Men hvad sker der så nu? Vi smiler og vi smiler, hesten roses, vi ser resultatet og klapper alligevel hesten. Den får en ekstra godbid på vej op i traileren. Vi henter glad vores kritik og siger pænt tak for et godt stævne og kører glad hjem. Hvorfor? De andre ryttere, selv jeres veninder, jeres forældre, dem i kender - de vil spørger dig: Hvorfor er du så glad? Du blev jo nr. sidst?
- Ja og hvad så? Hesten var fantastisk gående, vi nåede målet (hvad end det så var vi satte os for) og jeg er helt tilfreds og stolt af min hest.
What??? Stolt af hesten, den blev jo nr. sidst? - Og hvad så...
Når vi tager til dressurstævner, har vi som regel sat os nogle mål. hvad vil vi gerne opnå til dette stævne? Hvad forlanger vi af hesten? Hvad har været vores udfordringer til træningen derhjemme hidtil?
I får hermed et indblik i hvordan min tankegang fungerer i forhold til dét, at blive nr. sidst, men alligevel være stolt og tilfreds med hesten - at jeg ikke er til at hive ned af stolen de næste mange dage efter...
- Så hvad betyder det så?
Det betyder blot, at hesten har formået at opnå de mål jeg har sat mig for, at opnå, inden vi kørte til stævnet.
Jeg giver nogle eksempler:
Hesten har haft svært ved at holde energien til stævnet, gået bag schenkel og bid og trykket sig en del når vi var ude til stævner. Dette har resulteret i ingen fremdrift og hesten kaster mig væk på banen (væk fra ryggen og forsvinder på biddet). Træningen har stået på den sidste uges tid derhjemme, bevare fremdriften, bevare ryggen aktiv, bevare suget fortil, holde bæringen og energien. Derhjemme - det fungerer til perfektion. Hesten er flyvende. Når man nu kender hesten, så kender man jo dens styrker og svagheder. Derfor sætter jeg mig et mål for hvert stævne jeg tager ud til. Jeg tager ikke til stævne "bare for at ride stævne", jeg har mål og planer for hvert stævne jeg rider.
Til stævnet går hesten og trykker lidt, men bevarer energien og fremdriften bedre og suget fortil bevares. Den bære mig ret godt igennem begge programmer, men ja, taber lidt takt og trykker sig fordi det er lidt farligt. Vi ender næsten sidst på resultatlisten, men alligevel da jeg kommer ud af banen er meget af det mål jeg satte mig forinden - nået. Hesten trykkede sig mindre end sidste stævne, den reagerer frem på mine ben selvom den mistede lidt fokus og takt fordi den glemte at lytte til undertegnet. Til gengæld var hesten fremme hele tiden og gik med overskud og energi. YES. Målet er nået og jeg er tilfreds, jeg er stolt af min hest. Min hest rykker sig og jeg kan mærke det. Det er præcist det vi ryttere skal blive bedre til at anerkendende - også over for andre ryttere.
Ryttere der netop hjemvender fra et stævne og siger "ja jeg blev nr. sidst, men jeg synes alligevel hesten var rigtig dygtig fordi....." Nej hvor er i seje, hvor er det flot gået alligevel. Sådan.".
I stedet bliver man tit mødt med: Nå, jamen i blev jo nr. sidst og det var da ikke særlig godt. Og så m¨i jo bare prøve igen næste gang".
Som sagt, alle heste har styrker og svagheder - det kan vi slet ikke komme udenom. Ingen hest er 100% perfekt - der er endnu ikke en der har fået over 100% til et dressurstævne. Vi ved godt når vi tager til stævne, at den og den øvelse plejer hesten, at lave mega godt - og den og den anden ved vi måske kan kikse lidt. Og hvad så?
Vi tager til stævne alligevel og prøver på hvert stævne at gøre det bedre og bedre. Vi arbejder aktivt på det derhjemme, for at gøre det bedre - og det er jo præcist sådan det skal være. Omend man ender sidst eller først på resultatlisten, der er altid noget at arbejde videre på.
