Igang med tilridning - Del 3

Så er jeg klar med endnu et indlæg omkring tilridningen, som mange jo skal igang med. I dag handler det om "De første gange med rytter".

Del 3: De første gange med rytter

Del 4: Den videre træning

Sidste gang fortalte jeg om hvordan jeg fortrækker at rytteren sidder og bevæger sig på hesten når hesten står stille henne ved skamlen for at vende sig til at ryttere altså nogengange sidder lidt mærkeligt. Når hesten skal bevæge sig med rytter første gang, så har jeg typisk en medhjælper med der hjælper hesten med at gå fremad og som kan gå og rose hesten. Heste afspejler sig meget i kropssprog og det er derfor vigtigt at personen der går med hesten er rolig og positiv (ligesom at det er vigtigt rytteren er det).

De første par runder - eller de første par gange, alt efter hvordan heste tager det, er det op og ud og gå lidt rundt hvor der går en og guider hesten i skridt fra jorden. Dette for at hesten vender sig til at have bevægelse på ryggen. Det er vigtigt at personen på jorden ikke bare går og "fylder" godbidder i hesten, da det er vigtigt at hesten er opmærksom på at den har noget på ryggen.

Jeg er ikke så stor fan af alt det longe arbejde med rytter på. Fordi at hvis hesten har dårlig balance, så er det altså endnu sværer at gå rundt på en 20 meter volte med en rytter på ryggen, så derfor sørger jeg altid for at longering kun er fra jorden. Har jeg en hest der virker meget urolig kan jeg til tider vælge at tage den ud i longen med rytter i skridt.

Ellers så gør jeg egentligt "bare" det at når jeg føler hesten er okay og afslappet med min tilstedeværelse på ryggen, så rider jeg selv og lader min hjælper gå ud på sidelinjen. Dette fordi at hesten inden jeg overhovedet begynder at tænke på gangarter skal være styrbar og kunne dreje, starte og stoppe. Både fordi vi igen her ligger vægt på tryghed og fordi at det i min optik er mere vigtigt at man kan styrer sin hest og at den forstår signalerne, end at den kan gå rundt i flere gangarter, for kan man først styre og har grundsignalerne på plads, så er gangarterne jo i teorien "bare" et spørgsmål om fart.

Det kan være en udfordring at finde ud af hvordan man skal lære sin hest at dreje, stoppe og "starte". Dette her er sådan jeg plejer at gøre det, bemærk dog at heste er meget forskellige og det sker til tider at jeg ændre metoderne. Heste kan ikke sættes ind i kasser, og generelt er man altid nødt til at tilpasse sin træning den enkelte heste.

Dreje: Da jeg jo tilrider bidløst, som beskrevet i et tidligere indlæg, drejer jeg hesten ved at "åbne en dør". Jeg tager hånden ud og drejer. Dette fordi det gør at jeg selv åbner i skulderen, som er det jeg ønsker hesten gør, og det simulerer lidt det drejesignal hesten kender fra jorden. Jeg drejer aldrig en hest der står stille, for man kan ikke andet end snurre rundt når man står stille og det ønsker jeg ikke heste gør.

Stoppe: Jeg indlærer altid hesten en stop lyd fra jorden, jeg selv har en lyd hvor jeg trækker vejret tungt, fordi at det gør mig afslappet og det ønsker jeg at sende ned i hesten i en overgang. Jeg siger min lyd og tager så roligt i begge tøjler, jeg holder presset ligemeget hvad hesten egentligt gør (hvis den f.eks drejer) og så snart hesten står stille så løsner jeg (negativ forstærkning) og tilføjer til tider at belønne hesten med en godbid (positiv forstærkning). Mine mere redne heste stopper udelukkende for stemme - men kan naturligvis også stoppe for tøjlen hvis der er brug for det.

Fremdrift: Jeg har oplevet flere have problemer med at få heste unghest fremad. Oftest så prøver jeg med en meget rolig og stillestående hest at tippe dens balance lidt. Så jeg ligger ben til og bevæger mig så en smule i sadlen og løsner naturligvis så snart der er fremdrift og driver først igen hvis hesten går i stå - ALDRIG imens den går, heller ikke selvom den går langsom.

Derudover er det vigtigt hesten fra ung ikke bliver signal "døv". Derfor har jeg oftest en stick med (f.eks en springpisk) og når jeg så beder hesten om frem, så tapper jeg den på numsen med sticken, som typisk også er trænet på forhånd fra jorden, samtidig med en fremdrift lyd - der også er indøvet fra jorden på forhånd.

Den eneste gyldne regel jeg har lært, faktisk af en anden dejlig underviser, og som er noget der har hjulpet mig meget med tilridning er at man ALDRIG kan bede sin unghest om to ting på en gang. Man kan ikke trække i tøjlen og sige frem samtidig. Så skal du f.eks dreje din hest, må du ikke samtidig sparke til den. Dette hjalp mig helt ufatteligt meget med nogen af de ungheste jeg havde for et par år siden, og det får dem til hurtigere at forstå "hvad der foregår"... Dette vil jeg dog også tale mere om i næste blog indlæg hvor vi skal snakke om flere gangarter.

TAk for i dag!

Vi ses snart igen!