Hestens kommunikationsmønster

Hestene har et helt unikt indbyrdes kommunikationsmønster / sprog som Monty Roberts bl.a. betegner Equus. Hvis man ønsker at knytte et tættere bånd til sin hest, er det rigtig vigtigt man sætter sig ind hvordan hestene kommunikerer indbyrdes. Hele hestens adfærdsmønster er bygget op omkring dens tre instinkter - Flugtinstinktet, foderinstinktet og flokinstinktet. Det instinkt som mange ofte møder er det dybtsiddende flugtinstinkt. Hesten vil ved angst altid prøve at flygte og vi har nok alle prøvet at sidde på hesten der pludselig løfter hals og hoved højt og løber :-)  Selvom vores heste er opvokset i fangeskab og de fleste vant til forskellige former for stimuli fra de er helt små, vil flugtinstinktet altid sidde i dem og det kan man ikke fjerne. Man kan dog arbejde med hesten, så den istedet for at flygte, vil finde ind i sin komfortzone, sænke hovedet og slappe af istedet for at reagere ved flugt. Det er også vigtigt at pointere at heste er meget forskellige i forhold til hvor hurtigt de reagerer og hvor følsomme de er. 

Hesten er et flokdyr og trives derfor bedst i selskab med andre, samtidig med dette er hestene stærkere i flok. I en enhver hesteflok fungerer der et hieraki (både i de hesteflokke vi skaber og de flokke der lever vildt) I naturen vil der være en førerhoppe og en førerhingst - førerhoppens opgaver er at finde mad, vand og holde styr på flokken ved eventuelle farer. En anden vigtig opgave hun har, er at irettesætte og opdrage på de andre, hvis ikke de opfører sig ordentligt. Hingstens opgave er at holde udkig efter eventuelle farer og sørge for at lave føl. Der vil som oftest i de flokke vi skaber ligeledes være en førerhoppe, der sørger for ro og orden. Husk på at der i en hesteflok er både lederskab og kammeratskab. 

Når heste "taler" sammen bruger de forskellige former for kropssprog hvor ørerne spiller en stor rolle. Det er ofte også dette vi lærer at kigge på først. Med ørerne viser de, hvorfra der kommer spændende / farlige lyde og kan på den måde fortælle de andre, hvor de skal rette opmærksomheden. Den i flokken der tydeligst udtrykker hestens sprog er førerhoppen. Når hun skal irettesætte en af de andre i flokken, indikerer hun ved hjælp af sit kropssprog sin utilfredshed. Hun benytter først direkte øjenkontakt, der får den "uartige" til at flygte fra hende. Hun jager så med ørerne tilbage og tænderne blottet den anden ud af flokken - ca. 2-400 meter. Når den "uartige" så finder ud af, at det ikke er sjovt at være alene, viser denne forskellige tegn på forståelse.

- At låse øret mod førerhoppen for at vise, at hun har hans opmærksomhed

- At sænke hovedet for at sige, at førerhoppen igen er lederen

- At smaske og tygge for at vise tilfredshed og underdanighed

- At slå med hovedet op og ned  

Når førerhoppen accepterer dette fjerner hun øjenkontakten, vender skulderen til og vender ind mod flokken og derved inviterer "Den uartige" tilbage til flokken. Hesten bruger kroppen hele tiden til at fortælle hvad den ønsker at opnå. Sænker nakken og viser skulderen hvis den ønsker at blive gnubbet, vender bagparten hvis den ønsker afstand, bider sine kæber sammen og spænder på siden af mulen ved ubehag eller ikke ønsket dominans, går tæt på og lidt bag den andens skulder hvis den ønsker tryghed osv. Og alt denne kommunikation kan vi bruge i arbejdet med hesten og hvis du kigger godt efter ser du ovenstående kropssprog hele tiden i dit arbejde med den. I en longesituation vil du bemærke, at hestens indvendige øre er vendt mod dig og viser dig opmærksomhed og hestens udvendige øre lytter ud af til. Hvis du gnubber hesten vil den ofte udvise velbehag ved at løfte mulen eller prøve at gnubbe dig igen - samtidig med at den flytter sig, så det er, hvor det er aller bedst. Den sænker hovedet når du kommer hen til den - det viser gensynsglæde og tillid.  Den vender ørerne bagud og ned af nakken for at vise ubehag. Du kan også aflæse på hestens kropssprog om den er sløv, syg eller har ondt.

