Dressurstævner - hvorfor?

Jeg ved godt i er meget interesserede i et indlæg omkring lange liner. Pt er det ikke helt muligt for mig at forklare det i et blogindlæg da jeg mangler nogle flere billeder af selve processen. Men indlægget lover jeg kommer i nærmeste fremtid så snart jeg har tiden til at få trænet det og taget billeder af træningen igen.

I stedet for i dette indlæg som omhandler stævne. Hvorfor rider vi egentlig stævner? (her taler jeg primært om dressurstævner) Er dommerne virkelig så dumme? Hvordan opnår man ro og rutine som stævnerytter?



Så - hvorfor rider vi egentlig stævner?
Som rytter rider man som regel primært stævner for at opnå kritikken. Altså - hvad kan gøres bedre og hvad er i forvejen godt. Derfor kan man gå hjem og øve de ting som er knap så gode og få forbedret de ting endnu mere som man i forvejen er rigtig dygtig til. Altså kritikken er en væsentlig del af det når man rider stævner. Hvis man som rytter ikke er klar til at modtage kritik af en ridning skal man ikke ride stævner.

"Dommeren er dum"?
Dressurdommere har retningslinjer at dømme udfra, men dressur er jo ikke helt objektivt, men en subjektiv bedømmelse. Man hører tit udtrykkende "det er dommerens skyld, dommeren kunne ikke lide min hest". Dommeren dømmer det de ser på banen i det øjeblik de ser det. Dommerne dømmer altså det billede du og din hest fremviser når du er på banen de 4-7 minutter. De dømmer ikke på hvordan hesten lavede det perfekte changement til træning derhjemme. Eller hvordan hesten normalt er til rolig og stabil fortil derhjemme eller til sidste stævne. Når en rytter starter hver øvelse starter øvelsen på et 10 tal. Så går man nedaf derfra. Hesten er måske minimalt på to spor eller den følger ikke det lige spor op af midten 100%, men er ellers fint stabilt gående fortil og med en god energi. Så røg vi fx ned på 7 tal. Hesten stiver sig i en slangegang i buerne, så er vi på 6½, men så mister hesten også energien helt i sidste bue og falder bag hånden så er vi på 6 tal. Hesten laver en flot travøgning med god bæring og godt afskub, står korrekt og let fortil. Så er vi på 8 tal. Lige før øvelsen slutter springer hesten to-tre trin i galop. Så er vi på 4.

Dommeren dømmer ikke udfra at du sidste gang fik 70% til et stævne, men de dømmer det de ser. Generelt set dømmer de jo både de øvelser du får vist, hvordan de bliver fremvist, hvordan du sidder og indvirker, om hesten er stabilt gående, rolig, virker tilpas og er lyttende på sin rytter. Om programmet flyder og om hesten er rentaktet i alle tre gangarter. Altså - den alm. grundridning. Grundridningen er det første der tjekkes efter. Er grundridningen ikke på plads vil man få mindre point fordi grundridningen er det vi ryttere skal stræbe efter at opnå allerførst.



Så hvad er grundridningen egentlig?
Grundridningen er at hesten er ligeudrettet, kan gå på let bøjet spor, ikke stiver sig, er smidiggjort, takten er ren i alle tre gangarter. At hesten svinger korrekt over ryggen, er korrekt fremme til biddet og aktivt gående bagfra. Rytteren sidder stille og indvirker på hesten med en rolig, støttende hånd på tøjlen/biddet og rytteren hjælper hesten i balance og viser den vejen rundt. Rytteren får forbedret øvelserne korrekt inden de påbegyndes og at hesten viser tilfredshed og stabilitet.

Disse ting trækker mere ned end de alm. fejl. Lad os tage et eksempel:

Grundfejl: Hesten falder på to spor. Dette er en grundfejl fordi hesten i sin daglige træning bør have dette på plads i forhold til dens balance og korrekte ridning fra starten. Men når vi kommer til et stævne kan hesten spænde eller kigge og så kan vi risikere at hesten smider sig på to spor. Sådan er det jo bare. Men det tæller altså nogle gode point ned.

Alm. fejl: Rytteren får startet øgningen fra et hjørnet i stedet for fra midten. Dette er en alm. fejl. Rytteren får ikke redet præcist og det trækker lidt i øvelsen og i rytteren til sidst. Det kan også være hesten springer i galop i en øgning. Det er også en alm. fejl. Havde hesten derimod været på to spor i øgningen havde det været en grundfejl.

Nej ikke rigtigt vel?

