Piaffe træning - trin 1, jordarbejde

Piaffe træning - trin 1, jordarbejde

7269visninger 4 svar | 8. feb 2017

Jeg har valgt at dette blogindlæg skal handle om, at lære sin hest piaffe.


Jeg får tit spørgsmålet "hvordan lærer du hesten at piaffe"?. Mange tænker det er vildt kompliceret, men i realiteten er det faktisk meget simpelt. Det handler blot om at være positiv i træningen samt belønne hesten på de rigtige tidspunkter. Hvem vil ikke gerne have en hest, som står smukt i en piaffe og sætter sig helt korrekt bagtil samtidig med den står flot og korrekt ude fortil. Det vil vi nok alle - og det kan ske med træning, træning og mere træning. Derudover kræver det at hesten styrkes og er stærk nok til det. Står hesten korrekt fra starten - nej på ingen måde, men små-små babytrin det er hvad der skal til når jeg indlærer hesten at piaffe.

Jeg har valgt at dele dette indlæg op i trin fordi det ellers godt kan blive et meget langt indlæg. Det er netop fordi dét at lære hesten det er en evig vej. Jeg skriver en evig vej fordi en piaffe altid kan blive bedre og bedre med mere og mere styrke og træning. Fra hesten starter med at lære at kunne tage et par trin i en piaffe til hesten rent faktisk har så meget styrke nok, at den kan sætte sig korrekt bagtil IMENS den laver piaffe - det tager nemlig tid.

I dette indlæg gennemgår jeg derfor det grundlæggende - altså hvordan starter man med at lærer hesten at piaffe.

Hvornår er hesten klar til at lære piaffe? Hvordan starter jeg hesten op fra jorden? Problemer og fejl der kan opstå ved indlæring?




Hvornår er hesten klar til at lære piaffe?
Det er et meget individuelt spørgsmål og der er ingen facitliste. Jeg plejer at mærke på hesten og se på hesten. Er hesten mentalt klar til opgaven om at lære at piaffe? At lære hesten at piaffe kræver nemlig en vis mentalt stabilitet, men også noget tænding i hesten. En meget sløv-sløv hest, som man i forvejen har svært ved at få til at arbejde korrekt i dressur er derfor IKKE klar til at lære at piaffe. Har hesten drive, energi, nemt ved dressur og at st korrekt fortil, sætte sig bagtil - så ja, så kan hesten være klar til at gå i gang.

Jeg plejer derfor at gå i gang med heste der ca. går LA niveau i dressur. Det vigtigste for mig er dog at hesten (udover det mentale) fysisk også er klar. Er hesten fit, har ingen skader og arbejder korrekt i dressur? Står hesten korrekt fortil (ude og fremme i hånden, med sug på tøjlen) Sætter hesten sig momentvist bagtil og kan lave flydende overgange? Har hesten nemt ved at bevare ryggen rejst eller sker det tit at hesten falder på næsen (forparten) eller slår fra?

Altså - er hestens grunduddannelse (LA niveau) nogenlunde ved at være på plads og er hesten mentalt klar til at magte opgaven plus har lidt tænding, men stadig er lyttende til dig - så er i ved at være klar.

Hvordan starter jeg hesten op fra jorden - trin 1?
Jeg starter altså fra jorden. Det vigtigste det er nemlig, i starten, at hesten lære at løfte sine ben på kommando. Dette kan både øves inde på staldgangen eller ude på banen hvor man står ved siden af hesten, holder denne og har en pisk i modsatte hånd. Jeg bruger GODBIDDER og masser af dem. En stor motivationsfaktor hos de fleste heste.



Det første trin er vist på billedet herover. Hesten skal lære at rykke sig væk fra pisken med indvendige bagben, som træder lidt indunder hesten. Hold hesten i indvendige side af grimen/hovedtøjet/biddet imens du lægger lidt pisk på hestens nedre bagpart. Hesten skal rykke sig velvilligt for let kontakt/pres med pisken. Er det en kamp at få hesten til at rykke sig væk fra pisken bliver man nødt til, at skrue op for presset. Så snart hesten rykker sig blot et skridt - giver jeg den en godbid, som belønning. Bliv ved med at øve flere og flere trin til siden så du til sidst kan få hesten hele vejen rundt om dig selv på denne måde.



Det næste trin er vist på billedet herover. Stå gerne - i starten især - op af hegnet da det kan gøre det nemmere for hesten så den ikke rykker sig væk fra dit evt. pres. Dette kan altså også gøres på staldgangen hvis man fornemmer hesten har mere ro i sit hoved derinde. Det første man gør er altså at tappe hesten på dens bagben. Lige så snart hesten løfter benet ved piskens tap - stopper man med det SAMME med at tappe hesten og giver den hurtigt en godbid. Det er vigtigt det sker hurtigt så hesten fornemmer HVAD den bliver rost for - netop, at løfte sit bagben ved kommando med pisken.