I vores kommunikation med hestene sker der ofte misforståelser og jeg vil prøve at komme med et par hverdagseksempler hvor hest og ejer går lidt skævt af hinanden :-)

Mange lærer deres heste at stå selv på staldgangen, hvor den ikke er bundet, hvilket kan være nyttigt i flere situationer f.eks. hvis man lige skal hen og hente sine handsker i striglekassen. Man vender sig rundt og går hen til striglekassen og hesten følger med. Man bakker den på plads og siger stå, vender sig rundt og går hen til striglekassen og hesten følger med. Man gentager proceduren men den bliver ved med at følge med. Hvor går det lige galt henne???? Jo hesten genkender kropssproget med, at der er en der vender en skulder og inviterer den hen og det er lige nøjagtig det, der sker her..... ejeren vender skulderen og så tror hesten den skal gå med. Istedet for kan man bede den stå og så bakke de første skridt væk fra den inden man vender - så er det knap så tydeligt. Så skal i have jeres hest til at følge med så vend skulderen og invitér den hen. Hvis du står med fronten mod hesten og du læner dig tilbage og sænker dit hoved vil du ligeledes invitere hesten hen.

Et andet eksempel kan være trailer situationen som jeg ofte møder rundt på mine kurser. Føreren står på rampen med front mod hesten og trækker i den for at den skal gå med - hesten nægter. Førerens kropssprog er som følgende: Overkrop let foroverbøjet mod hesten, direkte øjenkontakt, krop placeret lige midt i indgangen til trailer og sammenbidte kæber. Hvad mon dette kropssprog fortæller hesten???Fra dens synsvinkel viser alt ovenstående kropssprog at den skal gå væk - den direkte øjenkontakt sender den væk, overkroppen og de sammenbidte kæber virker truende og sidst men ikke mindst så står føreren lige midt i indgangen hvor hesten skal gå. Det er bestemt ikke noget føreren gør bevidst- men det ved hesten jo ikke. Man kommer rigtig langt i denne situation hvis man istedet sænker blikket til bringen, læner sig tilbage, sænker sine skuldre og puster ud og stiller sig i kanten af traileren så hesten kan se en åbning. På denne måde invitere man hesten fremfor at jage den væk. 

Der sker mange misforståelser hele tiden imellem hest og ejer / fører især fordi at hesten er enorm dygtig til at opfange selv de mindste signaler - så ofte opdager man slet ikke at man faktisk selv er skyld i at hesten reagerer anderledes end det man lige ønskede. Men bliv ved med at øve jer i at observere på hesten. Sæt jer i en stol en solskinsdag og observer hestene på marken, hestene der rides i ridehallen eller på banen eller arbejdes med i stalden. Man lærer enormt meget af bare at observere. 

En lille bonusinfo er at heste i deres hjerner ikke kan krydskombinere det der sker - det vil sige at hestenes hjerner arbejder ensidigt. Højre side af hjernen registrere det der sker på højre side og venstre side af hjernen det der sker på venstre side af hesten. Så husk lige på dette når i arbejder med hesten fra jorden eller ridende, at den sagtens kan reagere anderledes på noget når den skifter retning. Eller pludselig er bange for en sten på turen hjem fra skoven - men ingen reaktion på vej derud. Heste skal have tingene fra begge sider for at registrere det fuldt. HUSK det især i arbejdet med den unge hest, hvor det hele er lidt nyt. 

Der er nogle der har spurgt om tilpasning af "The Dually Halter" - jeg er ved at lave en billedserie med korrekt tilpasning som kommer på snarest.