Min hest er bange for...

Denne blog er en praktisk guide til at træne din hest ud af situationer hvor den bliver skræmt, og udviser en flugtrespons. Flugtresponser kan være mange ting, eks: Skydeskulder, stivne, springe til siden, bukke, stejle, stikke af osv. Teknikkerne jeg gennemgår, er super effektive, når man bruger dem i øjeblikket. Hver gang hesten pludseligt reagerer på noget uventet så stop op og brug den tid der skal til på at bearbejde problemet, så behøver du måske aldrig bekymre dig om den specifikke situation igen. Og hvad er en bombesikker hest, hvis ikke blot en hest der har lært at alt i hele verden ikke er farligt, gennem erfaring!

Udfordringen med heste og deres flugtinstinkt er at én episode kan være nok til at hesten husker sin frygt for altid. De skal bare have lov til at flygte fra en traktor én gang, og så har den frygt sat sig fast, og den kan ikke fjernes igen. Jo du kan træne dig fra det værste, men du kan ikke slette den erfaring fra hestens hukommelse. Derfor er det vigtigt altid at stoppe op og arbejde konstruktivt med hestens flugt. Lad være at straffe hesten og hæv ikke dit eget stressniveau, for så risikerer vi at rodfæste, en ellers let håndteret, uønsket adfærd.

At tilvænne sig

De teknikker jeg tager frem her er en del af læringsteorien, helt specifik hører de under non-associativ læring.

… Hvad betyder det? Non-associativ læring er når hesten enten tilvænner sig – og derved reagerer neutralt overfor – en enkelt stimulus, eller når hesten bliver mere følsom, og reagere mere voldsomt over for den. Her handler det om at vi gerne ser at vores hest tilvænner sig, eller for at bruge fagterm, habituerer til forskellige stimuli.

Meningen med habituering, er aktivt at træne hesten til ikke at reagere på bestemte udefrakommende stimuli. Et eksempel er at lære hesten ikke at reagerer på gjorden. Den skal bare sidde der og ikke betyde noget. Grimer, dækkener, vandslanger og klapsalver er andre eksempler på stimuli vi gerne ser at vores hest ikke reagerer på, men derimod accepterer som en naturlig del af deres miljø.

Generelt om frygt og flugt

Hvis I glemmer alt andet fra denne blog, så husk blot dette: Frygten i sig selv forstærkes af to ting, fart og afstand. Det der gør at hesten lærer at flygte fra en plastik pose der kommer rullende henover gårdspladsen er, hvor hurtigt den får lov at flygte fra den og hvor langt væk. Kontroller disse to, så kan du begrænse den indlærte flugtreaktion. Når du står i situationen handler det derfor om at begrænse benenes bevægelse.

Derudover, så bemærk at flugt kan være knyttet både til objekter, men også til bestemte steder. Det kan både være plastikposen, men ligeså vel gårdspladsen i sig selv, hvilket betyder at du har en hest der generelt er på tæerne og nervøs hver gang du passerer der.

Og sidst, bevar roen! Ja vi skal reagerer hurtigt, ja vi skal være præcise med at rette hestens fejl, begrænse benenes bevægelse og stoppe flugten, men… Det betyder ikke at vi har lov til at rykke voldsomt i grimer, tøjler og hvad vi ellers har, bruge pisken overdrevet eller råbe af hesten. Når vi anstrenger os eller bliver ophidsede, så stiger niveauet af adrenalin i vores blod (meget hurtigt), så bliver vi stressede og så presser vi hesten yderligere.

Jeg vil guide jer igennem tre udvalgte former for habituering, med eksempler så det kan relateres til virkeligheden. Hvis nu en af jer sidder med en specifik situation, så skriv! Lad os få en snak om  det, og en masse forslag til at arbejde med forskellige scenarier.

Gradvis habituering

Gradvis habituering handler ganske simpelt om at nærme sig det farlige objekt lidt efter lidt. Lad os sige at vi står i den øjeblikkelige situation: Du kommer gående eller ridende på din hest, og du mærker hesten spænder op, kroppen stivner og hovedet fikseres i en bestemt retning. Vi ved ikke nødvendigvis lige præcis hvad hesten er bange for, men du kan altid se hvad retning hesten retter sin opmærksomhed – arbejd ud fra det.

Hold hestens forben, og så vidt muligt hovedet, i retning af det farlige objekt. Lad hesten observere i minimum 12 sekunder, lad den ”erfare” at der ikke er sprunget en løve frem og har ædt den endnu. Hesten er designet til at handle først og spørge bagefter. Ved at holde hestens fokus tvinger vi den til at observere og skabe erfaringer med det farlige objekt. Herfra handler det for os om at skabe nogle erfaringer, som ikke motiverer vores hest til at stikke af næste gang.

Næste step, vi beder hesten gå en smule frem. Giv frem signalet, spørg pænt og reagerer hesten ikke må du skrue op for dit signal og insistere ind til du får blot et lille ryk fremad. Lad hesten selv afgøre hvor langt frem den ønsker at gå. Hvis den slet ikke rykker sig betyder det at den er for stresset til at reagere, og at dit frem signal ikke er trænet solidt nok til at overtrumfe hesten frygtrespons.

Brug sanserne til at aflæse hestens kropssprog, hvis den står spændt som en bue, skal du nok lade den stå et minut eller to mere før du beder den gå frem – brug den tid der skal til, tiden afspejler ikke hvor dygtig du er, men hvor meget din hest har behov for at bearbejde situationen. Når hesten sænker hovedet en smule, smasker lidt, begynder at blinke eller små-sukke er det tegn på at den har slappet lidt af i kroppen, og du kan prøve at rykke lidt nærmere.

