HJÆLP - Ormekur!

HJÆLP - Ormekur!

2180visninger 6 svar | 10. mar 2016

Min hest vil ikke have ormekur

 

Selvom det ikke helt føles sådan så er foråret på vej. Det betyder også at det snart er tid til at få tjekket din hest for orm.

Hvis din hest som de fleste andre heste i Danmark har orm så skal de behandles med ormekur også er det balladen opstår.

Mange heste bryder sig nemlig ikke om at få sprøjtet noget ind i munden og når det så samtidig ikke smager specielt godt så gør det, det ikke nemmere for os ejere at få det til at glide ned.

Jeg forstår ikke hvorfor producenterne ikke kan lave en ormekur som hestene faktisk kan lide – ligesom metacam som de fleste heste elsker.

Men når man nu ikke kan gøre noget ved det så er der kun én vej frem og det er træning.

Jeg vil nu beskrive hvordan jeg tilvænner mine heste til at få sprøjtet ting og sager ind i munden – om det så er ormekur, penicillin, smertestillende eller noget helt 4. så er fremgangsmåden den samme.

Begynd med at finde en stor sprøjte. De kan købes på de fleste apoteker. Du kan også gemme en gammel sprøjte fra ormekur eller andet. Vask den grundigt så den er fuldstændig ren.

Inden du går i gang med at sprøjte noget ind i hestens mund så vil jeg anbefale at du laver trænings set-uppet nøjagtig som du plejer når hesten skal have ormekur. Hvis du plejer at have den stående på staldgangen eller hvis du plejer at binde den op inde i boksen så gør du det.

Det er vigtigt at det bliver så identisk med det som du plejer at gøre. De fleste mennesker plejer at stå på hestens venstre side og derfor er det, det jeg har valgt at tage udgangspunkt i.

Stå på hestens venstre side og lig din højre hånd rundt om næseryggen på hesten – ligesom hvis du skulle til at give hesten hovedtøj på. Tag så din venstre hånd og før den op til hestens hoved og lig den ved mundvigen. Hvis hesten allerede nu begynder at slå med hovedet eller bevæge sig frem og tilbage lader du din hånd blive liggende og følger med i hestens bevægelser. Så snart hesten står stille fjerner du din venstre hånd, roser den og giver den også gerne en godbid (det er valgfrit, men det fremmer indlæringen).

Gentag dette indtil hesten står stille mens du holder hånden ved mundvigen. Når hesten står stille så tag sprøjten og gentag det samme indtil hesten står stille.

Fyld nu sprøjten med noget lækkert lunt mash eller noget andet som hesten rigtig godt kan lide og som er flydende så du kan få det ud af sprøjten.

Stik spidsen af sprøjten ind mellem hestens læber og igen hvis hesten slår med hovedet eller bevæger sig frem og tilbage følger du med. Så snart hesten står stille så fjerner du sprøjten, roser hesten og giver den en godbid.

Når du kan dette uden problemer sprøjter du lidt at den lune mash ind i hestens mund, tager sprøjten ud og gentager indtil hesten igen forholder sig roligt mens du sprøjter mash ind i munden på den.

Dette gentager du indtil du kan sprøjte en hel sprøjte med mash (eller andet) ind i hestens mund men s det står stille og roligt.

Nu kan du begynde at prøve med andre smagsvarianter og også gerne bare vand som jo er smagsneutralt.

 

Nu skulle der ikke være nogle problemer med at give din hest ormekur eller andet fremover.

 

Hvis I har spørgsmål eller ønsker noget uddybet så skriv i kommentarfeltet nedenunder, skriv en privatbesked eller kontakt mig via letridning.dk.

 

Rigtig god fornøjelse med træningen

 

De bedste hilsner

 

Karin Bræmer Hoffmann

Letridning


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  HJÆLP - Ormekur!
Kommentér på:
HJÆLP - Ormekur!
Annonce