Den næste hest har fx haft problemer med at spænde rigtigt meget til stævner og se rigtig mange skovtrolde rundt om banen. Til et stævne stiver den sig lidt, går og taber lidt energi, men til gengæld kigger den overhovedet ikke. Jeg ender næsten sidst på resultatlisten - jeg er mega stolt af hende. Hun kiggede jo slet ikke. Mål er nået. Målet er nået fra hvor vi startede - og da vi startede med at ride første stævne var hesten over alt på banen fordi den gloede helt vildt, trykkede sig for ALT og var meget bange derinde, så bange man dårligt kunne lave nogle øvelser. Vi red ikke fantastiske procenter hjem, vi blev nr. sidst - og hvad så?. Hesten var fantastisk for mig, lyttede og jeg kunne indvirke let uden spændinger og uden hun gloede.
Min pointe med indlægget?
Jeg vil næsten lade dig gætte pointen selv, men jeg tror måske i har forstået hvor jeg vil hen af.
Det er okay, at blive nr. sidst. Det er okay, at være stolt af sig selv og sin hest - OGSÅ selvom man ikke blev nr. 1 med 80%. Det er okay, at være stolt og glad for et stævne ridt selvom man fik 62% og blev nr. sidst i klassen.
Det er helt i orden. - og det er fedt alligevel når man mærker fremskridtet til hvert stævnet, mærker målene komme i hus, mærker hestene bliver mere stabile, mere afslappet og mere ridelige til stævner. Mærker hvordan tingene begynder at fungerer, mærker sig selv slappe af, mærker hesten kan lide stævner - og det er præcist derfor jeg rider stævner. Jeg rider stævner for at opnå de små delmål og for at mærke suset - ikke suset fra af få 70%, men suset fra - at mærke min hest arbejder, er glad, tilfreds på banen og jeg mærker fremskridtet og stoltheden over, at det går den rigtige vej i mit arbejde med hesten...
I kan følge mig på Facebook, min side hedder Konkurrencerytter - Sandra Charlotte Kempf.
jun 2008
Følger: 115 Følgere: 102 Heste: 7 Emner: 176 Svar: 3.499
Jeg starter ikke rigtig stævner - overhovedet, og det har selvfølgelig resulteret i, at min kære mule ikke rigtig har oplevet at være ude så mange forskellige steder og oplevet så meget i den forstand.
For et par år siden valgte jeg alligevel at melde os til en lille simpel Kür %-klasse til et Lyserød Lørdag stævne, simpelthen for at støtte formålet. Der var ryttere fra LD til LA, vi red en LC2 og kom nr. sidst med kun lidt over 50%.
Hesten havde jo gloet på alt, været nervøs, trykket sig - og lavet et super flot buk-hop-buk med et stort hvin i et anspring. Og så havde piloten også været nervøs med præstationsangst, og det gjorde det jo ikke nemmere for hesten at være Miss Cool
Jeg kom glad hjem, for hun havde nemlig været den mest fantastiske hest på opvarmningen - hvilket var mere end jeg havde satset på, da vi tog afsted
nov 2009
Følger: 87 Følgere: 99 Heste: 9 Emner: 225 Svar: 5.305
Selv har jeg ikke redet alverdens stævner endnu, og min pony har heller ikke.
Vi rider mod hestene når vi er afsted, da hun går som hest (er ikke officielt DRF målt, men hun er 148), og jeg er 20.
Folk kan ikke forstå, når jeg har tre "hovedmål" for stævnerne; huske programmet, ikke falde af (ikke at det sker tit, det er da ikke sket de sidste 4-5 år
Nogen mener jeg ikke har nogle ambitioner for at ride stævnerne, når jeg sætter så "lave" krav til mig selv og hesten. Og det er ikke fordi jeg ikke tror vi kan ride til over 50, men dels fordi jeg ikke vil have for høje forventninger, og dels fordi man jo aldrig ved hvordan dommeren dømmer eller hvordan det går den pågældende dag.
