Mange heste er bange for fluesprayen, men nu hvor det er blevet sommer, så kommer vi ikke udenom fluerne/insekterne. Derfor bruger mange hesteejere fluespray, men for mange skaber dette også frustration!
Kan du genkende dette?
- Hesten er bange for lyden af fluesprayen?
- Hesten er bange for at blive sprøjtet på kroppen?
- Hesten er bange for selve flasken?
- Hesten hopper væk/stejler/løber sin vej, når du bruger fluesprayen?
Jeg har selv stået i samme problemstilling med min plag. Han var panisk angst for fluesprayen. Derfor valgte jeg at dele det op i mindre bidder, så han kunne følge med psykisk.
Til denne proces har jeg brugt klikkertræning, men man kan gøre det med præcis de midler man ønsker/har det bedst med.
Trin 1: Accept af flasken:
Først var det vigtigt for mig, at han ikke var bange for flasken. Derfor købte jeg en tom forstøver (som jeg senere hen putter fluesprayen i og bruger fremover). For at han skulle forbinde flasken med noget positivt, så valgte jeg at han skulle berøre den med mulen og derved undersøge den. Dette ville jeg klikke ham for.
Dette kan du se video af her: https://www.facebook.com/NaturalHorseGames/videos/1611066775805058/
Herefter var det vigtigt, at jeg kunne berøre ham over hele kroppen med den, så han ikke følte den var ubehagelig at være i nærheden af. Jeg startede derfor med at berøre lidt af kroppen med flasken, og forstørrede langsomt området indtil jeg kunne berøre hele kroppen på begge sider med flasken. Også ben og under mave/hals og hoved.
Dette kan du se video af her: https://www.facebook.com/NaturalHorseGames/videos/1615873845324351/
Trin 2: Sprøjt omkring hesten (med og uden vand):
Da han kunne kapere at blive berørt af flasken, så begyndte jeg (uden vand) at sprøjte rundt omkring ham, for at vænne ham til lyden af flasken uden vand i, så han kendte dens "sprøjtelyd". Herefter puttede jeg vand i flasken, og begyndte at sprøjte omkring ham (uden at ramme ham!), så han nu kunne forholde sig til flaskens sprøjtelyde og vand på én gang. Dette trin brugte vi lang tid på.
Trin 3: Sprøjt hestens krop:
Dette trin er det første trin, hvor man virkeligt kan se, hvor godt ens forarbejde er gjort. Her kan man se, om der er huller eller mangler i de tidligere trin, for er der dette, vil hesten ikke være klar til dette trin endnu.
Jeg startede her med at sprøjte på hans ene forben med vandet, helt nede ved kronranden. Jeg klikkede ham når han sænkede hovedet og holdte benet i jorden. Langsomt udvidede jeg til at tage længere oppe på benet, så vi nåede helt op til knæet. Så begyndte jeg igen med det andet forben helt nede ved kronranden og bevægede mig igen langsomt længere og længere op. Herefter det samme med bagbenene. Alt blev taget i et stille og roligt tempo.
Jeg gik aldrig så hurtigt frem, at han løb væk, panikkede eller lign., hvilket var en vigtig faktor for mig da jeg startede.
Trin 4: Påfør fluespray på hesten:
Nu er din hest klar til, at du kan påføre den fluespray. Tag det stille og roligt.
Min egen hest er ikke helt nået til trin 4 endnu. Vi har trænet én gang, hvor jeg har kunnet sprøjte vand over hele hans krop med flasken. Dette vil jeg gentage flere gange, inden jeg begynder at gøre det med fluesprayen.
Hvordan ser det ud nu?
Jeg filmede første gang jeg forsøgte at give Amigo fluespray på, og sidste gang vi trænede dette (tidligere i denne uge). Og der er kæmpe forskel må jeg erkende!
_______________________________________________________________________________________________________
Jeg håber du kan bruge denne meget korte guide! Jeg er klar til at svare på spørgsmål hvis du har nogle.
Grunden til, at jeg klikker ham for at sænke hovedet er, at han på denne måde skaber beroligende indofiner, hvilket er en god kombination til fluespraystræningen, hvor jeg gerne vil have han er afslappet.
God aften!
Jeanette // www.naturalhorsegames.dk
dec 2012
Følger: 21 Følgere: 21 Heste: 5 Emner: 16 Svar: 247
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.295
Blogger
Tilmeldt:
maj 2009
Følger: 74 Følgere: 268 Heste: 3 Emner: 83 Svar: 1.985
Held og lykke med træningen, Ismulen!
Og lækkert at læse, Rynkedellen
Blogger
Tilmeldt:
maj 2009
Følger: 74 Følgere: 268 Heste: 3 Emner: 83 Svar: 1.985
Når han er 100% ligeglad med det, med vand i, så udsifter jeg vandet med fluespray (:
Blogger
Tilmeldt:
maj 2009
Følger: 74 Følgere: 268 Heste: 3 Emner: 83 Svar: 1.985
Blogger
Tilmeldt:
maj 2009
Følger: 74 Følgere: 268 Heste: 3 Emner: 83 Svar: 1.985
Er din hest bange for fluespray?