Hestens motivation

I det første blogindlæg jeg skrev her på HG, fortalte jeg lidt om, hvorfor en hest ikke kan være dum eller stædig.

I forlængelse heraf har jeg valgt at skrive om hestens motivation, da jeg mener at dette kan være med til at give en forståelse for, hvorfor vores heste vælger at gøre som de nu engang gør, og hvorfor de ikke kan være dumme, drille, onde, frække, jaloux eller stædige.

Hesten er fra naturens side et byttedyr, da den er potentiel mad for løver og andre rovdyr. Derfor er hesten også samtidig et flugtdyr, da den skal kunne flygte fra en potentiel fare som fx en løve. Det betyder, at hestens største ønske at føle sig fri fra pres og udenfor farer. Derfor vil hesten fra naturens side gøre alt hvad der er muligt for at komme væk fra det, den synes er farligt, hvis den på en eller anden måde føler sig truet.

Der findes i dag ikke nogle vilde heste noget sted i verden. Der er hesteflokke som lever mere eller mindre vildt uden menneskers indblanding, men alle steder bliver der enten lagt mad ud, som hestene så selv skal finde eller bestanden bliver reguleret på den ene eller anden måde. Men dette gør ikke at heste i dag reagerer anderledes på en mulig fare, da det ligger så dybt i deres dna.

Når vi kigger på de heste, som vi har i stalden i dag, er det meget sjældent, at hestene er udsat for en reel natulig fare, som fx et rovdyr, der vil slå hesten ihjel. Alligevel er der mange situationer i vores daglige omgang med hesten, hvor hesten bliver præsenteret for forskellige ting, som den på den ene eller anden måde, føler sig presset eller truet af, og derfor ønsker at komme væk fra. Det kan være en busk, der bevæger sig i vinden eller en vandslange. Det øjeblik, hvor hesten hører eller ser noget, som den potentielt synes er farligt, begynder den at sende stresshormoner rundt i kroppen og dermed vil stressniveauet hos hesten stige.

Selvom der ikke er nogle rovdyr tilstede, vil hesten stadig reagere instinktivt ved at flygte fra en given fare. Grunden til dette er, at hvis hesten ude i naturen ikke flygter, når den ser eller hører noget, der kan være farligt for den, så vil den blive spist af rovdyret og derfor ikke leve længere. Så man kan faktisk sige, at de heste der reagerer meget kraftigt på udefrakommende faktorer (sten, vandslange, buske) er de heste, der er er bedst egnet til at overleve i naturen. Det er jo i virkeligheden ikke en dårlig ting, men det kan give os mennesker nogle udfordringer, når vi gerne vil bruge vores heste til forskellige ting og rigtig mange af de ting betyder, at hesten fra naturens side vil føle, at den bliver presset eller truet på livet.

Som jeg skrev om i mit sidste blogindlæg, så har hesten ikke udviklet det præfrontale cortex og er derfor ikke i stand til at have højere tankeprocesser, da ingen af nedenstående tre forudsætninger er opfyldt.

Det første er, at hesten skal kunne kopiere en ikke tidligere indlært adfærd ved at se, at en anden hest udføre den. Fx at den ser en anden hest samler noget op fra jorden.

Det andet er, at hvis man stiller hesten foran en labyrint, skal den selv kunne finde ud på den anden side.

Det tredje og sidste forhold der skal være opfyldt er, at hesten skal kunne løse et ikke tidligere prøvet problem i første forsøg. Det vil sige, at den skal kunne tænke sig frem til en løsning i stedet for at afprøve forskellige muligheder for derefter at opnå succes.

Hvis vi fx har en hest, der skraber med forbenet på staldgangen, er det derfor ikke et udtryk for, at vi har en fræk hest. Det kan være fordi, at den har forbundet det at skrabe med, at den får opmærksomhed.

Så når vores hest udfører en given adfærd, er det ikke ud fra hvilken løsning som den har tænkt sig frem til, men produkter af en af nedenstående 4 faktorer:

1. Instinkter – fx flugtinstinktet som jeg har beskrevet ovenfor. Instinkter er den medfødte evne til at reagere på en bestemt måde ud fra en given påvirkning.

2. Drifter – fx selvopholdelsesdriften som er det, der får hesten til at overleve ved fx at søge efter mad.

3. Motivation – er de faktorer der aktiverer drifterne. Som eksempel herpå vil selvopholdelsesdriften hele tiden være til stede, men det at søge efter mad vil kun opstå, når hesten er sulten, så her er det sult, der er hestens motivation.

4. Indlæring – som er ændring af en bestemt adfærd hos hesten på baggrund af de erfaringer, hesten har gjort sig tidligere.

Så ud fra de 4 ovenstående faktorer vil vores hest altså udføre den handling, som den er mest motiveret for i den givne situation.

Vi kender det godt fra vores omgang med hestene, hvor hesten nogle gange er mere motiveret for at komme væk fra traileren, selvom ejeren har en stor spand med saftige gulerødder.

Her er det at komme væk fra traileren en større motivationsfaktor end spanden med saftige gulerødder.

Så når vi skal træne med vores hest, er det derfor vigtigt, at vi har de 4 ovenstående faktorer i baghovedet, således at vi kan hive dem op af værkstøjskassen, når hesten ikke reagerer, som vi gerne vil have det. Dermed skal vi også huske på, at hesten ikke er dum eller stædig, den er bare mere motiveret for at gøre noget andet.