Hej på HG!
Mit navn er Tine, og her kommer mit første forsøg som blogger her på hestegalleri. Håber i vil tage godt imod. Jeg har lidt forskellig baggrund som bla. Jordbrugsteknolog og Fysiurgisk Hesteterapeut. Derudover er jeg meget interesseret i hesteadfærd og trænings teori, så mine blog emner kommer til at ligge meget indenfor de emner. Ser frem til at høre hvad i har af feed-back og bidrag til debatten!
Hvor vigtigt er det for
hesten at benene bevæger sig ens og ser symmetriske ud på kroppen?
Det er let nok at svare på: Prøv at lægge en tyk sål i din venstre sko, og læg mærke til hvordan hele din krop – ikke bare benene – forsøger at tilpasse sig. Du får lyst til at løfte hoften og lade skulderen hænge i din venstre side for at udligne ubalancen. Det betyder at musklerne i din højre side bliver strukket ud, og modsat i venstre side bliver de spændt og trykket sammen. Du er godt i gang med at danne et kompenserende bevægemønster!
Er det et problem? Ja! For det slider på hestens krop, på en uhensigtsmæssig måde der nedsætter hestens præstationsevne og velfærd, og det bliver kun værre over tid, hvis hesten får lov at fortsætte i sit mønster.
Kompenserende bevægemønstre er noget vi ved heste er fantastisk dygtige til. Det er de nødt til hvis de skal overleve i naturen som flugtdyr. Hvor stor en betydning uligheden har for hesten afhænger både af hvor stor uligheden er og af den enkelte hest. Vi kan helt klart mærke forskellen hvis sålen er 5 cm tyk, ingen diskussion, men hvor lidt skal der egentlig til før kroppen begynder at stresse over det? Der spiller utrolig mange faktorer ind over hvad der skal til før komplikationer opstår. Her er et par eksempler:
- Hvad hesten bliver brugt til (varieret eller ensformig træning)
- Hvor ofte hesten bliver motioneret
- Intensiteten af det arbejde hesten udfører
- Skadehistorik
- Muskelsætning
En udtømmende diskussion om disse punkter er en snak for sig selv, men kort sagt, med sund fornuft så ved vi både fra hesteverdenen og fra menneskeatleter, at varieret træning er utrolig vigtig! Netop fordi vi kommer omkring samtlige muskler i kroppen. Regelmæssig motion er klart at foretrække fremfor få intensive sessioner, der sandsynligvis vil slide mere på kroppen end det vil styrke den. Tidligere skader er altafgørende, da en sceneskade i sig selv kan have sat hesten på sporet til kompenserende bevægemønstre. Og sidst muskelsætningen, fordi den indikerer hvilken grad af arbejdsintensitet hesten er i stand til.
Årsagerne til ubalancer er altså mange. Sandsynligheden for at din hest ikke har været udsat for en eller anden grad af muskulær eller skeletmæssig ubalance i sit liv er meget, meget lille, det er nærmest ikke til at undgå. Det gælder jo også for os selv: Dagen efter man har muget ud i 10 bokse har man ikke vildt meget lyst til at løfte ting, fordi højre arm er helt død. Det er et resultat af for høj arbejdsintensitet.
Det jeg gerne vil lægge fokus på i denne blog, er hvordan man kan spotte om hesten går korrekt eller om den bevæger sig på en måde der kompenserer for en eller anen ubalance i kroppen.
Første step er at spørge dig selv:
Er der situationer hvor min hest føles svær at arbejde med?
Tænk over om din hest føles ens på begge volter, om den er i stand til lave forskellige dressur øvelser eller om den virker modvillig. Når du trækker tur med den, er lyden så ens for alle fire hove når de rammer jorden?
Andet step – og her kommer udfordringen – er at se på din hest:
Det kræver noget øvelse, og det kræver at man har en ide om hvad man kigger efter. Jeg har stået med mange ryttere og deres heste, og hørt hvordan rytter pludselig gisper når de spotter problemet.
Her kommer et par redskaber til at hjælpe dig med at se lidt nærmere på din hest og dens bevægemønster
1) Et nærstudie af hestens muskler
Stil dig foran hesten, mens nogle holder den for dig, sæt dig eventuelt på hug og se på bringen. Fylder hestens muskler lige meget på hver side af brystbenet?
Find en skammel frem og stil dig bag hesten - husk at passe på dig selv! Er bagpartsmusklerne lige store? Se henover bagparten, sammenlign hver side af ryggen og skuldrene. Er der forskel på højre og venstre side?
Finder du en forskel indikerer det at din hest ikke bruger sig selv ens på højre og venstre side og det er værd at overveje i din daglige træning, om det er noget du kan rette op, eks. ved at skifte volte oftere.
2) Ganganalyse
Målet med ganganalysen er at analysere hestens bevægemønster, og finde ud af om der er noget som ikke fungerer optimalt. En optimal hest skal bevæge sig symmetrisk og ensartet. Vi skal selvfølgelig huske og accepterer at alle heste ikke er ens. Nogle gange er det at gå for meget op i småtterier hvis man forlanger perfekt symmetri, men som udgangspunkt er det hvad vi skal gå efter.
Du kan gøre det lettere for dig selv med det rigtige set-up:
- Få en hjælper til at trække hesten så du nemmere kan stå og kigge. Sørg for at vedkommende går på et lige spor, frem og tilbage med hesten.
- Lav analysen på et hårdt underlag.
