I vores træning med hesten er respekt og tillid også nøgleord til en fair uddannelse. Det lyder banalt, og som noget der nemt kan gøres hvis man vil, men sådan er det ikke altid.
Respekt kan opnås på forskellige måder. Respekt der kun går en vej, f.eks. at hesten skal respektere dig, bliver uden hestens tillid og bygger ofte på frygt eller smerte. Hesten bliver en tikkende bombe som kan eksplodere hvis den møder noget den frygter ligeså meget eller mere. Hesten skal også vide at du respektere den, og lytter til den hvis den ”spørg” om hvad det er du siger, eller om noget er farligt. Tillid er når hesten stoler på dig på godt og ondt. Tillid uden hestens respekt for dig er en farlig cocktail. Møder din hest noget der er mere interessant eller noget den bliver bange for, så vil den muligvis løbe ind i dig eller rundt om dig fordi du holder den i et tov eller tøjle. Måske reagere den med voldsomme bevægelser der kan slå dig omkuld.
Hvordan opnår vi så den eftertragtede respekt og tillid?
1. Du må altid være fair. Det vil udover at du selvfølgelig ikke må være er åbenlys urimelig, også sige, at du må fortælle klart med dit kropssprog hvad du ønsker, og dine krav skal være til at honorere for hesten. Jeg oplever ofte at man med sin krop modsiger det man lige ville bede hesten om.
2. Det jeg kalder ”Flytte fødder leg”. Hvem flytter med hvem? Du må sørge for at bevare en ”sfære” omkring dig, ligesom du gør med andre mennesker. Hesten skal respektere ”dit rum” medmindre du invitere den ind i det. Kommer den ind i rummet uden invitation, så skubber du den ud af det igen, men går IKKE efter den, får så vil hesten ikke kunne honorere at holde afstand, da du hele tiden går med den! Man må ikke holde hesten ”i et fast tag” i tovet, da tryk avler modtryk. Det skal kunne udføres i almindelig grime, så det er kommunikationen du fokusere på, ikke på hjælpemidler som måske kan udviske det at du ikke kommunikerer klart, og evt. give problemer på et andet tidspunkt hvor du ikke har det med eller på.
3. Det er vigtigt i al kommunikation, at der tales venligt sammen. Hestehviskeri betyder at man bruger sin krop så man ”taler” meget venligt og roligt til hesten. Altså at ikke bruger overdrevet kropssprog eller meget hurtige bevægelser, gerne store bløde bevægelse, hvis noget skal ”forklares” til hesten, men ikke meget hurtige bevægelser, … det skulle da lige være for at rette en af tre uacceptable ting fra hestens side af; Hesten myrer dig, sparker efter dig, bider efter dig, eller truer at gøre et af de tre ting. Men igen her må du vide om du har sat hesten under mere pres end den kan magte. Her må man gerne bestemt = hurtig skarp bevægelse, sige så er det nok!
Vær klar i dit hoved på hvor du vil hen, og så bare gøre det, med den tanke i hovedet at hesten selvfølgelig følger med og samtidig respektere din sfære – din personlige cirkel. Den cirkel hvor du begynder at føle dig utryg, hvis nogen du ikke selv har indbudt kommer der ind. Den cirkel bør hesten respekter med sine hove. Vi tåler ikke de samme gnubs, bid og småspark som hestene indbyrdes kan gøre venskabeligt med hinanden. Det kan godt være ”sødt” at den komme tættere på, men hvornår må den det eller ikke? Den kan med sit hoved venligt komme tæt på. Heste er meget samarbejdsvillige, når vi taler klart og motiverende.
Hvor kan det gå galt?
1. Modsigende kropssprog. Hesten har lært at når mennesket med sin krop siger ”stop op”, så får den en i rø... hvis den stopper, for der menes ”gå frem”, ..altså for det meste. Kan du se det for dig? Dine lærere siger ”så må i godt rejse jer”, så det gør i. Med det samme vanker der en ordentlig røffel om hvorfor i alverden i rejste jer! I lærer at skulle se på andre små signaler eller
måske være i konstant tvivl om hvad i skal. Efter noget tid kommer der en ny lærer der siger det samme; ”i må godt rejse jer”. I tænker det er godt med dig, men vi ønsker ikke at få en irettesættelse af den kaliber igen som i har givet os hidtil.
2. Uklart kropssprog. Vi tror vi skal gøre alting super tydeligt for hesten med vores krop. Vi vil f.eks. vise hvornår vi vil stoppe og hvornår vi vil dreje ved at gøre det særligt tydeligt med vores krop. Prøv at forestille dig, at du går i et indkøbscenter lige før juletid, med masser af mennesker. Du går ikke ind i nogen, da du har ”læst” deres kropssprog. Der var dog lige et par som du kun lige nåede udenom, da de stoppede op pludseligt for at se noget i et vindue der pludselig fik dem til at stoppe op. Kan du i enkeltheder fortælle hvordan du tolkede så mange indtryk? Nej vel Du skal nu følge din ven igennem menneske mængden da i skal nå et tog. Din ven stopper hele tiden op for at se på dig og virker usikker på vejen, …eller din ”ven” irettesætter dig hele tiden med smerte (kæder eller lignende) ingen af de senarier er særlig hensigtsmæssigt. Den ene er vag og giver dig lyst til selv at tage ”lederskabet”, den anden er provokerende, og giver angst eller kampgejst.
