Siger du JA eller NEJ til din hest?

Nogen af jer har måske opdaget det er et par søndage siden jeg har blogget, men jeg arbejder på højtryk på den nye "uddannelses guide" som jeg før har nævnt herinde. I dag vil jeg dog tage noget helt andet, inspireret at gårsdagens 7 elever, hvor vi stortset alle sammen kom ind og berørte samme emne. Siden det nu pludseligt er så relevant omkring mine nye elever, tænkte jeg at dele lidt af tankerne med jer - ihvertfald sådan i store træk.

Om vi snakker om horsemanship, dressur, spring eller hvadend anden hestetræning det er du bag skærmen foretager dig. Så har vi ALTID to valg... "Kamp eller opmuntring". Det lyder jo egentligt super simpelt, men lad mig give dig et par eksempler du måske bedre kan forstå, end mig der bare smider to ord ud i luften.

Lad os sige vi har en hest der har det med at stikke af, den er uinteresseret i træningen og den har større fokus på at løbe fra træneren hvadend det er på ryggen eller fra jorden, og stiller sig ved udgangen af ridebanen og vil ikke fortsætte med at gå. Nu har du som træner et valg, kamp eller opmuntring? Vil du forsøge at kæmpe med hesten og tage kampen op med: "Hvem bestemmer, hvem er stærkest?" eller vil du forsøge at lege ind i hesten at: "Hey makker, der er faktisk slet ingen grund til at være så ivrig efter at gå for det jeg har gang i herover det er faktisk et sjovt og spændende"... Selvfølgelig er der situationer hvor vi er nødt til at "slå igennem" som trænere når situationer bliver farlige, men jeg ser ingen grund til ikke også at supplerer med at gøre træningen sjov. Udover at det er en fordel for hesten så forstå også det er en fordel for DIG! En hest vejer hurtigt 400-500-600kg, og at du som menneske tror du kan tage en nævekamp op med en hest er næsten dømt til at ende galt og du vil ende med at være tvunget til at bruge psykisk vold, fordi vi må jo se det i øjnene: Vi er måske udspekulerede, men vi er ikke stærkest.

Jeg oplever ofte at mange heste ikke helt forstår det der træning. De er ukoncentrerede og usikre på hvad det egentligt er der foregår, og hvad det her egentligt er til for. Sådan lidt tunge i optrækket. Når først vi begynder at opmuntre i ridningen, fra jorden, på staldgangen og alle de her steder, og tilføjer positiv energi til hesten, så løftes de.

Et andet godt eksempel jeg kan give er ridning og børn. Små ponyer der trækker afsted med børn, ponyer der sætter ufrivilligt i trav osv. Først og fremmest er det MEGA svært at være børnepony. Børnekropssprog kan være super forvirrende og ikke særligt tydeligt, og man skal som børnepony være god til at gætte signaler. Jeg var for noget tid siden ved en pige der havde problemer med at ponyen stak af og stilte sig urokkelig på midten med den 7 årige pige. Men så begyndte vi er opmuntre. Vi tilføjede klikkertræning, hvor jeg klikkede og pigen gav godbidden og på under en halv time havde vi en meget nysgerrig, sød og lyttende pony der hele tiden var klar på pigens signaler fordi: "tænk nu hvis jeg er dygtig nok til blive klikket igen!".

Jeg syntes det er ærgeligt at SÅ mange trænere er opdraget til at vælge kampen. Jeg ser altid hestetræning som døre. Jeg skal have lukket døren med den dårlige adfærd, enten ved at smække døren i hovedet på hesten (hvilket i få tilfælde kan være nødvendigt) eller jeg er nødt til at åbne en ny dør og lede hesten over i mod den. Den anden metode ser jeg på alle mulige måder som mest behagelig for både mig og hesten, men også som mest holdbar.

