Hvis din søn eller datter skal til at beslutte sig for hvilken efterskole, de vil gå på, kan det helt klart anbefales at tage til Efterskolernes Dag eller Aften. Her kan du i den grad få et indblik i, hvordan livet er på en efterskole, da du får lov til at se, hvad eleverne får tiden til at gå med og endda tage en snak med nogle af dem eller lærerne. Er dit barn helt tosset med heste og med at ride, kan I vælge en efterskole med heste, så dit barn kan få sine rideønsker opfyldt.
Forbered jer hjemmefra og nå flere efterskoler på én dag
Når dit barn er ved at nærme sig de sidste år i folkeskolen, og valget om efterskole nærmer sig, bør I sammen med jeres barn researche og overveje, hvilke efterskoler I gerne vil se. Der er én Efterskolernes Dag og Efterskolernes Aften om året, så det er med at være klar, når dagen kommer. Vær derfor forberedt på, hvilke efterskoler I vil nå på dagen eller aftenen, og hvilken rækkefølge I vil tage dem i. Hvis dit barn gerne vil ind på en efterskole med en ridelinje, skal I for eksempel vide, hvor de forskellige friluftsefterskoler er, og hvilke I helst vil se. Det er med at prioritere. Vil dit barn helst se bare en eller to efterskoler, men til gengæld gøre det grundigt, så han eller hun virkelig får et indblik i hverdagen på efterskolen. Eller vil dit barn helst nå at se flere efterskoler, men til gengæld lidt mindre eftertrykkeligt.
Vær ude i god tid
Mange efterskoler bliver fyldt op flere år i forvejen, og da der ikke er nogen aldersbegrænsning på Efterskolernes Dag og Aften, kan det virkelig betale sig at komme ud i rigtig god tid og flere år forinden. Da der som sagt kun er én dag og aften om året, hvor der er en ordentlig mulighed for at få rundvisninger og samtaler med diverse lærere og elever, kan I, hvis I er ude flere år forinden, nå at se mange forskellige efterskoler. Så kan dig og dit barn nemlig se forskellige efterskoler hvert år. På den måde bliver det meget lettere for dit barn at tage beslutningen, om hvilken efterskole han eller hun allerhelst vil ind på.
Gør op med jer selv, hvad der betyder mest
Et år på en efterskole er et stort skridt for alle, der prøver det. Det er første gang, barnet rigtig kommer ud og står på egne ben og kommer væk fra sin mor og far. Derfor er det også vigtigt, at I forældre, sammen med jeres barn, tager en velovervejet beslutning om hvilken efterskole, barnet skal på. Hvis det betyder alt for barnet at komme ind på en hesteefterskole, er det selvfølgelig det, I skal vælge efterskolen ud fra. Hvis det derimod betyder mere for barnet enten at komme langt væk hjemmefra, eller at være inden for en rimelig afstand hjem til forældrene, er det det I skal vælge efterskolen ud fra.