Når mundkurven er slidt op

Når mundkurven er slidt op

1793visninger 8 svar | 3. aug 2016

Hej alle sammen! Vi fortsætter kort med samme emne i forlængelse af det tidligere blogindlæg. Dette blogindlæg handler om hvilke muligheder man har når ens mundkurv  er slidt op. En mundkurv er nemlig ikke bare en mundkurv. Mundkurvene med gummi i bunden bliver tit hurtigere slidt. Det er forskelligt om de holder 1, 2, eller mange sæsoner. Det svinger fra mundkurv til mundkurv da det også svinger hvor hård gummien i bunden er, den kan både være meget hård, og meget blød. De hårde holder længst.


Men hvad kan man bruge ens mundkurv med gummibund til når den er slidt og ikke længere duer til at begrænse græsindtag?

Materialerne kan altid gemmes og bruges, men nu fokuserer vi på at holde den mest muligt intakt.

En af mulighederne er som solskærm.


For at forvandle din mundkurv til en solskærm så skal man først og fremmest fjerne bunden i mundkurven. Jeg har bare brugt en saks til at klippe min ud. Som man kan se på bunden i min mundkurv var den godt slidt og hullet blevet ret stort.


Herfra skal du bruge:
- Nål & tråd
- En klud
- Saks
- Eventuelt lommekniv eller hobbykniv
- Lighter
- Mundkurven


Jeg har valgt at fjerne bagsiden. Her har jeg klipppet ca. lige i hver side af mundkurven.

Så bruger jeg min hobbykniv til at åbne syningerne som gummisiderne af mundkurven sad fast med. Man kan også bare klippe tæt til kanten og lade det stykke gummi som er gemt blive siddende.

Her kan man bedre se gummidelen som er syet ind. Her kan man også se hvordan ringen til træktovet sidder i den del jeg piller af.

Farvel til bagsiden. Sådan ser det ud når man har fjernet den.

Og fra siden.  Bagefter klippes jeg enderne af nylonbåndet tættere på gummi-stiveren så det ikke flagrede så meget.

For at det ikke skal gå op brænder jeg enderne af nylonbåndet. Her kan man bedre se hvordan siderne af nylonbåndet er kommet til at se ud.

Her pillede jeg syningerne til remmen over næseryggen op. Jeg har også fjernet remmen på næseryggen som jeg selv tidligere har sat på. Remmen kan genbruges på en ny mundkurv.

Kluden ligges over for at få et overblik over hvordan den skal sidde.

Kluden er for lang, så enten folder man den op. Klipper halvdelen af. Eller gør som jeg: folder den rundt om så der er både på yderside og inderside, således at indersiden også bliver lidt blødere.

Her har jeg syet kluden fast hele vejen rundt. Som man kan se på billedet har jeg prøvet mig lidt frem hvor det sad bedst og derfor er noget af det lidt skævt.

Sådan ser ydersiden ud.

Og her er indersiden.


Jeg har valgt at fjerne bagsiden i min mundkurv inden jeg laver det om til en solskærm, dette behøver man ikke. Fjerner man bagsiden så fjerner man typisk også ringen som er beregnet til træktovet, det generer dog ikke mig da jeg enter bare folder træktovet i 2 i den bagerste del af solskærmen eller bare giver en grime på når jeg henter hypperne.

Her prøver Zache solskærmen på.



Man kan også lave sin gamle mundkurv om til en sikkerhedsgrime, kig forbi her for at se mere: Lav din egen sikkerhedsgrime! - del 1


Min vallak bliver nemt solskoldet så jeg synes det er en super smart recycling. Jeg vil bliver super glad hvis I vil sende mig billeder af jeres projekter! Dette kan gøres på min Instagram: Metzci, eller oploade dem på væggen på min Facebookside: Det Kreative Hestemenneske! :D

Hvis I har ønsker til guides så skriv endelig til mig!

Rigtig god fornøjelse! 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Når mundkurven er slidt op
Kommentér på:
Når mundkurven er slidt op
Annonce