Sådan vælger du en bårebuket til begravelse

Sådan vælger du en bårebuket til begravelse

13. nov 2018

En bårebuket er en utrolig smuk måde at farvel til et menneske på, uanset om du var tæt på afdøde eller ej. Ikke nok med at du hylder et menneske og dennes liv, men du viser også respekt for de pårørende, som står tilbage efter tabet.

Bårebuketter kommer i mange varianter, og det kan være svært at vide, hvad der er passende at købe og tage med til en begravelse eller bisættelse. Det sidste man ønsker at gøre, er at tage en upassende buket med, men det behøver ikke være svært at vælge buket. Nedenfor kan du læse mere om en række tommelfingerregler, som gælder, når man køber begravelsesblomst.


Hvor stor skal bårebuketten være?

Her lyder tommelfingerreglen, at jo tættere du var på afdøde, jo større skal din bårebuket være - denne regel er dog mest rettet mod pårørende, som havde tætte relationer med den afdøde. Det ville nemlig se underligt ud, hvis den nærmeste familie og venner kun tog bitte små buketter med til begravelsen, mens perifere bekendtskaber tog store buketter med.

For perifere bekendtskaber er der som sådan ikke nogen regler for, hvor stor begravelsesblomsten skal være. Her bestemmer du helt selv, hvor stor buketten skal være. Tager du en lille buket med, vil ingen kigge underligt på dig, idet du ikke tilhører familien eller vennekredsen. Tager du en stor buket med, vil folk højst sandsynligt bare tænke, at du er utrolig hensynsfuld for at tage en stor buket med, selv om du blot er et fjernt bekendtskab.


Skal bårebuketten have bånd eller kort?

Bånd eller kort er ikke obligatorisk, men det kan være en god måde at få din sidste hilsen ned på skrift. Selv om hverken bånd eller kort er nødvendigt, er det mere normalt, at den efterladte familie køber et bånd eller kort.

Dette skyldes som oftest, fordi familien er den, der sidder tilbage med størst sorg, og fordi de har brug for en måde at få deres farvel ned på skrift. En tredje årsag til hvorfor familien vælger et bånd, kan også være, fordi båndet kan være med til at gøre bårebuketten flottere med et mere finpudset helhedsindtryk, hvor det hele passer sammen.

Som ven eller bekendtskab er det op til dig selv, om du vil tilkøbe et bånd eller kort – ingen vil kigge skævt til dig.


Hvilke farver må bårebuketten være?

Denne her er lidt mere tricky, men den overordnede tommelfingerregel er her, at buketten ikke må være for sprudlende og farverig. En begravelse er en sørgelig begivenhed, hvor man viser respekt for et menneskes bortgang, og derfor ville det være upassende at tage en buket med, der mest af alt minder om en valentinsdagsbuket.

At buketten ikke må være for livlig, er ikke ensbetydende med, at bårebuketten skal være mørk og dyster, men blot at den skal være respektfuld og passe ind til konteksten.

Vil man være sikker på, at ens buket ikke forarger, kan man vælge en ensfarvet buket.


Hvilke typer blomster skal bårebuketten indeholde?

Svaret på dette spørgsmål afhænger i høj grad af, hvilke kulturelle og sociale normer der er der, hvor begravelsen finder sted. I Danmark er der som sådan ikke nogen tommelfingerregler for, hvilke blomster må være i buketten, men vil man være på den sikre side, skal man afholde fra at bestille en bårebuket med krysantemumblomster. Krysantemum har i mange år været betragtet som en dødens blomst i flere europæiske lande, og i disse lande ser man som regel kun blomsten på begravelsespynt.

Krysantemummens sørgmodige symbolisme er ikke kun begrænset til Europa, men i flere asiatiske lande har blomsten samme betydning.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce