tid til både hestetræning og computerarbejde. :) 

I dette blogindlæg vil jeg gerne skrive lidt om det at gøre hesten tryg ved nye ting.
Jeg var for nyligt ude og undervise en ung kvinde som havde den kønneste lille fjordhest. Hendes problem var at hesten blev bange vær gang at den kom ud på en stævneplads. Den gik super godt derhjemme og der red de programmerne uden problemer. Men ligesåsnart de kom ud nye steder hvor banen så anderledes ud og der var  store bannere eller andre forstyrrende elementer blev hesten bange og ukoncentreret. Derfor fik jeg ideen til dette blogindlæg.  Som nogle af jer ved lever jeg af at optræde med mine heste og det er en meget vigtig del af vores hestes uddannelse at de er trygge i nye omgivelser. Det er super vigtigt at vi kan stole på dem i stort set alle situationer da vores arbejde er meget varierende. Ofte optræder vi i Teatere, Hesteshows, til events og nogle gange reklamefilm. Her er det ekstra vigtigt at vi kender hestene og ved hvordan de reagerer.

Det første vi træner med hestene er at vænne dem til feks. plastikposer. Her tager vi først en pose og binder for enden af pisken. Derefter læger vi posen på jorden og kører posen frem og tilbage så hesten kan se den og snuse til den. Dernæst tager vi forsigtigt posen op ad siden på hesten. Når den så er tryg ved det kan man berøre hesten forskellige steder på kroppen men man skal hele tiden gøre det i hestens tempo og ikke gå for hurtigt frem. Til sidst kan hesten berøres over hele kroppen og man kan med fordel skifte en lille plastikpose ud med en stor og gerne i forskellige farver. Man kan også træne med paraplyer,presenninger mm.

Noget andet som vi træner er at hesten skal være vandt til forskellige lyde. Når vi optræder er der ofte musik som bliver spillet over store anlæg så det er vigtigt at hestene ikke reagerer voldsomt på det.
Vi starter med at have radioen kørende når vi rider og når ikke hestene reagere på det sætter vi højtalerne til. I starten er musikken lav men efterhånden skruer vi mere op dag for dag, så det til sidst svare til den lydstyrke vi oplever til shows. Nogle af jer vil måske tænke `ej hesten reagerer da ikke på musik` men det er der mange som gør. Primært fordi at jo større anlægene er og jo højere man skruer op, jo mere kan man mærke bassen. Og det kan hestene også.  

Her ses Kazarro og jeg. Sådan hygger vi om sommeren.
Noget andet som hesten skal vænnes til er selvfølgelig store menneskemængder. Ofte er der en masse larm og mennesker til dyrskuer og shows. Her er det rigtig godt hvis hesten er vandt til at der sker noget omkring dem. En  mulighed vil være at tage hesten `en tur i byen`. Det kan være til et lille stævne hvor hesten kan vænnes til små menneskemængder, eller til diverse træningsdage hvor der ikke er noget pres på hverken hest eller rytter, men hvor man bare kan slappe af og lære de nye omgivelser at kende. 

Det vigtige er at man variere træningen og er kreativ med at finde forskellige ting som man kan tilvænne hesten til. Jo flere nye og uvante situationer hesten lærer at håndtere jo nemmere får man det når man kommer i byen og måske selv er lidt nervøs for at skulle præstere. 


Der vil selvfølgelig altid være risiko for at hesten bliver bange eller utryg men jo bedre man har trænet hesten og kender dens reaktion på nye ting jo mindre er risikoen for en dårlig oplevelse. 

Her er et link til en lille video jeg har lavet om træning med plastikpose:

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Træning til shows
  •   22. nov 2016 Han er så flot! smiley Ville ønske Copy havde sådan en man haha.
    Dejligt brugbart emne smiley

    Jeg havde en sjov, og ikke mindst øjenåbende, oplevelse til DHE træf i år. Han har kun været til ridestævner, så jeg havde ikke nogle forventninger til ham, men han overraskede mig godt nok! Jeg kunne endda ligge ham helt ned smiley På trods af at vi ikke havde trænet farlige ting i lang tid!
    https://postimg.org/image/66bzgir5r/
    .. Vi glæder os til du kommer til Jylland igen smiley


  •   23. nov 2016 haha tak Frida men han har faktisk heller ikke særlig lang eller tyk man Kazarro han måtte meget gerne have mere smiley

    Hvor er det bare sejt gjort og flot billede!! Det er en super god erfaring at få for jer og dejligt med sådanne oplevelser smiley

    Ja jeg glæder mig også meget til at se jer! Husk at hvis du kommer til sjælland i starten af Februar så må du komme forbi og se mit heste arrangement det er 2 dage så du har en god undskyldning for en weekendtur smiley


  •   23. nov 2016 Den ser ellers dejlig tyk ud! Men nu er Copys man også bare 20 hår på række, så der er ikke meget at sammenligne med smiley
    Tusind tak! Jeg er også meget glad for det! Det var en fed oplevelse, og helt klart ikke sidste gang vi gør sådan noget smiley

    Det lyder spændende! Hvornår er det? Det ville være hyggeligt, hvis ikke jeg skal noget vil jeg da komme smiley Ja som du siger er det en god undskyldning for en weekendtur smiley


  •   23. nov 2016 rigtig godt indlæg men jeg har et problem, hver gang jeg er på vejen med min pony og der kommer en traktor eller lasbil løber han tvers over vejen, sån at vi er ved at blive køret ned, kan du fortælle mig hvad man kan gøre for at gøre ham tryk ved lasbiler og traktor? mvh Christina

Kommentér på:
Træning til shows
Annonce