Så blev det sørme søndag igen, og det er tid til endnu et indlæg.
Når jeg siger jordtræning; Hvad tænker du så?
Jeg har spurgt en række elever og hestemennesker dette spørgsmål, og det er meget forskelligt hvad folk forbinder jordtræning med. De fleste er med på at "jordtræning" betyder at man arbejder med heste fra jorden. Dog forbinder mange i dag ordet med en rebgrime, en stick og en pose godbidder.
Dengang jeg fik Dino tilbage, kunne han ikke rides. I to år gik jeg rundt på jorden med en pony der ikke kunne rides, og jeg følte at min kreativitet hurtigt var ved at rende op. Jeg ser desuden mange indlæg her på hestegalleri.dk, på facebook og andre steder hvor folk spørger til: "Hvad kan jeg lave med min hest fra jorden?" og det vil jeg gerne hjælpe med i dette blog indlæg.
Måske du mangler inspiration eller bare er en af dem der syntes jordtræning er kedeligt og ikke ved hvad du skal lave med din hest, når du ikke kan komme ud og ride?
Jeg vil gerne forklarer nogen af de mange forskellige ting man i dag kan træne med sin hest fra jorden, ting du måske slet ikke har tænkt over - eller ting du måske allerede gør? Ligeledes vil jeg forklarer om nogen af de konkurrencer der findes, hvor man kan starte med heste fra jorden. Eksempelvis www.hestevelfærd.dk og www.denheleekvipage.dk, afholder disse stævner.
Vi er gode til i hestebranchen at få ord til at sende en bestemt assosiation ud i verden.
"Horsemanship" er noget med rebgrimer og bidløse mennesker..
"Pisk" er noget man slår med..
"Rideskole" er et sted hvor man overbelaster heste...
"Jordarbejde" er noget med rebgrimer og en stick...
Sådan stilles mange ord ofte op i hestebranchen, og det skal vi gøre op med! Nu i dette blog indlæg kan du altså læse om nogen af de mange forskellige typer jordarbejde. Der er sikker mange flere end lige de her!
Agility
Agility kender nogen af jer måske fra hunde. Agility handler om at være præcis og samtidig var en godt miljøtrænet hest. Man kan starte stævner i agility til stævner flere gange om året. De forskellige sværhedsgrader hedder intro, let, middel og øvet. Øvelserne bliver mere og mere komplicerede for hver sværhedsgrad. Generelt er der to slags øvelser til alle agility stævner.
Miljøtrænings øvelser: Miljøtrænings øvelser består i ting hesten skal forholde sig til og ikke blive bange for. Det kan f.eks være madrasser, podier, vipper, farlige passager osv. Her skal man vise at man har god forståelse for hestens signaler, også hvis den bliver bange. Som oftest skal man i disse øvelser enten gå igennem tingene, stå på dem eller på anden både vise at hesten er tryg og opmærksom på det den bliver præsenteret for.
Præcisions øvelser: Dette er øvelser hvor du skal vise at du kan flytte rundt på din hest. Det kan f.eks være den skal bakke igennem en øvelse, gå sidelens over en bom, indparkerer eller andre ting, hvor hesten skal vise at den har signal forståelse og du som træner har en chance for at vise hvilke signaler du har indlært din hest.
Til stævner bliver man ikke kun bedømt ud fra hvor god ens hest er i de forskellige øvelser, man bliver også bedømt udfra "god horsemanship". Hvordan takler du det hvis din hest bliver bange? Hvordan takler du det når din hest ikke reagerer på et signal? osv osv.
Man ved aldrig hvilke forhindringer man kommer ud til når man er til agility stævne, så man må blot øve det bedste man kan hjemmefra, og håbe på det bedste.
Løsarbejde
Løsarbejde kan man træne på mange forskellige måder, som ordet fortæller er det øvelser der laves hvor hesten er løs. Jeg vil i denne del dog tage udgangspunkt i de løsarbejds klasser man kan starte. Ligesom i agility er der i løsarbejds klasser: Intro, Let, Middel, Øvet og expert. I Løsarbejde er det et bestemt program man skal øve og vise, ligesom i dressur.
I intro og let klasserne, går man ude ved siden af hesten og må gerne hjælpe hesten i f.eks cordeo. De lette klasser indeholde skridt, trav, stop, bak og dråbevendinger (små vendinger). I middel, øvet og professionel skal man som træner være så tæt på midten som muligt, imens hesten skal bevæge sig rundt om en på volte. Her skal hesten i skridt, trav, galop, stop, bak... I de højeste klasser er der også indlagt kløver (små volter) og sideways.
Løsarbejde er en rigtig sjov disciplin der kræver at man holder tungen lige i munden.