Jeg har dog til gengæld også fået meget ros fra folk der synes det er fedt, at jeg har en sådan indstilling til tingene - de har ikke set det som om jeg ingen mål og ambitioner har, men at jeg derimod er mere realistisk end dem, der sætter sig et mål om at ride til 72+ hver gang de er afsted - jeg kan jo (næsten
Og sjovt nok er dem, der ikke har kunne forstå mine "mål", folk, som ikke selv rider stævner eller i hvert fald ikke rider stævner ret tit, og dem der har kunne forstå det har været beridere og beriderelever som ganske jævnligt rider stævner
Mit første stævne red jeg en LC1 på en venindes hest, jeg havde redet hesten 1 gang inden stævnet, og opvarmning fik jeg ikke meget af, fordi rideklubben der holdt stævnet ikke tænkte over at min veninde og jeg red på den samme hest, så de satte os på lige efter hinanden.. Jeg red ud med 53,300 %, pavestolt over at hesten havde været sød og jeg havde gennemført mit allerførste stævne!
Andet stævne var på min egen pony, hun var 4 og det var start maj, så hun havde lige fået lov til at måtte starte stævner. Vi red en LD1 den ene dag og en LD2 den anden dag. LD1 fik vi 67,500 % og en 2. plads - jeg var SÅ stolt af ponyen! LD2 opgav vi, da ponyen ikke ville gå over midten af banen i en 20 m volte, da der var vand på banen, og solen skinnede lige ned i det, vi fik lov til at ride vores program igen, så vi fik en bedømmelse med hjem (super fint gjort af dommeren og rideklubben, da de kunne se jeg havde en unghest med!), så vi fik alligevel 62,140, selvom der var en øvelse til et 1-tal og et 4-tal
Tredje stævne var ponyens andet stævne, 2 uger efter hendes første, vi red igen LD1 og LD2, denne gang samme dag i samme procentklasse, hun var super lækker på opvarmningen - flere, der var igang med at varme op til LB procentklasse spurgte om hun også skulle gå den, hvortil jeg måtte svare at nej hun skulle gå LD1 og LD2, for hun var kun lige blevet 4. Hun var dog knap så afslappet på banen, der lå mellem opvarmningsbanerne og den store bane, så der var heste overalt. LD1 blev til 59,160 og en 17. plads, mens LD2 blev til 62,140 og en 9. plads - dette ud af 19 deltagere. Jeg var i starten ret træt af det på banen, ikke så meget procenterne, men mere at jeg ikke havde fået en god tur, fordi ponyen ikke lyttede til mig, og derudover også var skide bange for dommerbilen.
Fjerde stævne for mig, tredje for ponyen var tre måneder senere, igen red vi LD2, samme sted som ponyen gik sit 1. stævne lige knap 3½ måned tidligere, denne gang red vi til 68,810 og blev nr. 3, hvilket var 1. uplaceret - men skide stolt var jeg alligevel, det var jo en for mig helt magisk procent!
Femte stævne for mig, fjerde for ponyen var først 1½ år senere, da vi fik nogle problemer med at hun ikke ville i trailer.
Vi red LD1 og LC1 - jeg ville så gerne videre fra de små programmer, men synes heller ikke jeg ville presse citronen mere end hvad godt var, så vi red et program vi kendte, og et vi ikke havde redet før.
I LD1 havde vi samlet set en fin tur, dog var det super ærgerligt, at der fløj en fugl lige ind i hovedet på min pony, netop som hun kommer ned af den ene langside.. dette gjorde desværre, at hun var meget anspændt resten af programmet. Vi fik dog alligevel 63,060 %.
I LC1 - vores første galopprogram - gik det helt utrolig dårligt. Frida spændte op og ville ingenting, sprang forkert an begge gange, og var slet ikke som hun plejer. Vi fik 58,200 %.
Sjette stævne for mig og femte for ponyen sprang vi ud i noget jeg egentlig altid har set som mit stævnemål; at ride LA. Jeg troede faktisk LA krævede mere end det gjorde (heldigt LA1 er nemmere for hest end det er for pony
LA1 red vi før LC1 (hvilket ingen mening giver..), så hun kiggede lidt og var lidt spændt, da dommeren vælger at dytte lige da vi er ud for bilen, og da der også foregik en masse andet netop som vi red (minilæsser kørte, heste blev trukket ind fra fold, andre red rundt bagved osv.), men vi fik 58,333 % i vores første LA! Jeg var stolt!
