Fra føl til ridehest - Starten

Fra føl til ridehest - Starten

25. jan 2017
Denne gang har jeg valgt at skrive om et emne, som jeg ikke alene har erfaring med, men også et emne, jeg på sin vis stadig er i gang med. King William, i dagligtale kaldet Wulcan er Danmarks først fødte DrumHorse, og ham har jeg haft fra han kom ud af vores smukke hoppe Gorgie. Wulcan er i dag 4år, og stadig i fuld gang med sin uddannelse.

Jeg skriver om dette emne i flere indlæg, så det er til at overskue ;)

Starten...
Når man har et føl, som en dag skal blive ridehest har man en kæmpe fordel. Der er så mange ting, man kan få lov at præge. Selv når føllet er kun få timer gammelt, kan man berøre det over hele kroppen, det giver rigtig meget tillid mellem dig, føllet og hoppen. Samtidig gør jævnlig berøring også at føllet ikke er kildent, hvilket vil følge den når den bliver stor.
En anden vigtig ting at starte tidligt med er at løfte ben, det er vigtigt at både hest og rytter er trygge ved at løfte ben, og din smed vil forgude dig for at træne det! ;)
Der er mange måder at træne det at løfte ben på, men hos os tager vi ret roligt på de fleste ting, og jeg tror på at det er det der gør at vores føl har været så nemme. Vi glider hånden ned af føllets ben, og så snart føllet løfter roser vi med stemmen, og holder fast bare få sekunder, og slipper derefter. Det har resulteret i meget nemme heste, som er nemme at rense hove på i hverdagen, men som også er nemme for smeden at ordne.

Hos os ligger vi stor vægt på at hoppen ikke mister nogen former for opmærksomhed, inden vi hilser på føllet hilser vi altid på hoppen først. Nusser om hende, og lader hende vide at vi ikke tager føllet fra hende, og at hun stadig er vigtig for os. Det har resulteret i en nem og god mor, som lader os komme helt tæt på føllene.



Grimen er også en vigtigt og uundværlig ting at få lært føllet hurtigt, vi tager ikke så tungt på det. Vi berør føllet i hovedet samtidig med kroppen, og hurtigt bliver de fortrolige med at få grime på.
At trække føllet i træktov begynder vi først på når føllet har lært at stå bundet, og derfor er fortrolig med at få træk i grimen.
Opbindning af føllet, starter jeg gradvist med. Til at starte med binder jeg hoppen op på staldgangen, og lader føllet gå rundt på staldgangen, og blive fortrolig med hvad der forgår. Når føllet finder lidt ro, strigler jeg det. Når føllet er roligt når det kommer på staldgangen, binder jeg det bare i ét træktov, så det kan vænne sig til følelsen af at være bundet. Efter nogle gange, binder jeg det i begge sider, og roser med stemmen og strigler, da det gør dem trygge. At blive striglet vil minde føllet om den berøring vi gav da det var helt lille, og det giver ro og tryghed.

Når det kommer til at vænne føllet fra hoppen, er der mange meninger. Vi fortrækker at vænne føllet fra gradvist. Omkring 6 måneders alderen kommer føllet i egen boks om natten, men kommer stadig med hoppen på fold om dagen. Ved 8 måneders alderen bliver føllet vænnet helt fra. Det er en skånsom måde for både føl og hoppe, og på denne måde er føllet modnet så meget mentalt at man undgår stress, som kan være med til at udvikle krybbebidning, vævning og andre nykker.
Når føllet ikke længere går på fold med sin mor, er det perfekt hvis den kan gå med nogle jævnaldrene. Men det er ikke alle der har mulighed for det, og bare rolig der er massere gode alternativer. En god idé er at finde føllet en foldkammerat der er aktiv, og som elsker at lege. Megen motion giver føllet større holdbarhed samt stærke lemmer, sener og muskler.


Næste gang skriver jeg lidt om tillidstræning fra jorden med plagen :)

- Sielja

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce