Kandar - hvorfor og hvordan?

Så får i endelig et nyt blogindlæg fra mig. Et emne, som jeg får enormt mange spørgsmål om over min Facebook side. Derfor vælger jeg nu at oprette et emne om det så i kan få indblik i tankerne jeg gør mig når jeg tilvænner hesten kandar.

Hvorfor rider vi med kandar? Hvad skal det bruges til? Hvordan skal kandaren tilpasses og hvordan skal biddene lægge? Hvordan tilvænner man hesten til kandar?

Hvorfor rider vi med kandar og hvad skal vi bruge den til?
Man rider med kandar i de højere klasser for at forfine ens hjælpere mest muligt. Kandaren har en lang for historie omkring krig (den vil jeg ikke komme ind på). I dag bruges kandaren til de højere dressurklasser.

Kandaren består at to bid og hvis man som rytter vælger at ride med det skal man være i balance. Rytteren skal kunne ride hesten korrekt bagfra og frem til biddet, rytteren skal have en følsom hånd, ride for sæde og ben og vide hvornår hesten går korrekt. Altså - rytteren skal have haft følelsen af, at hesten tager en med i træningen på trensebiddet før man skal overveje at ride med kandar. Hesten skal gå stabilt fortil, både i skridt, trav, galop samt overgange. Hestens grunduddannelse skal altså være på plads og hesten skal være stabilt gående fortil for en let kontakt på trensen. Jeg plejer at sige de første LA klasser er som regel et godt tidspunkt at begynde at tilvænne hestens biddene. (stadig forudsat at hesten går korrekt, er stabil) Hesten skal være begyndt at lægge mere vægt på sine bagben.

Det kræver derfor et stort overblik for rytteren at ride med to tøjler. Man skal som rytter kunne ride sådan at man skal kunne løsne og tage mere kontakt - uafhængigt at hinanden - på henholdsvis stang og bridon.

Bridon tøjlen er derfor den vi har mest kontakt til og den som skal bære hele ridtet. Stangen er derfor kun til at forfine yderligere og til små finjusteringer. Altså - er det ikke stangen vi rider rundt på - så bliver brugen forkert. Derfor lægger man ikke kandar på en ung/urutineret hest eller en hest som ikke står korrekt fortil på trensebiddet. Dvs er hesten bag lod i den daglige træning på trensebiddet skal man ride mere styrke i hesten inden kandaren tilvænnes. Er hesten for åben fortil, slår fra og går ovenud er det heller ikke her man benytter kandaren. Kandaren skal ikke løse rideproblemer, men forfine ridningen når hesten allerede går hvor man vil have den.


Hvordan skal kandaren tilpasses og hvad med biddene?
Billedet herover viser et bid der lægger korrekt. Det forrest bid (som vi ser når vi sidder på hesten) er bridonen. Bridon biddet foretrækker man er tyndt fordi hesten skal have plads til stangen også. Bridonbiddet har mindre ringe så det ikke fylder for meget. Der findes mange forskellige bridonbid (tre- todelte, muffe, baucher osv) For at finde ud af hvad din hest går bedst med må man simpelthen prøve sig frem. Der er ingen facitliste. Det samme med stangen som er det bagerste bid. Stangen har også en skumkæde som spændes under hestens hage. Kæden gør at stagen MAX må og skal kunne vikle 45 grader i hestens mund når der er kontakt til biddene.

Bridonbiddet skal sidde forholdsvist højt så biddene ikke kommer til at hænge i munden på hesten så vil den gå og hakke på biddene for at holde dem oppe på plads i munden. Stangen skal sidde lige under bridonbiddet. Bridonbiddet skal være samme str som man normalt bruger i trensebid på sin normale trense til hesten. Bruger hesten fx 13.5 i trensebid plejer hesten derfor også at bruge 13.5 i bridonbid. Hvad så med stangen? Jo, den skal være 0.5-1 cm mindre. Hvorfor? Det skal den fordi den ikke må kunne glide fra side til side hestens mund som bridonbiddet skal kunne. Bridon biddet bruger vi til at runde hesten/bevare bøjning i øvelserne. Man kan ikke bøje/runde hesten på stangbiddet og derfor skal det kun kunne vippe op og ned og ikke fra side til side. Derfor går de fleste fx med 13.5 i bridon bid og så 13 eller 12.5 i stang. Biddene på billedet herover er 13 cm i længde, 12 mm i tykkelse i bridon og 12.5 samt 14 mm i tykkelse på stangen.