Dette skal hesten kunne på alle fire ben. Reagerer hesten ikke i starten selvom man tapper med pisken så må man skrue op for presset, dvs tap hårdere og hårdere indtil hesten synes det er så irriterende at den løfter benet bare det mindste - herefter godbid og ros ved at fjerne alt pres.



Godbid og ros hesten

Det er vigtigt at man også arbejder med hestens forben - og ikke kun dens bagben. Når hesten ved helt små og lette hjælpere for pisken, kan løfte alle fire ben er man allerede nået rigtig langt. I starten forlanger vi derfor kun at hesten blot lige løfter og så fjerner vi pres og giver godbid. Når hesten kan det i søvne - går vi derfor videre og forlanger endnu mere af hesten. Nu begynder vi fx at tappe venstre bagben og hesten løfter dette. I stedet for nu at give en godbid (som vi jo ellers ville have gjort i starten) tapper vi nu på højre bagtil lige bagefter. Når hesten løfter dette, så tapper vi igen venstre bagben = og så giver vi en godbid. Dvs vi forlanger nu at hesten skal tage flere og flere trin og løfte flere og flere ben før godbidden falder. Intervallerne bliver længere og længere og det tager de fleste heste rigtig pænt. Gør også dette med forbenene. De fleste heste vil løfte det ene, så det andet og så det ene igen - og sådan kan man faktisk til sidst få hesten til at stå og tage trin op og ned på begge bagben 4-5-6-7-8-25 gange før man så lader godbidden falde.



Hvilke problemer og fejl kan der opstå ved indlæringen?
Der kan opstå kommunikations fejl mellem hest og rytter. Eller hesten ikke får fat i hvad det er du vil. Det er derfor enormt vigtigt at man er konsekvent i sin træning (og det gælder faktisk generelt altid med heste) Man skal lægge pres de rigtige steder - men også give efter på de rigtige tidspunkter. Hvis ikke vi gør dette - vil hesten glemme hvad den fik ros for (enten fordi den ikke fik ros) eller fordi vi var for langsomme eller forkerte i vores timing.

Hvis vi lægger piske tapningen på det ene bagben og hesten fx slet ikke løfter bagbenet. Vi slipper presset alligevel og giver hesten en godbid. Hvad sker der så? Vi har lavet en fejlindlæring. Dvs hesten løftede jo ikke bagbenet, men vi roste den for det. Så vil hesten slet ikke løfte det næste gang fordi den fandt ikke ud af hvad rosen kom af. Det samme når vi prøver at at få hesten til at løfte bagbenene lige efter hinanden. Hvis vi ikke er konsekvente i vores touch med pisken så vil den ikke få ros de rigtige steder. Fx ligger jeg pisketap på venstre bag og hesten løfter. Så ligger jeg pisketap på højre bag og hesten løfter det. Så ligger jeg igen pisketap på venstre bag - men denne gang løfter hesten det ikke, men jeg giver en godbid alligevel = så får vi igen en fejlindlæring.  Vi kan også tage et andet eksempel. Vi får lagt pisketap på højre bagben og hesten løfter det. Vi skal dog lige tjekke vores telefon for mor ringer og vi snakker lige med hende 2 minutter. Så ligger  vi telefonen i lommen og giver hesten en godbid = argh, den er også dum.  Hesten skal inden for 4-5 sekunder efter den korrekte adfærd - have sin belønning ellers glemmer den hvad den får belønningen for.



Tjaa. Problemet med en hest som tænker meget selv og som også er mentalt meget tændt - så kan der opstå lidt problemer. Med lidt mere dovne heste kan der også opstå problemer. Så - altså, aflæs din hest. Bliver den stresset lige pludselig og begynder at sige fra ved tapningen så slap af, træk vejret - læg mindre pres på end før og ros hesten ved det mindste korrekte. Hold evt en pause og start op igen næste dag. Ved den lidt mere dovne hest er det også en god ide kun at forlange minimum pr. dag for at bevare dens motivation for at arbejde med pres og for at arbejde med de små signaler. Signalerne man ligger med pisken skal til sidst gerne være så små og lette at man kun blot behøver at holde pisken let og stille ved bagbenet og ikke mere end det. I starten skal der nok lidt mere til - som fx lidt tapning og mere berøring, men nu hurtigere hesten opfatter hvad den skal - nu hurtigere vil den begynde at gøre det mere selvkørende og derfor kan vi så forfine signalerne. Præcist lige som vi gør når vi rider dressur.

Tak fordi i læste med i opstarten fra jorden - piaffetræning. Næste blogindlæg vil derfor forklare hvad jeg gør når vi kommer til trin 2 - hvor det indlærte fra jorden - skal overføres til ryggen på hesten.

God fornøjelse



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Piaffe træning - trin 1, jordarbejde
Kommentér på:
Piaffe træning - trin 1, jordarbejde
Annonce