Foderskift - hesten ind fra græs

Fodering, især nu hvor hesten kommer ind fra fold.

Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge?

 Heste er meget følsom over for foderskift. Foder er alt hesten spiser, dvs. det vigtigste er stråfoderet, der bør supleres med det rette krybefoder.

-  For pludselig foderskift kan i værste fald forårsage kolik eller forfangenhed. 

-  I mildere form gør det hesten uoplagt og skidt tilpas. 

-  Måske får den en kedelig pels. 

-  Hesten bliver mere modtagelige for sygdomme, fordi dens immunforsvar kan blive svækket, når fodringen ikke er optimal.

-  Hesten kan blive ”varm” og nervøs.

-  Hesten kan få mavesår - kan mærkes som koncentrationsbesvær

Grunden skal findes i hestens fordøjelsessystem. Et fordøjelsessystem, der er tilpasset livet som steppedyr. At hesten spiser ca. 18-19 timer om dagen, primært fiberrigt ståfoder. De er tilpasset det område de kommer fra. Ponyer fra sparsomme områder, de varme heste er bedre til mere energifyldte områder.

-  Hesten danner mavesyre hele tiden, også når den hverken lugter eller spiser foder. Mavesyre er en kraftig syre, der skal hjælpe med at nedbryde det, hesten spiser. (mennesker danner også mavesyre, men kun når vi lugter og smager mad, og når vi tygger tyggegummi, og når vi ryger.) Pga. den konstante produktion af mavesyre bør hesten have tilgængeligt godt stråfoder det meste af tiden. Godt stråfoder er f.eks. hø af 2. eller 3. slet. Det giver mere tyggetid i forhold til foderenheder. Lucerne er basisk og har desuden masser af gode mineraler og proteiner, især lysin, som hesten ikke selv kan danne. Fibre er meget vigtige for hele fordøjelsen.

-  Jo længere vi og hestene tygger på foderet, jo mere spyt bliver der dannet. Spyttet neutraliserer tillige med mavesyren. 

-  Dårlige tænder: Der sker ikke længere en naturlig frafald af heste med dårlige tandanlæg, og der tages ikke forbehold for tændernes kvalitet i avlen.

-  Hesten har en relativ lille mavesæk, så den har brug for løbende at indtage foder, så det bliver små mængder ad gangen.

Passagen i tyndtarmen tager ca. 1 time. Her bliver proteiner nedbrudt og optaget, og det samme gør spormineraler. Det letfordøjeligt stivelse og sukker optages her, og det, der ikke kan optages her, giver problemer, når det kommer til stortarmen. Korn er stivelse. De forskellige kornsorter har forskellig optagelighed. Sort og gul harve har den bedste optagelighed for hesten. Det har også stor betydning om kornet er varmebehandlet (mikroniseret). Især byg, majs og hvede skal være varmebehandlet for at være egent til heste.

-  Stortarmen og blindtarm: Her er hestens immuncentrum. Det er her hestens immunforsvar påvirkes mest. Det er hestens gæringskammer, der er dybt afhængig af en god sammensætning af de bakterier, der skal bruges til forskellige opgaver.  Når bakterier dør, udskilles der et giftstof. De forskellige foderemner kræver forskellige bakterier til at blive nedbrudt. Dette er årsagen til, at foderskift bør foregå langsomt, så der sker en stille overgang til de nye bakterier. Generelt kan fiberrige produkter lettere skiftes ud med andre fiberige produkter, end med stivelse og sukkerholdige produkter, dog med undtagelse af halm og til dels frøgræs.
I blindtarmen skal det hele og ind og ud, og her kan forstoppelse forekomme. Pas især på store mængder halm. Halm påvirker også hestens tarmflora negativt.
Ved større mængder stivelse og sukker end tyndtarmen kan optage, ender resten i tyktarmen, hvor det gæres og danner mælkesyre. Ved store mængder bliver tarmindholdet så surt, at mange af de gode tarmbakterier dør, og nogle af de dårlige bakterier får bedre livsvilkår. Hesten får diarre og luft i tarmene.

Hvilket krybefoder skal netop min hest have lige nu, for at være dækket ind med alle de næringsstoffer den har brug for?

Hvor kan det gå galt

-  For få timers spisetid om dagen; hesten bør ikke stå for mange timer uden foder, max. 4 timer er tommelfingerreglen.

-  Mangel på det vigtige hovedfoder; stråfoder, mangel på fibre, for meget stivelse, sukker og halm.

-  Mangel på tilgængelighed til frisk vand

-  For hurtigt foderskift, eller pludselige større enkelt anderledes foder måltider. Man vil forkæle sin hest med noget særligt, som afviger fra det, den plejer at få. Husk at skift fra græs til wrap, og fra hø til græs også er foderskift! Det samme gælder for samme græsmark på forskellige tider på dagen og ved forskellige temperatur og solskinstimer, samt ved to forskellige græsmarker. Forskellen på sukkerindhold i en græsmark kan være enorm på blot få timer!

