Brug din tøjle så hesten forstår hvad du vil.

Tøjlen bruges primært til at fortælle hesten hvor vi ønsker den skal holde sin hoved, hals og skuldre, men tøjlen er også det afgørende hjælpemiddel til at balancerer hesten. Det er sædet der bestemmer retning og hastighed!

Ting der er værd at tænke over inden du bruger et bid.

Fordi tøjlen er direkte forbundet med biddet, kan det hjælpe at tænke på hvor du ønsker biddet, og dermed hestens hoved, flyttet til eller være i.

Da biddet i munden let påvirker hestens tunge, som sidder fast på tungebenet, påvirker måden vi bevæger biddet i munden også demuskler i  underhalsen til skuldre og brystben, samt en lille muskel til nakken, som også er vedhæftet tungebenet. Med andre ord, hvis hesten spænder i tungen eller kæben, så blokere man de frie bevægelser i nakke og musklerne omkring skuldre/brystben. Derfor det afgørende hvordan man kommunikerer med biddet, altså tøjlen.

Rent pædagogisk, .. eller skal vi kalde det horsemsnship, så er det vigtigt at heste forstår hvad vi vil.

Det første vigtige punkt er så vidt muligt kun at påvirke mundvigene og ikke tungen.

Det rareste for hesten er en blid ensartet kontakt med biddet. Det vil sige at rytteren bør bevæge hånden så biddet i munden ligger roligt selv om hesten bevæger hoved hals i små ottetaller eller i galop også som en oval. 

Det kræver at rytteren har uafhængige hjælpere, og holder tøjlen i en blød ikke spændt hånd. Det er derfor nye ryttere på de store klassiske rideskole altid starter med at blive longeret indtil deres sæde kan følge hesten. Kan rytteren ikke bevæge sig med hesten vil rytterens manglende balance påvirke hestens mund og ryg negativt.

Det næste punkt er at skældne mellem om hesten skal slippe for meget kontakt eller tage kontakt. Skal heste slippe kontakt så kan man vippe eller sitre let i mundvigende, det vil få hesten til at fjerne sig og dermed give en lettere kontakt. Skal hesten tage mere kontakt, kan et fast pres mod mundvigen få hesten til at skubbe igen, og tager derved kontakt. Påvirkes tunge eller lader for kraftigt reagere hesten uden at tænke, da det er smertefuldt for den. Der giver ofte en hest der bukker nakken men ikke er i stand til at løfte sig mellem skuldrene og har derved får så meget vægt på forparten at den ikke med lethed kan udføre de øvelser vi ønsker. Kommer næsen bag lod sker der yderligere komplikationer.

Når vi ønsker at bringe hesten i balance der går med næsten noget fremme og jogger afsted, kan man gøre det ved at løft tøjlen/biddet op og evt lidt ud, hvis hesten har næsen for langt fremme. Dette er nemmest at forklare via billederne med vores elevhest Liva.

Her korrigeres hesten korrekt opefter i mundvigne - rigeligt for bedre at fremvise effekten afbiddet op i mundvigene

Her korrigeres forkert, - rytteren strækker armene frem, hesten åbner sig i ganaschen og smider ryggen og taber bagparten.

Her korrigeres forkert - rytteren læner sig frem og øger hestens vægt på forpartenhesten åbner sig i ganaschen og smider ryggen og taber bagparten.

Hesten korrigers forkert, - rytteren trækker biddet på tunge/lader - se hestens mund, hesten ruller ned og ind uden nogen lettelse af forparten. Hesten fastholder sin balance i lænden og bagparten får svært ved at komme under hesten. Denne holdning kan skade hesten på mange punkter i kroppen.

Hesten i rette holdning med nakken som højeste punkt og et pænt løft af forparten, basen for ridning med lette hjælper er på plads, og hestens sundhed i kroppen styrkes.

Så længe hesten går med en let kontakt og følger bidet, er den ved biddet og der skal ikke indvirkes yderligere. Rytteren skal altid bede om det ønskede med så lidt hjælp som muligt, men også så meget som nødvendigt for at få en hest der reagere med det samme på let hjælp.

Jeg håber denne blok har givet dig en mere differencieret måde at tænke tøjlehjælp på.