Hvis du har hest, og hvis du deltager i stævner rundt omkring i landet, så kan det betale sig at have en hestetrailer, der er specielt designet til at fragte rideheste fra A til B på en sikker og overskuelig måde. Desuden kan man med sin helt egen hestetrailer samtidig få plads til alt sit udstyr som sadel, striglekasse, dækken og ridestøvler. Men en hestetrailer kan være en ret dyr fornøjelse, og der er derfor mange, der benytter sig af muligheden for at købe trailer brugt. Det kan man også sagtens - blot man holder øje med nogle få ting.
Vi giver dig her de bedste råd til, hvad du skal holde øje med, når du er på jagt efter en ny, brugt trailer:
Tjek dækkene
Trailerens dæk er ofte gode til at afsløre, hvor langt traileren har kørt. Mange sælgere pynter måske på, hvor langt traileren egentlig har tilbagelagt, for der er ikke nogen kilometertæller, ligesom der er på biler (men selv her bliver der dog snydt med kilometertallet. Læs artikel om kilometerfusk her). Du kan dog tjekke på trailerens dæk, hvor slidte de er. Mønsteret må helst ikke være under 3 mm og hvis de er under 1,6 mm, betegnes dækkene som værende sikkerhedsfarlige.Tag traileren på en prøvetur
Det er vigtigt altid at tage traileren på en prøvetur, inden du køber den. Her er der flere ting, det er vigtigt at lægge mærke til. Fungerer støddæmperne, som de skal? Både for din og hestens skyld er det er rart, at man ikke banker hovedet op i loftet, hver gang man kører over et bump eller et hul i vejen. Kuglekoblingen skal være i god stand, og det er vigtigt at lægge mærke til, om den sidder godt fast på bilen, når du kobler trailer og bil sammen.Virker lysene?
Inden du kører traileren ud på dens første prøvetur, så er der nogle ydre ting, det er vigtige at holde øje med - blandt andet om lysene og elsystemet virker. Faktisk er det netop elsystemet, som der hyppigst er problemer med ved køb af brugte trailere. Hængslerne kan også være slidte og ikke virke, som de skal. Indvendigt skal du sikre dig, at gulvet er intakt. Urin fra hesten kan med tiden få gulvet i traileren til at rådne.Stol på din mavefornemmelse
Din mavefornemmelse er oftest den bedste at stole på, når det kommer til at vurdere, hvorvidt du er ved at gøre et godt køb eller ej. Hvis sælgeren virker mistænksom, hvis traileren ikke ser ud ligesom på billederne, eller hvis prisen virker for god i forhold til trailerens påståede stand, så er det vigtigt at lytte til den fornemmelse. Selvom der måske viser sig slet ikke at være noget galt, så vil du føle dig bedre tilpas ved at foretage et køb, som du føler dig 100 procent tilfreds med.