LC1 gik lidt bedre - ingen minilæsser eller andre heste, og nu havde hun jo set dommerbilen, der ikke dyttede da vi var lige ud for dem denne gang
Så det er ikke fordi jeg ligefrem har badet rundt i skyhøje procenter, men jeg har været tilfreds med ponyen stort set hver gang!
aug 2007
Følger: 252 Følgere: 262 Heste: 8 Emner: 32 Svar: 185
Selv er jeg ikke blevet sidst på min hest, endnu.
Men når den dag kommer har jeg samme indstilling som dig! "Vi nåede målet". Jeg synes at alt over 60% er acceptabelt, dog vil jeg gerne ligge over de 62%, men hvad så hvis vi ikke gør!
Hesten bliver ikke mindre værd for mig af den grund:)
Især i LA klasserne som vi begge rider, så kommer der mere og mere konkurrence, og min lille hest på 161 blandt heste på 170 der svæver, så synes jeg dæleme det er godt klaret hvis man alligevel kommer igennem til gode procenter
okt 2010
Følger: 1 Følgere: 9 Emner: 34 Svar: 1.262
Man kan også kun ride mod sig selv, og hvis man har ydet sit bedste, kan man ikke gøre mere.
Hvad de andre kan, har jeg jo ingen indflydelse på. Men jeg kan gå hjem og træne for at blive endnu bedre.
Og alle de udenoms ting der sker, når man er på banen, ja det kan jeg heller ikke ændre på.
Det værste jeg har prøvet, var en løs hest, der kom ind på banen midt i mit program, men min søde hest tog det pænt.
Ellers har det været udlukning af heste på folden, lige ved siden af ridebanen..... Et dressurhegn der væltede, en lav flyvende due....
Nu skal jeg snart af sted med min nye hest, og der er målet, at komme banen rundt på en forhåbenlig afslappet hest, men den har i en alder af 10 år aldrig gået stævne.
sep 2006
Følger: 25 Følgere: 200 Heste: 7 Emner: 1.490 Svar: 12.060
Jeg er desværre rigtig slem til at have for høje forventninger til mig selv.. Ikke at jeg forventer det perfekte fra min hest - overhovedet ikke.. Men hvis tingene ikke lige går som jeg gerne ville, ja så bonger jeg mig selv i hovedet...
Så tommel op for dem som kan være tilpas med en sidste plads - Der skal jo trods alt altid være en 1 og en sidste plads i en klasse
jan 2015
Følger: 3 Følgere: 26 Heste: 3 Emner: 85 Svar: 2.122
Det gode ved ham er, at jeg VED vi ikke kan vinde - så jeg har kun mig selv og mit eget mål at tage mig af. Også hvis det mål i princippet næsten består i, at jeg ikke må kaste op foran dommeren
Mit første C-stævne i mb havde jeg taget to "springhesteryttere" med ud at kigge på/hjælpe mig - de har ikke høje forventninger til "dressurtanter", synes dressur er kedeligt, stramtandet og alvorligt
Efter min første MB1 nogensinde, hvor det lykkedes mig at ride fejl bane x 2........men dog undgå at kaste op foran dommeren.....og hvor Pinot tog med ophøjet ro, at hans rytter måtte stoppe op og trave op til dommeren for at hører "hvor vi nu skal hen", ja der red vi såmænd til en delt sidste plads, men til 61,6%
Og jeg var SÅ glad
Det "sjove" var så, at mine to springryttervenner kunne konstaterer, at jeg var den ENESTE af dressurtanterne, som så glad ud og smilede - selv til præmieoverrækkelsen var der knap et smil at se på "vindernes" ansigter
Okey måske forståeligt - 2 af placeringerne i mb gik til to J/Y-rider som havde leaset nogle heste fra bla Helgstrand, så de skulle jo bare lige ud og have deres B-heste status i en fart - så på den måde er der vel heller ikke noget specielt i at få en blå eller grøn roset samt en sæk foder med hjem
Jeg synes det er en svær balancegang at "være glad for en sidsteplads" og at være "konkurrencemindet".
For i princippet så ved jeg, at vi ikke vinder - og hvis jeg er "heldig" så rider jeg fejl bane, glemmer at trække vejret, får kastet hesten brat ind i en øvelse ect, som mere viser "den nervøse rytter", fremfor "hvor er vi i vores træningsniveau".
