Hvornår er hesten anatomisk klar til tilridning?

Men hvis man ser på hestens skellet, hvornår er den så egentligt klar til tilridning?

Det er alment kendt, at hesten fødes med 80% af sin færdige højde, og det er alment kendt, at hesten kan vokse helt til den fylder 8 år. Men dette betyder ikke, at man ikke skal vente til hesten er 8 år inden tilridningen går i gang. Hesten vokser også mest i de første par år, og tager derefter kun få centimeter. De fleste heste er færdige med at vokse, når de når 6-års alderen.

Men hvornår er hestens vækstlinjer klar? Alle heste fødes med vækstlinjer, mange i benene. Alle disse vækstlinjer vokser sammen på et tidspunkt i hestens liv, men hvornår?

På illustrationen kan vi se, at de fleste vækstlinjer sidder i hestens ben, og disse er alle færdige når hesten er 3-3½ år gammel. Vækstlinjen i hestens knæ er færdige når hesten er mellem 1½-2½ år. Skulderbladet (scapula) er derimod først færdig når hesten er 3-3½ år gammel. Ser vi på bækkenet (pelvis, også kaldet hoften), så er vækstlinjerne her først færdige når hesten er mellem 3 og 4 år – allerede her er der mange, som har været ved at tilride deres heste, uden hverken scapula eller pelvis har været færdigudviklede. Men den helt store synder er hestens rygsøjle (columna), som først er færdigudviklet når hesten er mellem 5½ og 6 år gammel. Hestens ryg skal klare mange ting, og derfor er det vigtigt at den er klar til udfordringen. Det er ryggens job at bære rytteren og sadlen – altså skal der bæres ekstra vægt her. Men dette er ikke ryggens eneste funktion: hvis hestens ryg ikke arbejder optimalt, så kan hestens bagpart ikke arbejde optimalt heller. For at forstå dette, så ser vi på hvilke muskler der primært bruges i ryggen og bagparten. Den lange rygmuskel, som er den rytteren sidder på hedder Longissimus Dorsi hænger sammen med musklen i bagpartiet, Gluteus Maximus, som sørger for at skabe afskubbet til bagbenene, så de kan bruges sig korrekt. Disse to muskler sidder tæt sammen, idet Longissimus Dorsi går direkte over og bliver til Gluteus Maxius i bagpartiet. Derved ved vi, at hvis Longissimus Dorsi ikke virker optimalt, så virker Gluteus Maximus heller ikke korrekt, hvilket kan skabe spændinger og låsninger i hestens rygsøjle, og skabe ridemæssige problematikker. Hvis ryggen samtidigt ikke er 100% færdigudviklet kan det give problemer i fremtiden, som ikke kan rettes op.

MEN er det ensbetydende med, at man skal vente med at starte tilridningen til hesten er 6 år? Nej, det er det ikke. Men man skal gøre det hele med måde.

Jeg anbefaler altid at se på den enkelte hest og fine ud af hvad den kan klare psykisk. Hvis hesten hurtigt bliver træt under træningen (ca. 15-20 minutter inde i træningen), så ser jeg det som om, at hesten ikke er helt klar til det helt store i tilridningen. Men tilridningen starter ikke fra det øjeblik man sætter sig op – den starter fra det øjeblik man begynder at forberede hesten på tilridningen i longearbejdet, hvor muskelopbygningen starter. Når hesten har udviklet muskler, især i rygområet, så kan man begynde at vende den til sadel, trense mm. Jeg vil altid starte med at indlære signalerne bidløst i en kapsun, og så senere hen sætte bid i kapsunen, og derved overføre signalerne til biddet. Dette gør jeg, for ikke at forvirre hesten mere end den kan være i forvejen. For mange heste kan det være forvirrende at skulle forholde sig til at have en rytter på ryggen, en fra jorden, signalerne og et bid. Derfor kan det ofte hjælpe at fjerne nogle af disse ting i starten. En anden fordel er også, at hvis hesten på et tidspunkt ikke kan rides med bid (fx grundet sår i munden, tandproblemer mm), så behøver træningen ikke gå i stå, da man så kan smide en bidløs trense på, som ikke trykker på problemet.

Når hesten har vænnet sig til sadel og hovedtøj kan man begynde at lægge vægt på hestens ryg i form af en rytter, som lægger over ryggen på den, uden at hive i stigbøjlerne. Her er det en god ide at have en ved siden af til hjælp. Efter nogle gange med dette kan man sætte sig op på hesten, og begynde stille og roligt at blive trukket rundt.

Hvis man tager det hele i et roligt tempo, så ser jeg intet problem i at starte med muskelopbygningen som 3-års, og derefter tager det hele stille og roligt. Der er intet vi skal nå, og derfor kan vi tage os god tid til det hele – det vil gavne hesten i slutningen og sikre en meget bedre og mere holdbar ridehest. 

Det vigtigste aspekt jeg synes man skal huske under hele tilridningen er, at kroppen skal kunne følge med under det hele.

Om mig selv kan jeg oplyse, at jeg er 20 år gammel, og under uddannelse til fysiurgisk hesteterapeut ved Center for Dyreterapi i Hirtshals. Her er jeg færdiguddannet februar 2017. Jeg lærer at bruge massageteknikker, kranio-sakral terapi, ledmobilisering og meget mere til at hjælpe heste tilbage i deres naturlige form via afbalanceringer.

Jeg har selv en plag og har derfor en del træningserfaring. Tidligere var jeg ejer af en travhest, som jeg omskolede til jordtræning og ridning uden udstyr.

Jeg har en forkærlighed for jordarbejde, akademisk ridekunst og anatomi. Jeg elsker at nørde i mange ting, og især hestens krop.

Hvis du har spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte mig på min hjemmeside, www.naturalhorsegames.dk, skrive en besked herinde eller til min facebookside www.facebook.com/naturalhorsegames 

- Jeanette Poulsen, under uddannelse som fysiurgisk hesteterapeut