Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at mange gerne vil i form, så de kan få den famøse og velkendte sommerkrop. Det kan dog være dyrt at træne i et fitnesscenter, og ofte får man ikke trænet lige så meget i sit lokale fitnesscenter, som man gerne ville. Det kan derfor være en god idé at kvitte det dyre fitnesscenter for i stedet at træne derhjemme. På den måde undgår man at smide penge ud ad vinduet, og så er det langt billigere.
Det skal du bruge derhjemme
Først og fremmest bør du anskaffe dig en træningsmåtte, så du har et blødt og solidt underlag, når de skal lave de forskellige øvelser derhjemme. Derudover kan det være rigtig givtigt i træningen, hvis du anskaffer dig lidt udstyr. En af de mest populære former for træningsudstyr til hjemme-fitnesscenteret er en kettlebell. En kettlebell fås i mange forskellige størrelser, vægtklasser og materialer. Eksempelvis kan du få kettlebells i jern, vinyl og neopren, ligesom du kan få en kettlebell, der vejer fra 2 kilo og helt op til 56 kilo. Der er altså stor valgfrihed og mange muligheder, når du skal vælge kettlebell, og derfor er du sikker på at finde den kettlebell, der passer allerbedst til dig og dine foretrukne træningsøvelser.
Derfor er en kettlebell god til træning
En kettlebell er en tung kugle med et større håndtag, der adskiller sig fra de almindelige håndvægte, fordi man kan bruge dem til flere forskellige øvelser. De kettlebells, der er lavet af jern og andre robuste materialer, gør det populære træningsudstyr ekstremt holdbart. Træner du hjemme i stuen, kan det dog være en god idé at købe en kettlebell i et blødere materiale som neopren eller vinyl, så du ikke ridser gulvet. Med det store håndtag kan man lave mange forskellige øvelser, ligesom der er gode muligheder for at få et godt flow i træningsøvelserne, fordi man med det store håndtag både kan svinge og løfte en kettlebell i samme bevægelse.
Gode øvelser med din kettlebell
Når du har købt den kettlebell, der passer bedst til dig, kan du begynde at planlægge de træningsøvelser, du skal lave med din kettlebell. Hvis du ønsker at træne flere muskelgrupper på samme tid, kan du med fordel lave nogle store løft og sving med din kettlebell. Ved at lave eksplosive øvelser træner du også din konditionstræning, idet øvelserne får alle dele af kroppen i gang. Ønsker du også at træne din balance og stabilitet, kan du med fordel bruge den ene hånd, når du svinger og løfter din kettlebell.