Derfor er Islænderen blevet populær!

Derfor er Islænderen blevet populær!

5. nov 2019

Der er ca 39.000 renracede islændere i danmark og det gør Dansk Islandshesteforening til et af landets største avlsforbund. Men hvorfor er den lille naturhest egentlig blevet så populær?

Læs her hvorfor din næste hest måske skal være en islænder!


Den holder længe

Den islandske hest kan blive gammel…. meget gammel. Det er ikke usædvanligt at se friske rideheste på over 20 år. 

Der er heller ikke nogen aldersgrænse for rytteren - så hvis man køber en ung hest først i teenageårene kan man ride den i rigtig mange år - også til stævner.


Den er nem at passe

Den islandske hest elsker at gå ude - og mange islændere bor i løsdrift. Heste i løsdrift skal naturligvis også passes, men som regel er arbejdsbyrden mindre end ved heste i boks. Islænderen har et godt temperament og er nem at håndtere fra jorden. Og i perioder hvor den ikke rides kræver den ikke ret meget pasning.


Den er billig i drift

Hø og mineraler…. er det vigtigste i enhver islænders foderplan. Det kan hestene faktisk klare sig med et langt stykke ad vejen. 

Dyrlægen ser man som udgangspunkt ikke så tit hvis man har en islænder, selvom der selvfølgelig er undtagelser. Islænderen er nemlig en sund og robust race - hvilket også gør den billigere at forsikre. 

Man kan selvfølgelig få meget lækkert rideudstyr til islænderen men det behøver ikke være en stor investering. Hos www.islænder.dk - kan du få en helt basis trense for 50,- En grime, sadel, trense og et par strigler så er man kørende.


Den passer til alle

Islandske heste er meget forskellige, men der findes en islænder der passer til alle, uanset om man er barn, senior, vil ride dressur eller springe, være konkurrencerytter, avler eller skovtursrytter. Det kan derfor anbefales at man prøver flere heste, før man vælger den rette.



Den er sjov at ride

Og det står ikke til diskussion. Har du aldrig haft fornemmelsen af en tøltende hest under dig, må du skynde dig at prøve det. Selvom islænderen er meget rolig i al omgang, er den en ivrig og fremadgående ridehest. Det er faktisk et af¨racens kendetegn..



Den har de fedeste lokalklubber

Der er 66 lokalklubber under Dansk Islandshesteforening (www.islandshest.dk) som alle afholder stævner, fællesture, sociale arrangementer, foredrag og meget, meget mere. 

Det sociale vægtes som udgangspunkt rigtigt højt og er ofte én af de ting hesteejerne værdsætter mest.

På  www.sporti.dk kan du se alle arrangementer i dit område.

Rigtig god fornøjelse.
Mange Hilsner

Frederikke

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce