Denne artikel er sponsoreret.
Mange piger og drenge bliver fascinerede at rideverdenen og
heste, og det er med god grund. Hvis du står i en situation, hvor du har planer
om at anskaffe dig en hest, så er der ting og sager, som du har brug for, for
at det kan lykkes. Og lad os bare være ærlige; det er ikke for sjovt, at man
siger, at ridesporten er en af de dyreste sportsgrene i verden. Der er nemlig
mange ting, som man skal have fat i, og dertil kommer en masse udgifter
løbende. Læs med her, for at få et overblik over nogle af de mange udgifter,
som forbindes med erhvervelsen af hest.
Du behøver ikke nødvendigvis at have fat i alle disse ting
til hesten, men om ikke andet, kan det være en god idé at overveje følgende
ting og punkter.
Køb af hesten
Selve det at skulle købe en hest kan blive en stor udgift.
Ofte vil der være flere tusinde kroner forbundet med købet af en hest til
ridesport. Nogle heste fås til få tusinde kroner, mens du også kan finde en
hest til mange, mange tusinde kroner. Hvis du er nybegynder vil vi råde dig
til, at du køber en hest, som er redet til, men som ikke er en kæmpe
investering, hvis du nu ikke skulle være så stor fan af ridesporten alligevel.
Forsikringer til dyret
Der kan hurtigt ske noget i ridesporten, og det gælder
naturligvis også for din hest. Derfor kan det være en god idé at tegne en
forsikring, som dækker over de mest gængse skader for din hest. På den måde
slipper du for at komme af med alt for store, uforudsete pengemængder.
Stald, transport og træning
Hvis du ikke har plads til at have din hest stående
derhjemme, så koster det at have den opstaldet. Måske du vil have hesten til at
stå på en rideskole, måske du hellere vil have den til at være ved et stutteri.
Lige meget hvad du vælger, så skal du regne med en månedlig udgift dertil. Hvis
din hest skal fragtes frem og tilbage mellem hjemmet, stalden, folden, træning
og stævner, så skal du måske overveje en hestetrailer? Ellers kan sådan en
heldigvis også lejes. Hvis hesten skal trænes koster det også. Her må du
forvente at lægge nogle penge til side til det hver måned.
Foder og velvære
Heste er store dyr, og spiser derfor en del. Der skal derfor
også fokus på, at foder til hesten er en udgift. Alt efter, om den går på
græsfold eller ej, så skal der en vis mængde foder til ved siden af – måske hø?
Indimellem kan du komme ud for, at din hest skal plejes lidt
ekstra. Måske den skal have tilpasset hesteskoene eller en tur til tandlægen?
Udstyr
Når vi snakker hesteudstyr, så er det en verden, man nemt
kan se sig blind på. Der skal både overvejes, om der skal købes hestedækken, grime, sadel,
hovedtøj og en masse andet. Mængden af udstyr afhænger i høj grad af dine behov
og din mængde af træning og stævner.
Uforudsete udgifter
Når man har med dyr at gøre, kan der komme uforudsete
udgifter. Det gælder også, når man snakker om heste. Selvom du måske har en
forsikring, så er der ting, som den ikke nødvendigvis dækker over. Desuden må
du huske, at foder, velvære, leje af boks osv. er løbende udgifter, som skal
betales hver måned eller flere gange om året.
Der er altså en lang række ting at være opmærksom på, når du
erhverver dig en hest.