Processen fortsætter på samme måde indtil afstanden mellem hest og det farlige objekt er dækket. Lad endelig hesten snuse og undersøge alt det den har lyst, så længe den ikke vender opmærksomheden væk fra objektet – Det må den først når du siger til. Når din hest begynder at udvise nysgerrig adfærd er det et tegn på at stressniveauet falder – det skal vi endelig opmuntre!

Jeg ville bruge denne metode på tur, når jeg kommer ridende og min hest pludselig stopper op, eller udviser anden flugtadfærd, såsom at skyde skulder, vende om, hoppe til siden, stivner osv.

Overskygning

Jeg nævnte før at du kan træne dine signaler til at blive stærke nok til at trumfe flugtreaktioner, dette er stort set formålet med overskygning. Teorien bag overskygning går ud på at hesten ikke kan reagere på to stimuli samtidig, den der vægter tungest trumfer den anden. Står vi med hesten når der kommer en traktor forbi, og hesten løber sin vej og ignorerer dit stop signal, så er det traktoren der har størst indflydelse på din hest. Kan du stoppe hesten eller nogenlunde kontrollere dens bevægelser, så er signalet trænet nok til at være blevet en indgroet vane i hesten hukommelse, og signalerne bliver i stand til at trumfe traktoren. Jo mere du træner en ting, jo mere styrker du den ting i hestens hukommelse, jo mere dominant bliver den ting overfor alle andre indtryk.

Det betyder, for overhovedet at kunne anvende overskygning effektivt, at man skal have styr på sit hjemmearbejde. Træn dit frem og tilbage signal således at du for en meget lille tøjlehjælp kan få hesten til at respondere. Træn det alle steder, på folden, på staldgangen, i ridehallen, på tur, hvor som helst!

Ofte kombinerer man overskygning og gradvis habituering for at få den bedste effekt. Princippet bag overskygning går ud på, at man i situationen hvor hesten udviser en flugtreaktion, simpelt begynder at give den nogle veltrænede kommandoer, som f.eks. frem og bakke, for at overtrumfe det farlige objekt. Jeg står ofte med hesten og beder den flytte det samme forben lidt frem og tilbage, gentagende gange indtil jeg føler at hesten reagerer let på mine hjælpere og begynder at smaske lidt og slappe af.

Lad os tage en hest der bliver nervøs ved lyden og brugen af en klipper(til vinterpels).  Få en hjælper til at holde klipperen på god afstand, og bed vedkommende om at tænde den. Reagerer hesten begynder du at træde den frem og tilbage indtil hesten slapper lidt mere af. Hvis hesten ikke reagerer, kan I bringe klipperen et skridt tættere på. Hver gang hesten slapper af bringes klipperen tættere på, og hesten føres frem og tilbage igen. Processen fortsætter til man står helt tæt på hesten. Så kan næste skridt være at man lader klipperen passere let henover og rundt omkring hestens krop – uden faktisk at klippe – mens hesten føres frem og tilbage. Til sidst kan man begynde at klippe hesten, i små bider med pauser, og efter behov fortsat føre hesten frem og tilbage indtil den slapper af. Hvis det ikke virker for dig, gå langsommere frem eller sørg for at få trænet de overskyggende signaler yderligere. Hesten må gerne være lidt tung i sine reaktioner, men det skal blive bedre i løbet af hvert step, før i rykker tættere på med klipperen.

Approach conditioning (Betingning ved at nærme sig)

Approach conditioning er en af mine personlige favoritter, primært fordi det er fantastisk at se hvordan hesten går fra at være anspændt til direkte nysgerrig og interesseret i objektet. Denne teknik kan ikke anvendes på immobile objekter. Teknikken går ganske enkelt ud på at man flytter objektet foran sig og følger efter med hesten. Er hesten meget nervøs for objektet er den bedste løsning at være to om det, så man kan øge afstanden mellem hest og objekt, og gradvist mindske afstanden igen, efterhånden som hesten begynder at udvise nysgerrig adfærd. Igen lad den snuse og undersøge al det den vil.

Denne teknik er oplagt at øve med store fodbolde, men kan være effektiv i mange situationer. Er din hest eksempelvis bange for plastikposer, så bind et par stykker fast på en pind, åbne så der kan komme luft ind, og gå og sving med den nogle meter foran din hest, mens I går jer nogle runder i ridehallen.

Brug den tid der skal til! Lad være med at gå for hurtigt frem, og forlang ikke at alt løser sig på én dag – det gælder for alle tre teknikker. Alt efter hvor rodfæstet det specifikke scenarie er i hestens hukommelse, kan det tage lang tid at forsøge at undertrykke flugtresponser. Men til øjebliks situationer behøver det ofte ikke at tage mere end et par minutter at fikse et lille problem, og situationen behøver aldrig lagre sig i hestens hukommelse som en dårlig erfaring, der leder til flere dårlige oplevelser i fremtiden, der i værste tilfælde, får lov at udvikler sig til bukken og stejlen hver  gang der kommer en plastik pose flyvende.

Har du lyst til at læse mere om Approach conditioning? Denne artikel handler om en elev hest vi legede med for nogen tid siden på Sabro Rideklub, hvor vi testede teknikken: http://green-meadows.weebly.com/er-din-hest-bange-for-maringger.html

 

God fornøjelse med flugttræning!

 

Tine Futtrup

Green Meadows Hestevelfærd