Telepati, hvad er det ?

Telepati, hvad er det ?

3814visninger 10 svar | 25. jan 2016
Mit navn er Emilie, og jeg er en af HG-Bloggerne, mine blogindlæg kommer især til at omhandle hestevenligtræning, bidløs ridning osv. Jeg har selv 3 heste som jeg træner en del fra jorden, og udover det underviser jeg en del ekvipager hver uge, og tager heste i træning. Udover det deltager jeg ofte på en række kurser, hvor jeg henter en del inspiration. Dette blogindlæg som er det første, kommer til at omhandle telepati. Jeg er i gang med at en uddannelse i telepatisk kommunikation, og vil skrive lidt om hvad telepati grundlæggende er, og hvordan jeg har oplevet at det har været at telepatere med dyr de første gange.

Telepati
Telepati er at modtage eller sende budskaber til et andet væsen. Telepati kan bruges både mellem mennesker, mennesker og dyr, eller imellem dyr. Telepati er en medfødt evne som alle har, mange mennesker glemmer dog denne evne, efterhånden som de vokser op og prøver at passe ind i samfundet. Det er dog muligt at genindlære denne evne igen, det kan man gøre selv eller man kan tage kurser, hvor man bliver vejledt om hvordan man gør, og hvor man lærer at forstå budskaberne. Når man telepaterer overfører man budskaber via. sansesystemet, det betyder at man kan modtage budskaberne via. Synssansen, høresansen, lugtesansen, følesansen og smagssansen. En hest kan fx. vise at den har ondt i ryggen, ved at sende budskabet til følesansen, og man kan så mærke at man får ondt i ryggen, ofte forsvinder det med det samme man har forstået budskabet korrekt. Man kan telepatere med alle dyr, også afdøde dyr.

Første gang jeg skulle telepatere med en hest, havde jeg egentlig ikke regnet med at jeg rent faktisk ville få nogen budskaber, da jeg jo lige skulle lære det. Men hesten viste mig faktisk en del ting. Den fortalte blandt andet at dens livsglæde var næsten væk, den var træt og havde ondt i benene. Senere snakkede jeg med ejeren omkring det, og jeg må indrømme at jeg blev noget overrasket da tingene var rigtige. Efter noget tid skulle jeg igen kommunikere med hesten, og nu fik jeg af vide at den havde fået det meget bedre. Igen bekræftede ejeren at det var rigtigt, hesten var nu meget mere glad, og løb rundt og bukkede på marken.

Jeg havde også medbragt et billede af en af mine egne heste, ham var der en anden på holdet der kommunikerede med. Han har tidligere nappet  ret meget, og et af spørgsmålene var derfor hvorfor han gjorde det. Han svarede at det var noget han gjorde når han kedede sig, fordi han syntes det var sjovt. Det er nu 1,5 måned siden, og siden da har han næsten ikke nappet, det sker nu kun en sjælden gang i mellem, og det skal lige siges at vi har ikke ændret noget i træningen. Jeg syntes at det er en ret god indikation på at bare fordi at han fik det ud og der var nogen der forstod ham, hjalp det med at give ham en ro, så han ikke havde behov for at nappe mere.

Jeg syntes at telepati er et fantastisk redskab at have når man træner heste, og det gør bare det hele så meget nemmere, når man kan spørge hesten, hvad dens behov og ønsker er. Så det både er sjovt for hest og rytter.

Jeg vil på sigt skrive nogle flere indlæg der omhandler telepati, og komme ind på flere emner om bla. telepati med afdøde dyr, og telepati i forbindelse med træning og ridning.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Telepati, hvad er det ?
Kommentér på:
Telepati, hvad er det ?
Annonce