Ja det er bare mig igen! Her i foråret og sommeren begynder mange på tilridning af deres kære ungheste og jeg har derfor besluttet mig for at lave en lille serie ved navn "igang med tilridning" da jeg flere gange er blevet spurgt om jeg ikke vil komme med min fremgangsmåde, og det kan i tro jeg vil!
Jeg er så småt ved at være booket op i at tage heste i ridning og tilridning her i sommeren, men skulle du få lyst til at få din hest i ridning/tilridning/træning ved mig, så tjek min annonce ud her på HG.
Guiden vil udkomme 4 søndage, og vil være delt op i 4 dele.
Del 1: Forberedning til tilridning
Del 2: Inden rytteren kommer på
Del 3: De første gange med rytter
Del 4: Den videre træning
Del 1: Forberedning til tilridning
Før jeg så meget overvejer at springe på ryggen af en hest, er der en helt masse ting som skal være i orden. Dette fordi at jeg både ønsker at hesten og rytteren (i dette tilfælde mig) får den bedst mulige oplevelse med tilridningen. Siden jeg skiftede 100% over til at være "fuldblods hippie, med fokus på indlæring og biomekanik" er jeg kun en eneste gang røget af en unghest under tilridning. Dette fordi det er så super vigtigt for mig at hesten er 100% tryg ved det der bliver lavet omkring den, og det er hel del 1 "forberedning til tilridning" kommer ind i billedet.
Miljøtræning
Det første jeg gør, inden jeg overhovedet snakker sadel, hovedtøj eller andet - er at sørge for hesten er godt miljø trænet. Dette kan man træne med hesten allerede fra den er føl. Nogen heste jeg får ind kan nemt springe dette over fordi at deres ejere har lave en masse med dem i forvejen, og andre starter helt fra bunden.
Miljøtræning går som ordet måske afslører ud på at gøre hesten vant til det miljø den omgåes i, som i vores tilfælde jo er ja "den moderne verden". Derfor er en del af miljøtræningen at gøre hesten trafiksikker, at gøre den vant til plastic, bolde, broer, podier, piske og alle de ting der jo kan være skræmmende for en lille hest ude i verden. Dette for at mindste at hesten når den skal rides, ikke både skal holde fokus på den store farlige verden og den store farlige rytter.
Her et par videoer af miljøtræning:
CATO - Min egen unghest inden jeg begyndte at ride ham.
GRY/DINO - Tilvending af vippe/usikkert underlag.
LILLE GRÅ - Den meget nervøse fuldblod viser hvor nervefast miljøtræningen gjorde hende.
RAKETSKY - Tom og Raketten viser lige hvor hardcore de er til miljøtræning.
FLUESPRAY - Miljøtræning kan også være at lære sin hest ikke at være bange for f.eks fluespray.
Longering
Når hesten er miljøtrænet ønsker vi naturligvis at lære den at blive longeret. At longerer sin hest er en hest guide for sig selv, og jeg vil ikke komme for meget ind på hvordan og hvorledes her, da der findes mange gode guides blandt andet på google. Dog er det vigtigt at pointerere disse ting:
- Longering er IKKE at jage hesten rundt i en cirkel, longering er når hesten forstår signalerne og roligt kan gå rundt ude på volten.
- Når jeg træner en unghest så starter jeg med at "glemme" galoppen og har blot fokus på skridt og trav, for har man ikke så mange muskler og så meget balance, så kan galop i longe gøre mere skade end gavn.
- Det er svært at longerer, hvis du har svært ved at longerer din hest, så få en underviser til at hjælpe dig. Selvom det måske er nemt ud, så er der faktisk overraskende mange der har problemer med det.
Om du løslongerer din hest eller bruger en longe, er som sådan ikke vigtigt.
DINO - Løslongering.
HONEY - Longering med tov
Om man skal bruge indspændingstøjler mv, vil jeg ikke komme ind på her. Det er igen en debat for sig selv. Jeg vil dog sige at jeg aldrig har brugt - aldrig har haft brug for at bruge - aldrig vil bruge, indspænding af nogen form. Der er andre måder at hjælpe hesten til selvbæring på.
Sadel og hovedtøj
Da jeg var teenager og arbejdede i salgsstald, foregik tilvending til sadel og hovedtøj sådan at man smækkede tingene på hesten, også lod man den enten løbe løs eller longerede den, også kunne den jo bukke alt det den nu ville, og komme ud med den angst den havde. Sådan foregår det bestemt ikke mere.
Det er meget vigtigt for mig at hesten er 100% tryg ved både sadel og hovedtøj, og der øves derfor i stor stil at få sadel af og på. Når hesten har vendet sig til at noget "kastes" på ryggen af den, så bliver der gået ture med sadel og hovedtøj, for så til slut at ende i longen. Jeg fortrækker endda at lære hesten " indparkerer" til sadel, så jeg er sikker på at hesten er helt tryg ved den.
Her et par video eksempler:
BETZEN - Tidligeren galophest fra Nyt hesteliv, der var meget bange for sadlen da vi startede træningen.
MICKEY - Mickey får sadel på i stalden, igang med tilridning.
Jeg håber i nød denne første del af "Igang med Tilridningen". Næste Søndag ser vi nærmere på hvad de sidste forberedelser er ingen rytteren skal op på hesten og sidde for første gang, og hvordan vi sikre os at hesten får en så god oplevelse som muligt.
Mvh
Camilla
nov 2010
Følger: 25 Følgere: 23 Heste: 1 Emner: 1 Svar: 11
Igang med tilridning - Del 1