-  Muggent foder; hesten er lige så følsom, som vi er, overfor fordærvet eller muggent mad.

- Foderprodukter eller fodersammensætninger, der ikke giver hesten de nødvendige mineraler, vitaminer og proteiner, især Lysin.

-  Mangel på bevægelse. Vi kender det fra os selv, sidder vi stille, kan maven gå i stå.

-  Hesten slikker jord i sig -giv oppefrø, opblødet hørfrø eller bedre endnu SandXpell, som tager lerstofferne med ud. Husk fri tilgængelighed til vand!

-  Salte. Hesten udskiller en del forskellige salte via sveden, især når det skummer lidt. Alt foder indeholder for lidt salt. Salt tiltrækker fugt, og ville ved øget mængde gøre foderprodukterne mindre holdbart. Tilsæt en strøget 1 tsk. køkkensalt for pony, og 1 spsk. for heste til det daglige foder. Sveder hesten noget under arbejde, skiftes køkkensaltet ud med elektrolytter tilpasset heste.

-  Ved pelsskifte kan nogle heste have brug for ekstra B-vitaminer.

- Mange tilskudsprodukter kan skabe ubalancer mellem forskellige stoffer i hesten. Eks.: Calcium - fosfor balancen, kobber - zink balancen, syre-base balancen. Derfor brug kun tilskudsprodukter når det er nødvendigt, og fodre hellere med godt stråfoder, lucerne og vitamin og mineraltilskud. 

Tænderne spiller også en kæmpe rolle. Hestens tænder vokser konstant frem, ca. 3 mm om året. Hestens kæbe skal kunne danne ottetaller under tygningen. Hestens kæbe skal endvidere kunne forskyde sig i forskellige retningen alt efter hvilken hovedstilling, man ønsker under ridningen. Husk at have plads til de to finger under næsebåndet, som FEI forlanger, for at hesten netop får kæbefrihed.

-  Hesten ville som frit levende på stepperne skulle bide enhver mundfuld af (slide på fortænderne). Når hesten får stråfoder og krybefoder, så skal den ikke bide af. Den får mindre slid på sine fortænder end på kindtænderne. Dette må vi udligne.

-  Hesten skal kunne bevæge kæberne frit. Har hesten grime på, når den er på fold eller er inde, så vil den ikke bevæge kæben helt fri, derved kommer der hurtigere begrænsning i hestens frie bevægelighed, og tænderne så ikke slides ens på hele fladen.

-  Det er ikke kun tandspidser, der er vigtige at få slebet ned, det er også forholdet på længden af hestens fortænder kontra kindtænder, samt kindtændernes vinkel i forhold til hinanden. 

-  Ofte har hesten over- eller underbid. Derved vil den danne en krog på fortænderne og modsat på de bageste kindtænderne. De bageste kindtænder kan kun ses med en mundspærre og god belysning.

Med andre ord, bør der af og til en specialist til at se på hestens tænder, så kan man indimellem måske klare det med en tandraspning. Hesten kan også derudover udvikle bølgebid eller foderlommer. 

Orm er en anden historie. Hesten bør have en lille antal af almindelige orm for at have et godt immunforsvar. Derfor er det vigtigt ikke bare at give ormekur. Ormekur bør kun gives målrettet mod orm, der ikke bør findes i hesten, eller hvis ormetallet er forhøjet. Husk ved manglende huld, uoplagthed og kedelig pels at tjekke for bændelorm.

Godt hø er det bedste foder til heste. Vælg gerne hø der kan give god lang tyggetid. Husk at hø og græs ofte ikke fuldt ud sørger for at dække alle hestens næringsbehov. Vidste du at en god protion hø om vinteren kan virke som en varmedunk i maven på hesten?

Det korte råd er:

- Giv først og fremmest din hest et godt stråfoder gerne i hønet med små masker.
- Husk at give den de vitaminer, mineraler og essentielle proteiner, den har brug for. Se herefter om den skal have mere?  Den unge voksende hest, eller hesten under uddannelse har brug for mere protein end den gamle hest. Den ældre hest har ofte brug for ekstra vitaminer, især under pelsskifte. - - Pas på med tilskudsprodukter, da de tit kan forårsage ubalancer, hvis man ikke præcist ved, hvad man gør. Ofte blive den ældre hest mere følsom over for sukkerindhold i græs og foder. 

Har din hest fået det dårligt i sin mave er godt hø ALTID godt, og det eneste foder man med fordel med det samme kan sætte hesten over på. Husk dog på, at har hesten fået meget store kornmængder dagligt, vi de bakterier der forbejdede kornet dø, og dermed frigive giftstoffer. Derfor kan det være bedst at give lidt korn over en uges tid, inden det evt. fjernes helt.

Jeg håber denne blog har givet dig et godt indblik i god fodring af hesten :)

Hestesundhedstræner Heike Wilde
HW Hestecenter og Butik