Hvordan modtager man så kritikken?
Jeg er klar over der er nogle gange hvor man kommer ud og tænker "det var super godt". Så får man sine procenter og så tænker man "argh, det var måske lige hårdt/lavt nok". Det er også okay at have det sådan. Det værste man dog kan gøre er at bue af dommeren. Hvis man ligger lidt lavere end man havde regnet med er det som regel fordi hele klassen måske ligger lidt til den lavere ende. Det kan også være man i realiteten ikke har mærket en fejl man faktisk får lavet i programmet og som også trækker ned i kritikken (det er derfor jeg altid optager alle mine stævneridt).

Det bedste man kan gøre er, at læse sin kritik igennem og se hvor de der under 6 og 6-6½ er henne af på kritikken. Det er de ting man som regel kan forbedre og sørg for at få trænet dem i den daglige træning derhjemme. Derved kan du måske til næste stævne ride 7 tallet hjem i stedet for. Det kan også være nogle uheldige fejl der får sneget sig ind (som galop i en øgning eller hesten stopper op osv) og det er bare ting der sker indimellem. Så må man enten takke af på banen hvis man mærker hesten slet ikke er med på gamet. Eller man rider roligt videre og ved med det samme at man ikke får de højeste procenter for det. Altså, man er jo godt klar over at hesten springer til siden, går i galop, falder i trav i programmet osv. Men dommeren skal jo skrive det på kritikken alligevel for det er jo hvad dommeren netop også har set. Og det er dyrt.



Så hvordan opnår du ro og rutine som stævnerytter?
Inde du tager til stævne er det vigtigt du har styr på alt dit udstyr. Sørg for at få det pakket i en god rækkefølge så du får opnået en vis gentagelse i den måde du pakker ned på. Så glemmer man som regel ikke noget. Sæt dit stævnenr på hjemmefra og tjek dine starttider. Planlæg hjemmefra hvor længe du vil opvarme og hold dig til det, du kender din hest. Lad vær med at stresse. Læs kritikken på det program du skal ind og ride. I midten af kritikkerne står der nogle stikord. Har du styr på dem? Det er stikord som dommeren også vil gå efter i bedømmelsen i hver øvelse. Dette skal altså være trænet inden stævnet, men husk dem til stævnet så du ved hvad der lægges vægt på i hver øvelse.



Afsted til stævnepladsen. Meld til, tjek banerne efter/banebund forhold) og sørg for at du har styr på hvor alle tingene på stævnepladsen ligger henne. Når det er ved at  være sadler du hesten op, varmer den op. Er du for tidligt på den så skridt ekstra tid. Det er bedre at være 5 min for tidligt end at komme for sent. Med rutinen lærer man præcist hvor meget tid der skal til før ens hest er klar.

Sørg for at smide evt. bandager, pisk osv inden du rider ind så du har præcist de hjælpemidler på som stemmer overens med det program du skal ride. Få din hjælper til at minde dig om det inden du rider på banen. Rid ind på banen med et overblik. Er der ting omkring banen du tror din hest vil reagerer på så rider du den til dem som det første og lader hesten stille og roligt skridte forbi og lader den kigge en gang. Rid da videre, gerne forbi dommeren så hesten ved der sidder nogle derinde. Rid gerne i trav forbi det farlige igen og bed denne gang hesten om at koncentere sig. Man ser alt for mange ryttere giver hesten lov til at glo og glo og glo på det farlige. Men nu mere man lader hesten glo nu mere farligt bliver det som regel. Få hesten til at koncenterer sig om dig, du er rytteren og det er din opgave at bringe din hest i balance. Så rid nogle volter og få ro på, snak til hesten, stil den lidt væk fra det farlige og få redet forbi et par gange inden klokken bimler.

Nu er du klar. Træk vejret dybt ned i maven, klap hesten og start  programmet. Hold overblikket i programmet og hav næste øvelse i hovedet når du rider ud af programmet. Klap hesten et lille klap på halsen undervejs, især hvis du føler hesten spænder. Det hjælper ikke kun hesten, men også rytteren får sluppet lidt på tøjlen og sluppet spændingen i evt skulder og hånd når du lige løsner og klapper den en enkelt gang. Det giver selvtillid til dig og hesten.

Slut af, rid ud for løse tøjler og klap hesten igen. Er det ikke gået som forventet - klap da hesten alligevel og slå dig selv oveni hovedet ;) Dette skriver jeg fordi i skal huske på: At det aldrig er hesten skyld hvis det går dårligt. I har kun jer selv at være sure på. Så altså må i aldrig straffe hesten for dårlige ridt og det gælder selvfølgelig også derhjemme i den daglige træning. Det er rytteren der giver signalerne. Hesten kan misforstå, men sådan er det og fejl sker. Men i kommer jo igen til næste stævne og så ved du hvor meget/lidt du skal trykke til den og så gør man det rigtigt næste gang.



God stævne weekend :)