- Brug mærkater på hestens ben (se billede). Stævnetape, elefantsnot eller det du har ved hånden som kan side fast og let kan fjernes igen. Mærkaterne hjælper dig til at finde de punkter du skal kigge på, og til at sammenlignet punktet med sin parallelle partner.
- Lyt efter lyden fra fodfaldet, er det ens på alle fire hove?
- Film analysen, hvor trækker går frem og tilbage 4-6 gange, så du har god tid og kan se det igen. Det er vigtigt i filmer mere end én tur frem og tilbage, da der kan være variationer og tilfældigheder som spiller ind. Du får et mere rigtigt billede når du ser hesten gå flere gange.
Som jeg nævnte er det først og fremmest symmetrien man skal kigge efter, når man analyserer gangen. På forbene kan du kigge efter: at højre og venstre ben løfter sig til samme højde når hesten går, om benet roterer enten ved knæet eller i koden i svingfasen, at hver hov træder lige langt frem, om fremføringen af benet virker let eller tung og om forbenene står ens i forhold til hinanden i en parade.
Ved skulderen er du nødt til at kigge fra siden. Skulderbladet skal glide let frem og tilbage og følge forbenet, et må ikke virke stift og ubevægeligt. Prøv om du kan sammenligne højre og venstre side – her kan video være en stor hjælp.
På bagparten kan du sammenligne bækkenets bevægelse i højre og venstre side: Løfter det sig lige meget? Svinger det lige meget frem mod hestens forpart på hver side? Ligesom på forbenene kan du her kigge på om benene rotere, om de træder lige langt frem, at lyden er ens, og om bevægelsen generelt virker stiv, eller fri og flydende.
Hvad skal vi så gøre med den information vi finder?
Spørg først dig selv om det du finder giver mening i forhold til hvordan din hest føles at arbejde med. Hvis nu du finder at venstre skulderblad ikke rigtig bevæger sig, føler du så også at venstre forben generelt er mindre mobil når du rider, sammenlignet med højre?
Dernæst kommer
spørgsmålet om hvordan vi skal få løst de ubalancer vi finder. Mulighederne er
mange, valget er op til dig. Du kan tage diskussionen med din dyrlæge næste
gang de kommer forbi. Du kan undersøger om der er en hestemassør eller
fysioterapeut i dit område, som en bekendt har gode erfaringer med. Du skal
blot huske på, at skæv bevægelse føre til et skævt slid på hesten krop, og det
vores ansvar som ejere, at passe godt på vores heste og deres velfærd.
Som afslutning vil jeg gerne komme med et par generelle bemærkninger:
Kompenserende bevægelsesmønstre kommer til udtryk i forskellige grader, hvor nogle har mere indflydelse end andre. Fælles er dog at de udvikler sig, og de udvikler sig i højere grad hvis hesten er i ridning. En hest kan sagtens gå med et skævt bækken uden problemer, men hvis den skal lave små volter i galop, så bliver det pludselig et problem!
Heste reagerer forskelligt på ubalancer alt efter om de er sensitive eller er af typen der bider det i sig. Heste kan sagtens syne problemfri men stadig have ubalancer i kroppen, og de kan ligne noget der er ved at falde fra hinanden uden at problemet er særlig stort.
Du gør din hest en kæmpe tjeneste blot ved at stille dig selv spørgsmålet: Går min hest korrekt?
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 144 Heste: 3 Emner: 124 Svar: 5.762
Blogger
Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 5 Følgere: 125 Heste: 2 Annoncer: 2 Emner: 4 Svar: 55
Stivhed kan også komme med alderdom, er hun en ældre hest skal du måske overveje slidgigt, men sålænge hun ikke halter, er det ikke noget du skal bekymre dig om.
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 144 Heste: 3 Emner: 124 Svar: 5.762
Blogger
Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 5 Følgere: 125 Heste: 2 Annoncer: 2 Emner: 4 Svar: 55
Det dog ikke altid lige til at sige. Min nordbagge på 17 fik konstateret gigt sidste år, og havde da bestemt regnet med at hun kunne gå til godt op i 20'erne.
Massage lyder som et rigtig fint udgangspunkt.
maj 2006
Følger: 38 Følgere: 69 Heste: 2 Emner: 98 Svar: 1.123
jun 2010
Følger: 20 Følgere: 19 Heste: 2 Emner: 9 Svar: 182
Min pony er lidt modvillig i højre side, og han søger ikke så meget ned selv, som han gør i venstre. Han kan dog sagtens lave de øvelser som jeg forlanger, men det er lidt sværere.
Ville du måske kunne anbefale en god måde, jeg kan træne dette problem?
Blogger
Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 5 Følgere: 125 Heste: 2 Annoncer: 2 Emner: 4 Svar: 55
Jeg vil foreslå at du mærker igennem musklerne på hans venstre side (også højre for en sikkerheds skyld). Se om han lægger øre eller løfter hovedet når du mærker igennem, eller om musklen sitre under dine fingre, når du trykker til.
- især mærk langs ryggen og henover skulderbladet.
Det skulle ikke undre mig om han har lidt spændinger der forhindre ham i at runde sig omkring højre side.
Er det spændinger foreslår jeg massage. Suppler med stræk øvelser: Gulerods øvelser hvor han skal ned og røre skulderen med mulen, vigtigt at han ikke rotere i halsen samtidig, men laver en pæn bue.
jun 2010
Følger: 20 Følgere: 19 Heste: 2 Emner: 9 Svar: 182
1000 tak for hjælpen, det vil jeg prøve
Går min hest korrekt?