Så hvorfor stress mig selv maksimalt, ødelægge en weekend og betale penge for at blive sidst pga mine egne nerver mere end hestens manglende talent ?
Og der har jeg fundet den PERFEKTE løsning for
Jeg sender min berider ud og starte på hesten
Hun er sgi ikke nervøs, er glad for at ride hesten, og vil gerne starte stævner, selvom det ikke er en vinderhest - til gengæld gider hun jo så heller ikke at fedte rundt i de små klasser.
Og ja jeg var PAVESTOLT, da min lille "grønt pas hest" til 8000 kr gik sin debut PSG til landsstævne på Wilhelmsborg - og IKKE blev sidste i klassen trods nogle dyre fejl hist og pist ......
Så jeg få tjekket om min træning går i rigtig retning, ved at lade min berider starte hesten - og giver derved hesten de mest optimale betingelser for at gå bedst muligt.....og undgå opkast foran dommerne
Nå men alligevel....så er dette et godt indlæg - og jeg må vist tage mig sammen og få meldt til nogle stævner selv.....skal jeg opnå B-rytterstatus så skal jeg jo ud og starte lige meget hvad....suk....2 x 65% er for højt sat umiddelbart, men 4 x 63% burde være muligt.......hvis jeg husker banen, og ikke glemmer at trække vejret og........
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.031
Haha - ja når man som mig, også har sådan en " vi vinder ikke og det ved jeg " hest så findes der ingen bekymringer for at blive nr. chok.
Når jeg kommer der ridende på min lavbenene pony der på ingen måde er noget gangartsvidunder, imellem alle " Blue Hors don et eller andet " afkom, som traver ind i himlen og kan deres shit - så er jeg bare glad for at jeg har en skøn pony, som er nået dertil hvor vi er.
Jeg tror næppe vi nogensinde vinder en LA medmindre de andre i klassen, rider baglæns, glemmer hele programmet eller virkelig har en dårlig dag.
Og kan vi ride en MB på et tidspunkt, uden at det hele kikser - så er jeg lykkelig! Ligegyldigt om procenten hedder 55, det er fuldstændig ligemeget.
Det handler ikke om rosetten eller placeringen, eller procenten. Men om hesten, ridningen, oplevelsen og ikke en dyt andet. Jeg er ikke konkurrence menneske overhovedet, virkelig ikke.
Var det en anden hest jeg rider, kunne det være en succes bare at komme ind på opvarmningen fordi den er så vågen og kuk kuk ind imellem.
Kan man ikke tage noget positivt noget med hjem fra et stævne og smile, så er noget kikset med den måde man anskuer verden på. Uanset placeringen og procenten.
apr 2006
Følger: 8 Følgere: 743 Heste: 11 Svar: 346
Det er godt, at høre fra andre, som har det på samme måde
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543
Mvh TT
apr 2011
Følger: 145 Følgere: 119 Heste: 7 Emner: 10 Svar: 922
apr 2008
Følger: 185 Følgere: 170 Heste: 1 Emner: 10 Svar: 186
Jeg har bare den indstilling til det, at hvis jeg ikke melder til stævner, får vi aldrig prøvet vores problemer af, og så kan jeg ikke se meningen med at have hesten. Han skal fandme ud og se noget, gøres træt oven i hovedet, og have lært, at det er sgu ikke så slemt at komme ud i byen, hvor det ene græsstrå er højere end det andet!
Jeg har de sidste to stævner lagt i bunden af resultatlisten - men mit mål var ikke at komme blandt de placerede. Jeg havde som mål at komme hele banen rundt, uden noget ballade fra hesten side, og uden at vi måtte opgive programmet. Og selvom jeg har lagt sidst, så har jeg næsten været gladere end den som fik en 3. plads. For vedkommende ville hellere vinde klassen, men jeg ville bare komme banen rundt, hvilket vi gjorde!
Og mit mål til de kommende stævner, er stadig bare at kunne komme banen rundt, uden hjælp fra spøgelser, og så få en god tur ud af det. Jo selvfølgelig ville det være fedt, at få en roset med hjem, men den tid den kommer. Lige nu har hesten og jeg andre mål i livet!
apr 2006
Følger: 8 Følgere: 743 Heste: 11 Svar: 346
Dressur; nummer sidst - men stolt..