Nogle gange oplever vi, at det kan føles som om vores hest
har glemt alt, hvad den har lært. En hest, der let kan
stoppes på banen, men i terrænnet eller til stævne reagerer den ikke. Eller heste der går fint i dressuren, men så bliver ustyrbare hvis der er spring på banen, hvis der er mange andre heste eller nogen der går ud af hallen eller banen. Det kan virke uforståeligt for rytteren og være meget frustrerende, men hvis du ser på hestens stressniveau, som et alarmberedskab, der kan hæves og sænkes, så kan det give lidt mere forståelse for hesten.
Hestens stressniveau er som et alarmberedskab, som
falder eller stiger i takt med de påvirkninger, hesten udsættes for. Hvis alarmberedskabet er højt, reagerer hesten kraftigt på noget den kun lige ville vippe med et øre over, de dage hvor beredskabet er lavt.
Sådan er
det både for hesten og rytteren.
Vi har
sikkert alle sammen prøvet at være til en eksamen, hvor vi ikke kunne huske det,
vi havde lært, fordi vi blev for nervøse, og hvis jeg skal over i laden på en mørk
aften, og jeg lige har set en uhyggelig film, bliver jeg crazy forskrækket,
hvis der basker en fugl forbi mig, når jeg åbner døren. Men på en lys og døsig
sommerdag bliver jeg ikke nær så forskrækket over den samme fugl, fordi mit
alarmberedskab ikke er øget i forvejen.
Forestil dig hestens stressniveau som et alarmberedskab fra
0 – 5, hvor 0 er der, hvor hesten er helt rolig og afspændt, den står og småslumrer og 5 er der, hvor
den er i total panik. Den mest effektive og langsigtede træning af hesten
sker, når rytteren sørger for at træningen kommer til at foregå i området mellem 0,5 og ca. 2,5.
I dette område
er hesten tryg og i stand til at fokusere på træneren. Den kan reagere på lette
anvisninger og tage imod ny læring, og frem for alt så skabes der positive
associationer til situationen og øvelsen, som hesten husker fremadrettet og som
hjælper den til at være mere afspændt næste gang, den skal løse en lignende
opgave.
Når hesten krydser grænsen for læring, og dens stress bliver for høj,
er dens krop blevet så fyldt med ekstra energi til at flygte, at den ikke
længere reagerer på rytterens lette anvisninger. Hvis rytteren stadig forsøger at få hesten til at løse en given opgave, vil det ofte få hesten til at kæmpe imod, og
konfliktadfærd og frustrationer opstår. Der skabes også negative associationer
til situationen og øvelsen, som hesten husker næste gang, og derfor er der
risiko for, at den fremover vil stresse allerede ved forventningen om opgaven,
og en ond cirkel er sat i gang.
Derfor gælder det om at afbryde opgaven, ændre situationen og skabe et nyt
fokus, der kan hjælpe hesten ned under stregen igen. Det er ikke alle
stressfaktorer, vi selv har indflydelse på, men vi kan skrue ned for kravet til
opgavens sværhedsgrad, hvis der f.eks er mange stressfaktorer på spil fra
omgivelserne. Det kan være, du skal ned i skridt, mens den anden hest kommer ind i hallen,
eller du skal vente med at træne sidebevægelser, til de er færdige med at læsse lige udenfor hallen, eller du skal måske trække forbi det svære sted i skoven og stige op igen længere henne ad stien. Hvis du er til springning og din hest stresser over de andre heste, kan
det også være en god idé at vente med at springe til hesten er under stregen
igen, så den ikke lærer at associere springene med stress.
Når hesten har løst en opgave godt på niveau 0-2,5 mange gange, bliver der skabt en positiv association til opgaven, så nu er opgaven i sig selv ikke længere en stressfaktor. Det betyder, at du så kan bede hesten om at løse den opgave i sværere omgivelser, fordi opgaven ikke længere bidrager til den samlede pulje af stressfaktorer. På den måde lærer hesten skridt for skridt at håndtere flere og flere stressfaktorer ad gangen med ro, overblik og positive associationer.
Den samlede pulje af stress
Vores heste møder mange udfordringer i deres dagligdag og jeg har prøvet at dele nogle af de påvirkninger der opstår ind i bobler med et pointtal på. Hvis du forestiller dig at hver boble er en stressfaktor, som giver 5 point og når din hest har "samlet 15 point, så ryger den over grænsen, så skal du sørge for, at du
max. har 3 bobler i spil på samme tid.
Hvis du f.eks. ved, at din hest har svært ved at være alene, og den har svært ved at være nye steder, og ikke er så tryg ved at køre i trailer, så har du ”samlet 15 point” på forhånd, hvis du læsser den og kører alene i skoven. Og så kan det være, at dens stressniveau er for højt til, at den kan stå stille under opsadling, eller at den ikke reagerer på de signaler, der normalt virker godt derhjemme. Så kan du enten sætte kravet til opgaven ned ved blot at trække en tur i skoven, eller du kan tage en anden rolig hest med og på den måde sænke stressniveauet ned under stregen, hvor hesten kan tage imod informationer og skabe en positiv association til næste gang, den skal af sted. Det kan også være, at du er kommet til stævne, og der er mange eksterne stressfaktorer, som gør, at din hest ikke kan løse opgaven, selvom den normalt er meget dygtig derhjemme, hvor den er tryg. Så er det en rigtig god idé at skrue ned for de faktorer DU har indflydelse på, så du sikrer at hesten lagrer en god oplevelse, der på sigt vil gøre det muligt for den at håndtere en større og større mængde "bobler" ad gangen..
