Taler I samme sprog?

Taler I samme sprog?

1467visninger 4 svar | 16. maj 2017

Da jeg fik min 2. pony Cokko, havde vi til tider svært ved at forstå hinanden. Det føltes som om, vi talte to forskellige sprog. Når jeg telepaterede med ham og min 1. pony Chanel, snakkede Chanel en hel masse – og Cokko sagde næsten ikke et ord! En dag spurgte jeg ham, hvorfor han ikke talte ret meget. Til det svarede han: Det er fordi, jeg ikke taler med ord, jeg taler med følelser!
For mig var der en brik der faldt på plads i puslespillet. Jeg blev opmærksom på, at min primære kommunikation er igennem ord, og når jeg altid talte med ham igennem ord, og forventede han svarede på samme måde, så er det klart, at jeg ikke hørte ham, når han valgte at tale på anden vis!

Dette blev igen meget tydeligt for mig, da jeg begyndte at eksperimentere med, at træne uden min stick i hånden, og bare tale igennem en styrket mængde energi. Chanel elsker det, og foretrækker det sådan. Men Cokko bliver forvirret – han er en dominant hest, og han elsker at bruge sit kropssprog samt sin fysik til at udtrykke sig selv. Derfor forstår han mig bedre, når jeg også bruger mit kropssprog til at udtrykke mig.


Forskellige kanaler

Det var en vigtig opdagelse for mig. Der findes ikke bare ét sprog, som fungerer lige godt for alle. Hver hest er individuelt, og har sin egen foretrukne måde at kommunikere med deres omgivelser på – ligesom vi har.

Efter denne opdagelse med Cokko, er jeg stødt på det igen og igen i mine sessioner med andres dyr. De fortæller mig, at de foretrækker at kommunikere i: billeder, drømme, følelser, ord, musik, udtryk, berøring, sanseindtryk, tal osv. Der findes uendeligt mange måder, at udtrykke sig på. Akkurat ligesom der for os findes et hav af muligheder, vi kan udtrykke os selv på. Nogen laver yoga fordi de nyder bevægelsen, andre dyrker matematik fordi de forstår tal, nogle laver skuespil fordi de er gode til følelser mens andre maler fordi de er visuelle. Ligesom der for os findes et hav af udtryksformer, findes der ligeså mange forskellige måder for vores dyr at udtrykke sig på. Når vi forstår, hvordan vores hest bedst kan lide at udtrykke sig selv, bliver det lettere at forstå samt at blive opmærksom på den kommunikation, de hele tiden sender.


Hvad er din udtryksform?

Jeg har altid elsket at skrive og læse, og min primære udtryksmåde er også igennem ord. Jeg hører for det meste dyrenes beskeder i ord, fordi det er det, mit system forstår. Men nu har jeg Cokko, som foretrækker, at jeg bruger følelser i stedet. Derfor øver jeg mig i, at sende ham følelser, når jeg foreslår, at vi skal noget. Fx hvis jeg ønsker, han skal slappe af på en ridetur, så sender jeg ham følelsen af at stå stille. Det er sådan han foretrækker, jeg snakker med ham, så det træner jeg mig selv i.

Vi kan alle sammen lære at kommunikere igennem enhver udtryksform – der er bare nogle former, der falder os mere naturlige end andre. Min veninde, Anastasia Elkjær, som er meget kunstnerisk, er i stand til at se dyrenes beskeder som malerier, hun kan male. Det afhænger af, hvem vi er, og hvad vi har valgt at dyrke igennem vores liv! Hvad tror du din primære udtryksform er? Og hvilken udtryksform tror du, dit dyr foretrækker at bruge? Hvis du ikke umiddelbart ved det, så prøv dig frem, og se hvad dit dyr responderer bedst på.


At tale i udtryksformer

Det lyder måske lidt langhåret, men det er det slet ikke. Det er bare lettest at tale sammen, når vi taler samme sprog!

Har du et dyr der taler i følelser? Så kan du, ligesom jeg gjorde med Cokko, begynde at sende dine beskeder i følelser. Eksempelvis følelsen af galop, at stå stille, af kærlighed hvis du vil rose eller lignende.

Taler dit dyr i billeder? Så forestil dig alting, visualiser alting for dig. Enten som små videoklip, fotografier, malerier eller hvad du nu synes, fungerer bedst for jer!

Taler dit dyr i musik? Så begynd at syng for dit dyr, eller nyn rytmer som I kan følge hvis I skal gå et bestemt tempo tempo fx. Begynd at bruge rytmer i jeres samvær.

Det er kun fantasien, der sætter grænser! Prøv det af, se hvad dit dyr reagerer bedst på. Måske det er svært for dig at kommunikere i den udtryksform dit dyr foretrækker, så kan du øve dig – men du kan også bare være opmærksom på, at det er sådan dit dyr kommunikerer til dig, og dermed lytte i de baner. Som regel må vores dyr tilpasse sig vores primære kommunikationsvej. Men når vi møder hinanden på midten, og finder et sprog vi kan være fælles om at bruge, bliver kommunikationen som regel lettere og mere naturlig.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Taler I samme sprog?
  •   18. maj 2017 Eva
    Smukt sagt!


  •   20. maj 2017 Jeg tror (medmindre det er noget jeg overfører fra mig selv) at Tindur kan lide at kommunikere igennem følelser. Årsagen til at jeg tror det er fordi, hvis jeg efter en fantastisk træning roser ham og føler virkelig at det har gået godt. Så bliver han rigtig glad og nyder den ros rigtig meget. Men hvis jeg roser ham efter en fantastisk træning men ikke har den oprigtige glæde (fordi der er andet der fylder så glæden er svær at finde) så bliver han ikke så glad. Det er som om han er rigtig sensitiv omkring mine følelser og hvilke der dominerer i øjeblikket. Jeg kan være utrolig glad og stolt over hvor dygtig han har været, men det er ikke altid det der alligevel er den dominerende følelse og det er trist og synd ovenfor ham synes jeg for det er som om jeg ødelægger hans glæde og motivation... smiley
    Også gik det lige op for mig at det måske derfor han ikke er så arbejdsvillig i perioder... Og hvordan pokker kan jeg så styre mine dominerende følelser??! smiley



  •   20. maj 2017 Og med Rocky er jeg ikke helt sikker, men tror måske han er mere visuel.. Og måske også derfor jeg synes han er utrolig dygtig til sin unge alder at være da jeg ofte visualiserer min kommende træning.. smiley meget interessant emne dette her der åbner nogle nye døre og øjne hos mig.. smiley

    Mvh TT


Kommentér på:
Taler I samme sprog?
Annonce