Jordarbejde
Fælles for løsarbejde er det at der her også er et fast program hvis man skal starte stævne i jordarbejde. Klassen her foregår ved at der står 4 kegler i en firkant på banen som man så skal manurer omkring. Der findes som i løsarbejde her, niveauerne intro, let, middel, øvet og expert.
Her skal du vise at du kan placerer hesten hvor på banen programmet fortæller dig. I f.eks let programmet er der skridt, trav, 8 taller, parade, sideways, kompas, s-vendinger osv. Jordarbejde kræver fuld fokus, især i de højere klasser hvor det hele godt kan foregå i et ganske højt tempo. Det er en sjov og udfordrende klasse, der kræver man holder tungen lige i munden og har fuld fokus på sin hest. Det er samtidig en rigtig sjov klasse, og en af mine farvorit discipliner.
Tricks
Tricks er efterhånden ganske populært når det kommer til jordarbejde. Man kan bruge det til at have det sjovt med sin hest, forbedre dens forståelse og indlæring, også kan man jo vise det til dem man kender. Der findes showklasser hvor man kan fremvise sine tricks, men der findes så vidt jeg ved ikke stævner i det.
Jeg syntes personligt tricks er en sjov, sød og anderledes måde at være sammen med sin hest på. Jeg syntes ligeledes det styrker kommunikationen imellem hest og træner, da træneren ligesom hesten får lov til at bruge hovedet for at finde ud af hvordan opgaven løses nemmest.
Man kan også bruge f.eks fri shaping eller mind games når man skal lege med tricks. Der er massere af sjove timer i det, når man først er gået igang.
Spring
Løsspring kender de fleste af jer nok, dette er jo altså også en form for jordarbejde. Personligt ligger jeg meget vægt på at løsspringning er sjovt for min hest og ikke en overstresset situation hvor den løber rundt i fuld galop. Man kan jo altså også starte stævner i spring, fra jorden. Typisk til DHE og Hestevelfærds stævner. Når man starter spring fra jorden hopper man sammen med hesten, og man laver så øvelser ind imellem forhindringerne.
Det kunne f.eks være du skulle lave en parade lige efter springet, skal vise en bakkeøvelse, tage en rolig runde rundt i trav eller andet. Jeg kan dog hilse at sige at man kommer i god form efter sådan 8 spring på en bane... Det er sjovt og hyggeligt!
Dressur
Der er flere forskellige former for dressur fra jorden. Typisk forbinder man dressur fra jorden med klassisk eller akademisk ridekunst. Dressur fra jorden er styrkende for hesten, man bygger muskler og smidiggøre præcist som man også kan fra ryggen.
Det er til DHE stævner muligt at starte akademisk dressur for hånd, og derved få feedback for det man laver og komme ud og vise det man kan.
Lineføring
Lineføring kan bruges til flere forskellige ting. Det kan naturligvis være starten på f.eks tilkørsel af hesten, og man kan også bruge det som et alternativt til longering eller som en del af dressur fra jorden.
Lineføring er sjovt og spændende, og der er utroligt mange timers nørderi i det. Når man starter DHE stævner er der flere klasser man må starte med lineføring, blandt andet dressur og trail hvor man må starte på niveau med dem der rider.
Jeg håber dette blog indlæg gav dig et lille indblik i de mange ting man kan lave fra jorden af med hesten, dette er blot et lille udsnit. Der er utroligt mange kombinationer og lege, massere af times sjov og massere af nørderi!
Vi ses i næste uge! :D
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 144 Heste: 3 Emner: 124 Svar: 5.762
Blogger
Tilmeldt:
aug 2004
Følger: 229 Følgere: 1405 Heste: 11 Emner: 870 Svar: 2.588
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 144 Heste: 3 Emner: 124 Svar: 5.762
nov 2008
Følger: 150 Følgere: 180 Emner: 397 Svar: 5.880
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.031
Jordtræning ER kedeligt
Blogger
Tilmeldt:
aug 2004
Følger: 229 Følgere: 1405 Heste: 11 Emner: 870 Svar: 2.588
Krikken: Pff hvem siger det ikke var dig jeg citerede i overskriften?
nov 2008
Følger: 150 Følgere: 180 Emner: 397 Svar: 5.880
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.031
Det motivere mig bare slet ikke overhovedet og hvis jeg kun laver jordtræning - uanset hvad, så har jeg en hest der ikke gider mig ;o).
Jeg kan slet ikke finde gejsten til det, det er keeeeedeligt og lulle rundt uanset om det er agility, miljøtræning eller hvad det er.
jun 2009
Følger: 54 Følgere: 34 Heste: 2 Emner: 26 Svar: 551
Alle de ting vi træner fx. Start/stop, tempovekslinger i skridt, basal tøjlestyring ( i kapsun) mm. ville gøre tilridningen en del nemmere når vi engang når dertil.
Og så er det et kæmpe plus at min lille Prinsesse er super lærenem og synes det er sjovt
"Jordarbejde er kedeligt"....