Jeg er ved at blive fuldkommen rundtosset når jeg kommer ud til et sted og ser nogen stå og hele tiden irettesætte deres heste: "Stå nu stille, hold nu op, se nu napper den, åh nu skubber han - åh hvor er han irriterende, hold så op, lad nu være" osv osv. Præcist som med mennesker så er heste meget modtagelige overfor Rosenthal effekten.

Rosenthal effekten handler i korte træk om at de forventninger du har til andre mennesker/dyr, bliver opfyldt hvis du vedholder det. Man testede det ved at en række folkeskolelærer i USA, skulle opdele klasserne i "de gode og de dårlige". De dårlige elever fik hele tiden at vide at det de lavede ikke var godt nok, og de gode elever fik altid ros for en indsats de gjorde, og no surprise så faldt karakterene i gennemsnit med 2,5 karakter ved de "dårlige" og steg i gennemsnit med 1,8 ved de "gode".

Så hvis du går og siger til din hest at den er irriterende, dum og træls -. så bliver den kun mere irriterende, dum og træls, fordi at heste besidder spejlneuroner, præcist som os mennesker. Så kender du nogen der gør det her eller genkender du måske dig selv i det, så er her et godt råd: Bed altid hesten om det den skal... Også selvom det nogengange er lidt bestemt.

Så lad os sige din hest skal stå stille på staldgangen, så er "reglen" for at komme ud af de dårlige vaner at du ikke siger. "Lad være med at gå" "hold nu op" "lad nu være". Men blot roligt bliver ved med at fokuserer på opgaven: "du skal stå stille" - "STå stille" - "Du skal stå stille". Frem for at sige: "Nej, hold op" "Nej, lad være med at gå" osv osv. Altid holde fokus på opgaven. Så stopper din hest foran udgangen i ridehuset, så forkuser på:" Vi var lige igang med at tage, fortsæt..." frem for: "Nej, hold så op med at stoppe der"... Læg fokus på opgaven i stedet for hestens påfund.

Heste der i mange år har levet og er opdraget med NEJ er ofte sværer at lære nye ting. De heste er vant til at hvis de gør noget forkert, så kunne de potientielt blive straffet for det, modsat "JA" heste, der er opdraget til at de potientielt kan gøre ting rigtige og derfor blive belønnet for det.

Der er mange måder at nå derhen på, men jeg er personligt meget stor fan af klikkertræning til langt de fleste heste. Jeg syntes dog der er en sjov tendens til at "dygtige trænere behøver ikke lokke heste med godbidder" hvilket ofte er de samme trænere der bruger hårdere metoder med at jage hesten rundt eller irettesætte den voldsomt. Jeg kan huske jeg engang havde en samtale med en der sagde at: "Det er jo ikke så vigtigt hvordan vi kommer derhen hvis resultatet bliver det samme"... Hvortil jeg uden at nå at tænke  videre over det udbrød: "Så hvis jeg vil have du laver mad til mig, så er du ligeglad med om jeg tilbyder dig at få en dessert til gengæld for madlavningen eller om jeg truer dig med at slå dig med en stegepande?"

Jeg har ikke lyst til at mine heste skal være nervøse for straf hvis de gør noget forkert, jeg vil langt hellere have de forsøger at gøre noget rigtigt. For ved at forsøge at gøre noget rigtigt, vil de (når de har lært det) begynde at "fiske" efter rigtig adfærd, så når jeg pænt siger. "Nej tak" til den adfærd de tilbyder, så vil hesten i stedet for at tænke: "Nå jamen så prøver jeg igen, bare voldsommere" tænke: "Nå, så må jeg se om jeg kan gøre noget andet".

Hvis jeg råber af hesten med mit kropssprog og trækker voldsomt i den, så er hesten jo nødt til at råbe igen med voldsomt kropssprog for at svare mig. Men taler jeg pænt til den, så kan den også nøjes med at tale pænt til mig. Typisk når hestes adfærd bliver voldsom, så har hesten forsøgt at sige pænt "nej tak" mange gange.