Næsebåndet man benytter på en kandar er et engelsk næsebånd og der må kun benyttes engelsk da alle andre næsebånd vil blokere biddenes virkning. Det er VIGTIGT (ligesom på trensen) at man ikke strammer næsebåndet. Næsebåndet skal være let sat til, men man skal kunne få rigeligt fingre under da man ellers låser hestens kæbe fast. Jeg rider altid med halv løse næsebånd på mine heste. Så lad vær med at spænde hesten ind. Hvis hesten går og åbner munden på kandaren kan det være ridningen (måske hård hånd) eller biddene der måske ikke passer hesten korrekt. Prøv i stedet at løse problemet og ikke stramme næsebåndet i stedet.

Hvad med skumkæden?
Man ser desværre ofte at rytterne ikke kan finde ud af at spænde deres kæde korrekt. Når dette sker vil stangen fx kunne vinkle for meget end 45 grader og det øger og giver alt for meget pres på hestens lader og nakken. Er kæden for stram vil den derfor også give et for stort pres på hestens tunge og ikke virke korrekt. Så altså - lad os lige tage den kæde der:


45 grader er den korrekte vinkel stangen skal have når der er kontakt til stangtøjlen. På dette billede har jeg derfor taget tilbage i tøjlen og der kan i se at kæden er tilpas spændt og stangen kan ikke vinkle mere end de 45 grader som den skal kunne.


Denne kæde er for stram. Stangen vinkler "forud" hestens mund og flugter ikke med hestens mundvige. Når der tages kontakt til stangtøjlen her vil stangen i stedet lægge massivt pres på tungen og på nakken af hesten. Hesten vil derfor prøve at unddrage sig biddene primært ved at åbne munden og prøve at smide tungen over stangen.


Denne kæde er for løs hvilket bevirker at hesten på billedet faktisk også spænder igennem kæden og åbner munden fordi der lægges for meget pres på hestens lader/gane og nakken ved kontakt til stangen. Stangen vil derfor vinkle mere end 45 grader og nogle gange har vi nok alle set en helt vandret stang øv øv. Den er altså ikke god. Det er der som regel to grunde til; Rytteren har alt for meget fat på stangen. Eller rytteren har ikke spændt sin kæde korrekt (eller 3. grund - en blanding af begge dele)



Her kan man se hesten går samlet og stangen danner en vinkel på 45 grader når der er kontakt til denne.

Hesten skal altså være i balance og begynde at samle sig når vi rider på kandaren. Når hesten er styrket så meget og er man er begyndt på de mere samlet øvelser kan man gradvist tage kontakt til stangen. Hesten skal nemlig acceptere der både er kontakt på bridonbiddet og stangtøjlen. Man vil derfor heller ikke se en for løs stangtøjle. Hesten skal altså fortsæt søge frem og ud (bevare sug) til begge bid i de højere klasser. Den må ikke krølle væk fra biddene eller unddrage sig hjælperne.



Så til sidst: Hvordan tilvænner jeg hesten kandar?
Jeg tilvænner altså hestens kandar i skoven. Første trin ved kandar er at hesten skal vænnes til i starten, blot at have to bid i munden. Dvs bid som ikke bliver brugt yderligere. Første gang skridter jeg derfor en tur for lange tøjler i skoven. Det tager de fleste heste som regel ganske udmærket. De næste par gange kan man så begynde at tage let kontakt til bridon biddet. Tvære hesten i starten på biddet så giv den lidt tid til at forst det og øv evt. lidt stop på bridon biddet til at starte med. Tag ikke kontakt til stangtøjlen. Når hesten har accepteret det i skoven - at man kan begynde at tage kontakt på bridon biddet, stopper let og har en rolig, lukket mund om begge bid - kan man begynde at samle stangen mere op og blot have en lettere løs bue på, men stadig begynde at kombinere begge bid når man fx blot bremser hesten ude i skoven. Husk at rose en masse.

4. gang Sienna på dette billede har kandaren på.

Når man fornemmer hesten er afslappet på biddene begynder jeg at tage lettere kontakt og begynder at ride hesten frem og ned i skoven - i alle tre gangarter.

Hvis hesten også acceptere det pænt kan man nu begynde at tage mere kontakt til stangen. Derudover kan man nu begynde at ride hesten frem og ned på banen - evt også begynde at indlægge lidt smidiggørende sidebevægelser (schnekelvigninger og versader). Det er vigtigt at man hele tiden har overblikket som rytter over begge tøjler. Først når hesten er helt afslappet, acceptere kontakten til begge bid, signalgivningen når man rider frem og ned og laver lidt sidebevægelser OG hesten stadig står korrekt fremme i næsen med lukket mund - der kan man begynde at ride mere samling i hesten på kandaren.