At træne heste..

Jeg elsker at træne heste. Hvorfor? Fordi de alle er så forskellige.

Heste er ikke maskiner...

Det er ikke som at sætte sig ind og køre bil. Alt sidder som regel rimelig ens i bilerne. Koblingen, bremse, speeder. Det samme på en cykel. Cykelstyr, drejer du mod højre, drejer cyklen mod højre. Træder du hårdere i pedalerne kører den hurtigere.

På en hest fungerer en metode, men på den anden fungerer metoden slet ikke og så er man nødt til, at afprøve en anden metode. Noget helt nyt måske eller måske bare tænke i andre baner og tilgange til træning. Den ene hest har nemt ved noget, den anden hest har nemt ved noget andet. Det er i træning af heste vigtigt at udnytte hestens gode sider. Når jeg siger udnytte er det på den positive måde så vi husker at få rost hesten og ikke kun får lagt vægt på det hesten har svært ved.

Min hest kan jeg lære changementer på en helt alm. måde. Rid skråt igennem, lig hjælpen og støt med pisken og voila. Min tidligere hest virkede det SLET ikke på. Den eneste måde jeg kunne lære hende at changere på, var at ride tilbagevolte og jeg skulle virkelig støtte meget med pisken på udvendige bagdel ellers kom der intet og hun løb bare videre. (hun gik S og er nu pensioneret) Så altså, hun lærte det - bare på en anden måde end min nuværende har gjort.

Alle heste har svagheder, ligesom alle heste har forskellige styrker. Den ene af mine dressurheste er sindssyg god fra naturens side til at lave fri trav, sidebevægelser ligger totalt naturligt til hende og galop overgange, tempovekslinger er som en LEG for hende. Den anden er lige modsat. Hun har meget nemmere ved det helt samlet arbejde såsom changementer, galop travers og piaffe arbejdet og hun har mega svært ved at lave en fri trav. Så altså - man skal sørge for at få trænet de svage sider, men også huske at ligge mærke til - og rose de gode sider hesten har. Samt få dem vist godt frem og derved også "udnytte" styrkerne. Ikke alle heste kan lære at lave en fantastisk fri trav (og hvad så) til gengæld er den sikkert hamrende god til nogle af de andre øvelser.

Alle heste er gode til noget, alle heste kan lære og en hest bliver aldrig for gammel til at lære nyt.

- det er sandt. Min tidligere S hest var 13 år og gik LC niveau da jeg lærte hende at kende og da jeg begyndte at træne hende. 3-4 år efter gik hun S dressur. Så det er aldrig for sent at lære, ligesom med mennesker. Vi lærer hele livet. Det samme gør heste.

Heste reagerer ud fra hvad vi tidligere har lært eller rost dem for. Nogle gange får vi rost dem på forkerte tidspunkter, uden vi tænker over det? Og så undrer vi os næste gang over uvanen er opstået, men det er fordi vi har indøvet den ubevist. Altså, heste reagerer ud fra hvad dens tidligere erfaringer er. Heste er fantastiske, de bære nemlig heller ikke nag som vi mennesker desværre har tendens til at gøre.

Jeg siger til mine elever, selvom træningen og fremskridt nogle gange kan være lange rejser sammen, så lærer man noget af det hele. Man lærer især af sine fejl og deraf bliver man hele tiden klogere på hvad der virker for den hest, men fx ikke for den anden hest. Du skal gøre det du gør, for hvad du gjorde, fik dig derhen hvor du er nu. Trods bump på vejen, tre skridt tilbage og to frem, sådan er heste træning også, men glæden ved samarbejdet når man kommer igennem er fantastisk. Så fantastisk, at intet stof kan gøre det bedre. Så fantastisk, at man kommer helt op at flyve højt i skyerne nogle dage. Især når det hele begynder at lykkes, man kan mærke de små fremskridt. Det er fedt.

Det kan fx være vi får lavet en hård halv parade og hesten falder i skridt. Hvis vi her hver gang laver denne fejl så vil hesten begynde at gentage denne "fejl" hvergang for den tror jo det er rigtigt. Hvis hesten en dag må græsse når man rider i skoven og den anden dag ikke må - det kan hesten ikke finde ud af. Derfor vil den nr. 2 dag prøve at græsse fordi det fik den jo lov til i går. Nu skælder vi så bare hesten ud for at græsse anden dag og nu bliver hesten forvirret. Heste skal have meget faste rammer. De kan også godt lide faste tidspunkter. Udlukning, fodring, ridning på samme tidspunkt af dagen. De er vanedyr og derfor gør de kun hvad vi får dem til at reagerer på. Dette kommer til udtryk under ridning når vi fjerner presset, roser dem - der lærer de hvordan de skal reagerer fremadrettet. Så har vi haft en hård rytter med en hård hånd oppe og ride hesten, ja, faktisk bare ÈN enkelt gang. En rytter der har lagt hesten hårdt bag lod i træningen - så vil hesten næste dag automatisk ligge sig bag lod og slippe biddet. Det var jo sådan det var dagen før og nu har hesten lært - ud fra SINE erfaringer - at det er rigtige at gøre. Derfor må vi ikke blive sure på hestene når de gør noget vi ikke lige ønskede i træningen. Vi kan irettesætte dem, stoppe med at lave øvelsen og påbegynde på nu.

Hestetræning handler ikke om, at få hesten til, at arbejde for sin rytter, nej det handler om at få den til at arbejde sammen med dig. Hesten er din træningspartner. Jeg vil hellere have hesten kommer med initiativer selv, også selvom de nogle gange ikke er korrekte i den givne situation. Man kan bede om for meget eller hesten tænker foran rytteren eller prøver noget nyt. Det er okay. Jeg vil hellere have hesten arbejder sammen med mig på lige niveau og det oplever man den ægte samhørighed. Man når kun lige at tænke hvad hesten skal og bum, hesten er i fuld sving med at udføre min tanke. Dette gør også nogle gange der sker misforståelser og lad det ske. Man kan altid korrigere det, ride videre og starte igen.

- og jeg ved bare, at jeg elsker at træne heste.

Dette er mit syn på hestetræning - deraf ordet blog indlæg. Jeg vil altid gerne høre jeres syn. Hvorfor træner i heste? Hvorfor bliver man ved? Kom med nogle gode input og lad os inspirere hinanden.