3. Dårlig timing. Hesten går ind i din personlige cirkel og du reagerer først for sent, når hesten begynder at bagge stopper du igen signalet for sent. Hesten vil sandsynligvis antage at det at ”stå” er forkert og at det ikke kun var at den lige skulle ud af din personlige cirkel men mere et ”mini” angreb.
4. Angst overførsel/trusel. At du i dine bestræbelser på at reagerer hurtigt nok hele tiden gå/rider anspændt eller gå med ”pisken klar”, enten fordi du er lidt bange for den kommer for tæt på, eller fordi du vil være hurtigt nok i din timing. Det føre til en nervøs, ligeglad eller aggressiv hest, alt efter hesten personlighed
Hvis det var super let for os tænkende mennesker at lave klar kommunikation med hestene, så ville flere gøre det. Så hvordan vurdere jeg om jeg gør det rigtige?
1. Hesten skal indenfor få minutter være klar over ikke at gå ind i dig, og dermed respektere din private cirkel. Hesten vil af samme årsag blive betydelig mere rolig og opmærksom og kan nu stå stille hvis det er det du ønsker.
Hesten skal hurtig kunne forstå dig i al jeres arbejde, ellers har du ikke forklaret det så netop den hest kan forstå hvad du mener, eller du har måske skudt over hestens niveau eller fysiske formåen. Det er ok at hesten kort bliver frustreret, men den skal ikke blive bange. Og igen, efter få minutter skal du se at den har fanget hvad du mener, og igen har rolige øjne og krop. Lad endelig hesten lave fejl, og ret disse venligt med et pænt ”nej tak”, og ”kom prøv igen”. Tal med din hest, opmunter den gerne.
Wilde horse communication bygger på måden hestene taler sammen på, og det kan du med fordel iagttage ude på folde, især med harmoniske grupper. De giver til at starte med meget små fine signaler, som øges i intensitet hvis det ikke bliver lyttet.
Jeg håber du vil blive inspireret af ovenstående. Den nærhed og mentale sammenhørighed du kan opnå med heste er enestående fantastiske ærlige oplevelser. Heste giver så meget igen hvis vi lytter og lære deres sprog. Jeg hører gerne hvad dette netop har betydet for dig.
Heike Wilde. Terapeutisk hestesundhedtræner, har udviklet Positiv træning og Wilde horse communikaion.
mar 2016
Følger: 1
okt 2015
Følger: 65 Følgere: 5
Da jeg blir 38 år og hele livet havde savnet hesten tættere på, som da jeg var barn. Men nu stod med et ødelagt ben, der tillige var gjort stift, (efter ulykken i stalden som barn) så tilbyder min veninde mig alligevel at komme hjem til hende og nusse om hestene, hun har en lille blandet flok der går fra små shettere til store spanske pre hopper. OG det var SELVFØLGELIG LIGE EN af de store hun VISTE jeg ville falde i hak med.
Så det var med en usikker fremtid, og rystende ben da jeg kør hjem til hende for første gang for møde hestene..
MEN her får jeg et chok for livet, for desværre for allerførste gang møder jeg et menneske der har valgt DENNE tilgang til sine heste på, gensidig respekt og tillid!!!
Og jeg kunne humpe rundt på folden med små drilske shettere, arabere, og de store spanske hopper, og hvis jeg faldt, så var det min egen skyld, og ikke en af hestene tværtimod så oplevede jeg de beskyttede mig😌😁
Jeg lærte af hende HVORDAN jeg skulle tale med dem, og blev så bidt af at forsøge opnå samme gensidige tillid, som de havde til hende. Så jeg kom i skole for anden gang, og i dag ejer jeg kun en pisk, som bruges udelukkende som PEGEpind/forlænger arm, og aldrig til at slå...
Jeg er hende dybt taknemmelig over den tillid hun viste mig ved overlade mig alene med hendes kæreste eje, hun viste at hestene ville vise mig rette vej, og det sandt hendes skønne store spanske hoppe, Andromeda, (som desværre ikke er blandt os mere) var hesten, som viste mig vejen hjem..
Og at jeg godt kunne have med heste at gøre, et dumt ben eller ej;)
Så jeg i dag har købt hus med plads til et par heste og i en alder af 41 år kan nyde hver dag se ud af vinduet mine 2 skønne Irish Cop hopper gå og hygge, 2 hopper der ALDRIG blir slået, men spurgt;)
Denne måde at gå til hestene på er en gave og den anden er for uvidende og ligeglade mennesker der ikke elsker dyrene, men ser dem som dumme brugsgenstande. Jeg ville ønske ha mødt Cecilie tidligere i livet.
Og ovenstående tekst, ku ikke forklares mere informerende med så få ord, sande og meget lærerige...
Vil li tilføje jeg arbejder, leger og rider begge mine hopper, med samme ødelagte ben og dette uden problemer for hestene eller mig.. De passer på mig, som jeg passer på dem, de ER jo mine venner:)❤❤
Opnå respekt og tillid mellem dig og din hest