God træning :-)
Se også denne blog inkl video med tips til at træne hesten i forstyrrende omgivelser
Blogger
Tilmeldt:
apr 2016
Følger: 1 Følgere: 79 Svar: 2
Jeg tror der er mange der kan genkende den situation og det er super, du er klar på at prøve forskellige ting
Jeg vil anbefale at du træner på flere forskellige områder..
Først synes jeg du skal træne ham til at standse kun for tøjlen, der hvor han normalt er rolig. På banen, i hallen eller hvor I ellers træner. Der sker ofte det, at når hesten er rolig og fokuseret, så bremser man for sædet/vægten/en udånding, en lyd eller lignende, hvilket i sig selv er fint nok, men når hesten er på "stikkerne" reagerer den så måske ikke så godt, og så er det man bruger tøjlen. Hvis tøjlen ikke er trænet godt når hesten er rolig, virker den ikke så effektivt når hesten er spændt. Yderligere kan man risikere at skabe en negativ association til tøjlen hvis man primært bruger den når der er "ild i håret"
Når du begynder at have en god reaktion på tøjlen vil jeg anbefale at du træner "tur" ved at ride måske 25 m. væk hjemmefra og så vender rundt og rider halvvejs tilbage mod stalden igen, hvorefter du vender rundt og rider måske 30 m. væk igen.. Sådan forstætter du med at ride frem og tilbage og træne gerne nogle parader i begge retninger.
Det er min erfaring, at du vil få god gavn af at tilføje nogle godbidder fra sadlen, når han standser. Det vil både øge hans motivation for at standse (og interessere sig for dig) og det stimulerer den rolige side af hans nervesystem når han tygger
Hvis du oplever at spændingsniveauet bliver for højt og han begynder at have det for svært og begynder at trippe meget, så skal du holde dig lidt tættere på stalden, så han kommer ned i stress og så gradvist øge afstanden igen..
På den måde vil du skridt for skridt kunne øge afstanden og tilsidst ride en dejlig rolig tur
God fornøjelse med træningen.
maj 2013
Følger: 26 Følgere: 25
Har du et godt forslag til en dv hoppe der konsekvent bliver stresset det samme sted i ridehallen hver evig eneste gang. Den kender stedet igennem flere år og er ikke ung længere😝Jeg har prøvet alt muligt bla at være meget rolig og trække forbi først og lade som ingenting og prøvet at stille denni tøjlen væk fra steder og lige nu prøver jeg så som strategi rådet af min underviser at den hele tiden er meget fremme for hjælperne og ikke kan tænke på andet end fremad, fremad
Når den så løber sidelæns så driver jeg. Til slut så går det bedre men ved afskridtning og løse tøjler så er vi tilbage igen ...
Det er godt nok frustrerende at den bliver ved uanset hvad jeg gør - har du et råd?
Blogger
Tilmeldt:
apr 2016
Følger: 1 Følgere: 79 Svar: 2
Jeg kan godt forstå det er en frustrerende situation og jeg vil give dig nogle inputs du kan have i baghovedet..
Det er svært at give dig præcise løsningsforslag uden at have set hesten, men jeg vil som udgangspunkt tænke, at hvis din hest er utryg/stresset, så vil det ikke hjælpe på langt sigt, at bruge mange (eller kraftige) hjælpere på den, det sted den finder farligt.. Det kan nemlig være med til at bekræfte den i at stedet ER farligt...
Mit bud vil være at du kommer ned i tempo og så er meget omhyggelig med hvor hun placerer sine ben. Flugt er defineret som "en handling der lægger afstand mellem hesten og det farlige" og det betyder at heste sagtens kan "flygte" i skridt.. Hvis hun flygter væk fra det "farlige" hjørne hver gang, så har hun sikkert lavet en kobling til at flugt = god overlevelses strategi og det kan være det som er med til at vedligeholde hendes stress..
Prøv om du kan tage hende ned i tempo, hver gang hun begynder at vige sidelæns. Hold øje med om det ben der er tættest på det "farlige" krydser ind foran det andet forben og prøv så at få det tilbage på sporet hen imod det "farlige". Jeg anbefaler altid at holde schenklerne neutrale i denne situation, fordi selvom du mærker bagparten blive skæv, så er det fordi forbenet er i gang med at skubbe hestens krop væk fra det farlige.
Tag så meget pres af fra dine hjælpere, gør din krop så blød som muligt og så hold fokus på at styre retningen for hendes forende, sådan at hun ikke "flygter" med det tætteste forben. Hver gang hun bliver skæv, så tag hende ned i tempo også selvom du skal ned i skridt hver eneste gang du skal forbi i den første periode.. Efterhånden som hun vender sig til at sænke tempoet, og ikke øver sig i at flygte (krydse ben over/vige væk) vil du sikkert opleve, at du kan skridte et kortere og kortere stykke og med tiden, bliver det nok med en afkortning og så kan du ride videre igen..
Hvis du har lyst til at arbejde med godbidder, ville jeg også indføre at hun fik en godbid i det pågældende hjørne, hver gang hun er blevet rettet lige, så hendes association til stedet bliver ændret fra frygt til forventning om noget rart..
God fornøjelse med træningen, jeg håber det kan hjælpe
Hesten i alarmberedskab