Fra Føl Til Ridehest - Ridehest

Fra Føl Til Ridehest - Ridehest

15. feb 2017
Så er det tid til sidste indlæg i serien 'Fra Føl Til Ridehest', det sidste emne handler nemlig om at gøre hesten klar til være ridehest, det sidste step inden vi uddanner hesten. 
Der er et utal af måder at gøre disse ting på, dette er min måde, den har jeg efterhånden brugt en del gange, og altid med stor succes. 

Jeg har før snakket om hvordan vi i min families stald gør tingene, og fortalt jer hvilken type heste vi ønsker, men for at alle lige er med gentager jeg det lige...

Det er vigtigt at sætte sig nogle mål, og nogle forventninger for hvilken type hest man ønsker sig, når man skal præge og opdrage en unghest, til en dag at blive ridehest. Man skal sætte sig et mål for hvad den skal bruges til, og hvad man forventer af den i fremtiden. 
Hos os ønsker vi rolige, rare dressurheste, der kan komme til at mestre de helt svære øvelser. Samtidig ønsker vi heste vi kan tage med til shows, hvor de skal kunne modstå diverse udfordringer, og holde hovedet koldt. Vi ønsker ærlige heste, vi kan stole på, og have med i byen uden besvær. Samtidig ønsker vi dressurheste der elsker at arbejde, og som er nemme at arbejde med både i hverdagen, til stævner og til shows. 

Som nævnt i de tidligere blogindlæg handler det om at være omkring hesten, som man ønsker at man gerne vil blive ved at være omkring den. Så hvis man er rolig omkring hesten, vil hesten hurtigt mærke den rolige stemning, og snart bliver hesten også rolig.


Bid
Med udgangspunkt i mine mål og forventninger, lære jeg hesten at have bid i munden. Igen er der her et utal af meninger om hvordan man bør gøre, hvilket bid man bør bruge osv osv...
Da jeg ønsker mig en ukompliceret hest, vænner jeg hesten til biddet på en ukompliceret måde. 
Trensen på...Bum.
Jeg bruger ikke hundrede år på at prøve mig frem og alt muligt, jeg bruger en bitfit til at måle størrelse på det bid min hest skal have, så jeg ikke bare putter en forkert størrelse i munden på en unghest. Men udover det, så får hesten det altså bare på.

Jeg bruger 2delte bid, gerne muffe på de unge. Men da jeg ønsker en hest, der bliver redet ukompliceret for ben og sæde, vil jeg helst have et ret ukompliceret bid, som ikke har for mange dikke darre, alle mine hest går på 2delte bid, både på deres kandare, og på deres trenser. Jeg er yderst tilfreds med det, og der er hestene også. De har aldrig haft sår eller irritation over biddet, og da jeg bruger biddet meget lidt, føler jeg at de 2delte bid er det rigtige valg for mig. 


Min trensevæg, alle trenser og kandarer med 2delte bid.

Når jeg har givet min unghest trensen på, og den er indstillet, så alt sidder som det skal...Altså:
- Næsebånd med plads til to fingre på næseryggen, kæberem med plads til fire fingre lige under hovedet, næsebånd med 2 fingre(3-4cm) op til kindbenet, næserem med plads til to fingre og bid så det ligger til i mundvigerne uden skal skabe pres.

Når jeg har indstillet alt og føler alt er som det skal være, så går vi en tur. Jeg prøver at lade tøjlerne indvirke så lidt som muligt, sådan at hesten kan få lov at vænne sig til biddet, uden at jeg trækker eller noget andet. Det gør jeg fordi, jeg ved at når jeg rider tager jeg også meget lidt fat, og det vil jeg gerne have at hesten ved. Men da jeg har trænet tillidstræning med hesten i hele dens baby-liv, så følger den også bare med mig, uden at jeg behøver at trække eller tage fat.
Mine heste bliver altid ret hurtigt rolige i munden, da biddet ligger som det skal. Ofte hvis unghesten er meget urolig med biddet, er det fordi der er noget galt med tilpasningen.

Jeg bruger max hvad der svare til en uges tid på at lade hesten vænne sig til biddet, hvor vi går ture, hesten løber fri på banen med trense på og vi longere lidt.
Så føler jeg at vi er klar til det næste...



Sadel
Endnu en gang tænker jeg på at jeg ønsker mig en ukompliceret hest, og derfor viser jeg hesten at dette er nemt og ukompliceret.

Jeg ligger sadelen på som jeg ville på enhver af mine andre heste, jeg spænder gjorden gradvist, holder øje med hestens krop, om den udviser ubehag. Gør hesten ikke det, så ligger jeg trense på, også trækker vi ud. Første gang med sadel, trækker jeg rundt i noget tid, longere evt. lidt med bøjlerne nede. 
King William som er den seneste hest jeg har tilredet, var ret ligeglad, og stoler ret meget på mig. Så jeg steg op, og med min mor ved siden af skridtede vi rundt.

Ret nemt, ikke så mange bekymringer, og når rytteren ikke har det, og unghesten stoler 100% på sin rytter, forgår disse ting ret nemt. 
Jeg mener ikke at 14dage med sadeltilvænning vil gøre en forskel, jeg tror på at 14dage ekstra med tillidstræning mellem hest og rytter er det der gør forskellen.
Det er ikke naturligt for hesten at lade en rytter komme på ryggen af den, derfor mener jeg at det er super vigtigt at den der stiger op på ryggen af hesten har vist at de stoler på hesten, og at hesten kan stole på dem.

Jeg bruger selv Wintec Isabell Werth sadeler, de passer til mig, de er lette, også kan de nemt tilpasses i takt med at hesten udvikler sig. Jeg har haft disse sadeler i over 10år, og er rigtig glad for dem, især fordi jeg har haft alle mine heste fra helt unge, så sadelerne har kunne blive tilpasset, og jeg har kunne bruge dem allerede dagen efter, ingen ventetid på omstopning osv...

Faktisk kan man sige at jeg vænner hesten til sadelen og til rytteren i samme hug, og med et par gange med skridt prøver vi at trave...Også begynder uddannelsen af hesten.


King William første gang med sadel og rytter




Hermed afslutter vi serien 'Fra Føl Til Ridehest'
Jeg håber det har hjulpet jer med føl, plage og ungheste! Husk spørgsmål er altid velkomne, ønsker om emner til bloggen er også altid velkomne, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at komme omkring alle jeres ønsker!

- Sielja


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce