Hvad er en DrumHorse egentlig?

Hvad er en DrumHorse egentlig?

16. feb 2016
Et ofte stillet spørgsmål er...
Hvad er en DrumHorse Egentlig?

Dette spørgsmål bliver hyppigt efterfulgt, af en masse andre spørgsmål:

- Er det ikke bare en stor tinker?
- Er en DrumHorse ikke en krydsning mellem en irish cob og en shire?
- Er det ikke en trækhest?
- Det er da ikke en race, er det?

I mit første blogindlæg vil jeg besvare alle de spørgsmål, og måske endda flere, om racen DrumHorse.

DrumHorse har en lang og fantastisk historie, men lad os prøve at koge den lidt ned til det vigtigste.

En DrumHorse er en race, der er inspireret af de store krigsheste med skønhed, flot statur og værdighed der ikke findes i nogen anden eksisterende race. 
DrumHorse er en europæisk race med rødder i England, Irland og Skotland. 
Historien om DrumHorse er så lang som Gypsy Cobs og de er faktisk tæt forbundet.
Ligesom alle andre heste racer, kommer DrumHorse af en blanding. 
Denne blanding er skabt af sigøjnere og omrejsende samt af naturen. 
Da sigøjnerne og andre omrejsende i det 16. århundrede ikke havde penge nok til at få deres hopper bedækket, trak de deres brogede hopper ind i rigmændenes folde og stjal en bedækning fra de riges hingste. 
De mest populære var Shire og Clydesdale hingste, men nogle brugte også Welsh hingste.

Forfædrene til DrumHorse er altså Gypsy Cob, Shire, Clydesdale og Welsh Cob.
Dog har DrumHorsen  i mange år været en ren race! 

Da DrumHorsen blev peget ud til at bære de fantastisk imponerende sølv paukere og samtidig navngivet ”The Royal English Drum Horse” af den engelske Dronning i 1960'erne, havde denne fascinerende race allerede eksisteret i mange år i Europa.
De fleste af de ældste DrumHorses var efter ukendte forældre, på samme måde som hos Gypsy Cob, dette var på grund af sigøjnernes og de omrejsendes måder at avle på.

Det at den engelske Dronning valgte og navngav denne race ”DrumHorse” gør den helt unik og speciel.
Hendes valg faldt på denne hest, da den var i stand til at bære de tunge sølv paukere samt at se imponerende og royal ud.

Det siges, at den engelske Dronning sagde:

”Man skal ikke se under en DrumHorse, man skal ikke se over en DrumHorse, man skal se PÅ en DrumHorse”.

Den DrumHorse Dronningen udvalgte var broget, med stort hovskæg, lang man og fyldig hale og den havde en flot gang, en rigtig paradehest.

Dygtige og erfarne mennesker med passion for DrumHorse fortsatte avlen og etablerede en forening for vores race. 
På den måde blev DrumHorse korrekt registreret, og den kunne beholde navnet DrumHorse som sit racenavn. 

Dette lange arbejde gør at vi i dag, i Europa avle rene DrumHorse med rene DrumHorse. 
Der er efterhånden kommet mange, rigtig fine avlsheste til.

DrumHorse er en race for sig selv med en europæisk stambog.
En DrumHorse er hverken en ny race eller en stor Gypsy Cob, men en godkendt stambogsført race med en europæisk stambog.

Det kan altså IKKE bare lade sig gøre at krydse to forskellige racer som f.eks. Shire og Gypsy Cob og få en tredje ren race - altså en DrumHorse.
Vi bruger stadig breeding stock heste (Gypsy Cob, Clydesdale og Shire), dog kun med EU godkendte dyr og med styring af racen, ellers vil vi ødelægge, hvad natur og historie har givet os.

Pauker hesten i den Engelske Garde er i øjeblikket en Clydesdale cross., og ikke racen DrumHorse.

Men vi ved, at de hos “The Household Cavalry” ønsker at få den smukke brogede parade hest The DrumHorse tilbage. 
De har set på mange af Europas kårede DrumHorses, og er meget interesserede.
Desværre er disse DrumHorses værdifulde avlsheste for racen og foreningen. Men ud i fremtiden skal det nok lykkes at få racen tilbage til at bestride jobbet som Drum Horse for “The Household Cavalry”.

Læs meget mere om den fantastiske DrumHorse på:
http://drumhorseassociation.dk/ (En af Vores Hjemmesider)

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce