Hesten begynder sit pelsskifte, når dagen bliver lyserer og længere - med andre ord styres pelsskiftet af dagslyset. Nogle heste begynder allerede på "første runde" af at skifte fra vinterpels til sommerpels, i slutningen af januar. Andre starter først i marts/april måned. Der er flere faktorer der spiller ind på hvornår hesten går i gang med at skifte pels. Mængden af dagslys, genetik (race -forskelle), fodring og selvfølgelig også temperaturer. Pelsskiftet er en enormt ressourcekrævende proces for hesten, og mange heste bliver trætte og lade at ride på, når de skifter pels. Men hvad skyldes det egentligt, tænker du måske? Tja - det er faktisk et område, der ikke er forsket ret meget i. De fleste kender til, at give hesten ekstra tilskud af b- vitaminer, for at modvirke sløvhed under pelsskiftet. Det sjove er bare, at heste i princippet selv kan danne tiltrækkeligt med b-vitaminer til at dække dens behov... Men så er der bare lige alle undtagelserne, som kan påvirke hestens egenproduktion af b-vitaminer.
- Grovfoder af dårlig kvalitet
- Et miljø med mange svampesporer
- Mangel på næringsstoffer
- Dårlig tarmflora
- Forkert fodring, fx for meget stivelse
- Heste er individuelle
Har du en hest, der bliver energiforladt og træg, når den skifter pels, så kan det være en rigtig god idé, at se på ovennævnte faktorer - nogle af dem kan du måske gøre noget ved? Hvis hesten har en dårlig tarmflora, fx som følge af at den har fået noget grovfoder, der godt kunne være bedre, så vil det altså være mest hensigtsmæssigt, at sætte ind på at genskabe en god tarmflora, fremfor at starte med at give andre tilskud. Lad mig forklare hvorfor: Er hestens tarmflora dårlig, vil det alt andet lige gå ud over optageligheden, af de tilskud du ellers havde tænkt dig at bruge. Og selvfølgelig påvirker en dårlig tarmflora også hestens energiniveau. Så hvis du har en hest, der ikke præsterer bedre, selvom du giver den b-vitamin tilskud, så er her mit forslag til hvad du kan sætte ind med:
- Optimer grovfoderet. Hvis du ikke selv er herre over, hvilket grovfoder der bruges i stalden, kan du højne den samlede kvalitet ved at give hesten et kunsttørret produkt, med stor plantevariation. Det kan fx være Palatin høcobs fra St. Hippolyt. 0,5 til 2 kilo pr dag, kan gøre en helt utrolig forskel.
- Reducér svampesporer i stalden: Brug kun strøelse, grovfoder og foder af en høj hygiejnisk kvalitet! Sørg for at ryste op i boksen og feje, når hestene ikke er i stalden. Brug evt. et produkt som fx Staldren fra Jorenku til at højne hygiejnen i boksen.
- Få hjælp til foderplanen hos et menneske med en faglig uddannelse og erfaring. Et foderprogram kan være fint, men det kan aldrig tage højde for hestenes individuelle særheder og behov. Måske har din hest brug for flere næringsstoffer end "gennemsnitshesten"?
- Brug fermenterede produkter. Du kan fx selv brygge kombucha, der er en sort the med sukker, som fermenteres ved hjælp af en kombucha svamp, hvor sukkeret omdannes til probiotiske gærkulturer. Søg evt. på "alt om fermentering" Mange heste har gavn af at få ca. 0,5 dl pr 100 kg hest pr dag. er du ikke til "gør det selv", så er der fx Kanne Brottrunk og Equimall særligt til heste.
Husk at du altid kan skrive til mig på: http://hestezonen.dk/spoerg-mig
OBS OBS OBS Lige nu kan du vinde billetter til lørdag aftens gallashow, hvis du går ind på min egen side :-) her er linket : http://hestezonen.dk/gallashow-vind-2-billetter/