605 visninger
|
Oprettet:
FølgFølg ikke
23 Svar
novelle konk :) novelle konk :)
jeg laver en novelle konk 
det du skal gøre er at skrive en lille novelle og så skal jeg bedømme.
den starter kl. 17.00 hvor der kan tilmeldes til kl.19.00
og den slutter i morgen kl. 16.00
hvor din novelle skal være lavet/ sendt ind så jeg kan læse den.
tildmælding
jeg er: .. År
Jeg er: dreng/pige
jeg hedder:........
og jeg skriver den bedste novelle
elders så bare tildmæld tilmæld tilmæld
0 synes godt om
jan 2013
Følger: 89 Følgere: 75 Heste: 1 Emner: 263 Svar: 3.202
Jer en en pige
Jeg hedder Sarah
Og jeg skriver den bedste novelle
Hvor er Polle?
________________________________________________________
Det var en tidlig morgen, en af de sidste dage i sommerferien. Sofie vågnende tidligt. Hun skyndte sig og stå op, selvom hun egentligt syntes det var lidt tidligt, men det var jo heller ikke hvilken som helst dag, det var i dag hun skulle ud at hente hendes nye pony ”Polle”. Polle var en pony som Sofie havde redet på, og nu havde Sofies mor og far købt den til hende. Hun var så glad, for hun elskede Polle over alt på jorden.
Hun gik ud til bordet og slugte sin morgenmad. ”Hvad så Sofie, glæder du dig” lød det fra mor, Sofie sagde bare et hurtigt ”JA”, imens hun spiste videre. Da hun var færdig gik hun ind og smuttede i ride tøjet og tog et træktorv. Så råbte hun ”hej hej ”. Så kom mor ud ” hov hov Sofie ikke så hurtigt”, så gav hun Sofie et kys og sagde god fornøjelse. Så gik Sofie, der var ikke særligt langt op til rideskolen så hun gik derop. Hun gik ind i boksen til Polle og trak ham ud, hun vidste ikke hvad der skete, men Polle begyndte at løbe. Polle løb hurtigere og hurtigere, Sofie kunne ikke holde Polle mere, hun var nød til at give slip. Sofie gik rundt for at lede efter Polle men Polle var væk? ”Hvad har jeg dog gjort” tænkte Sofie. Hun ledte i lang tid uden held. Så gik hun hjem med tåre i øjnene, hun turde ikke sige det til nogen, så hun valgte at lyve om det. Da hun kom hjem sagde hendes mor ” det var godt nok hurtigt?” Sofie tøvede" ja det var bare øhh fordi, da jeg kom derop vat Polle ikke i boksen"." Nå da, jeg ringer lige til rideskolen og fortæller det”, sagde mor. Sofie gik ind i sin seng og lå og tænkte ”hvad skal jeg gøre hvis de nu finder ud af at jeg ikke kunne holde Polle”. Sofies mor kom ind " Jeg har snakket med lederen på rideskolen han siger, at han gerne vil have at du kommer der op nu". "Okay" sagde Sofie og gik ud og tog sin cykel og cyklede af sted. Da hun var på rideskolen gik hun ind til Lars som styrede rideskolen, "godt du kom hvad skete der?" lød det fra Lars, Sofie bildte nu også Lars ind, at Polle ikke var i boksen da hun kom. "okay” sagde Lars, det lyder da mystisk jeg skal nok finde ud af noget". Så kom alle pigerne på rideskolen straks " ej hvor er det bare synd", "det er helt sikkert Martine som har taget ham"," jeg føler med dig" Alle pigerne snakkede i munden på hinanden. Da Sofie var kommet hjem var hun så træt, at hun lagde sig i seng. Hun faldt i søvn… Hun vågnede ved lyden af hendes mor stemme ”vi skal have aftensmad nu så du bliver nødt til at stå op". Sofie gik ned til bordet, og spiste aftensmad så gik hun op på sit værelse og tændte fjernsynet. Hun zapper forbi nyhederne, men zapper hurtigt tilbage, ”hvad?, hvorfor er Polle i fjernsynet?” Så skruede hun lidt op for fjernsynet ” vi efterlyser en lille pony der hedder Polle, den er hvid, hvis i har set den skal i henvende jer til politiet. Da TV udsendelsen var slut, lagde Sofie sig i sin seng. Hun lå og tænkte ”hvis jeg dog bare havde sagt sandheden var jeg ikke kommet ud i den her løgn, jeg er sådan et fjols".
Næste dag, da hun var stået op ringede hendes mobil, det var hendes veninde Lærke, ”Hej Sofie jeg ville bare lige høre om i har fundet Polle”. Sofie havde det virkeligt dårligt med sig selv, så hun valgte at lyve igen ” øhh ja han er fundet, han står oppe på rideskolen” sagde Sofie ” ej hvor godt så tager jeg da lige op til ham” svarede Lærke. Sofie lagde på, ”nej nej nej” hvad har jeg nu gjort. Sofies telefon blev ved med at ringe, det var stadig Lærke, men hun tog den ikke, der gik et par timer, og så kom der en besked fra Lærke ” Har Polle fået ny boks for jeg kan ikke se ham” Sofie tænkte lidt, så skrev hun ” Ja han har flyttet boks”. Så slukkede hun sin telefon, for hun havde ikke lyst til at presse flere løgne ud.
I morgen var det den første dag i skolen efter sommerferien, Sofie glædede sig slet ikke, fordi Lærke havde helt sikkert set at Polle ikke var der. Da Sofie kom hen i skolen den næste dag var hun den første der kom. Der gik et stykke tid så kom Lærke " hey Sofie Polle var der ikke i går? ”Sofie pressede et lille "nå" ud af munden, hun kunne slet ikke holde det ud mere, hun sad stille et stykke tid, hun røg ind i en helt anden verden, hun mumlede til sidst, så stille så ingen kunne høre det " nu må det være nok ". Hun tog sin taske og løb, nogle af pigerne råbte " hvor skal du hen " men Sofie ignorerede dem, hun var ligeglad, hun ville væk. Hun løb ned til byen, hun fandt 20 kr. i sin lomme, dem brugte hun på en lille is. Da der var gået et par timer gik hun hjem, hun håbede ikke at hendes mor ville vække mistanke. Da hun var kommet hjem, sagde hendes mor " Sofie jeg vil gerne have en alvorlig snak med dig" Sofie gik med sin mor, men hun vidste inderst inde egentligt godt hvad klokken havde slået. De satte sig i sofaen hvor Sofies mor sagde "Sofie jeg føler, at der er noget du ikke helt fortæller mig, jeg så dig nede i byen i dag , og så ringede jeg til din klasselærer, som fortalte at du var løbet væk, er det rigtigt?" Sofie brød sammen i gråd og fortalte hendes mor den lange historie om hvordan det hele var gået til med Polle og det hele. "Jamen lille skat da, det skulle du da bare have sagt, det var jeg ikke blevet sur over, vi kan gå op på rideskolen og snakke med Lars når du lige har tørret øjnene. Så gik Sofie og Sofies mor op på rideskolen. De snakkede med Lars og Lars sagde, at de nok skulle finde Polle og det skulle Sofie ikke være ked af. Næste dag, da Sofie spiste morgenmad sagde Sofies mor, at Lars havde haft ringet i aftes og sagt, at der havde været en gammel kone med Polle, den gamle dame havde fundet ham stå og græsse ude i deres have. Hun havde beholdt ham i et par dage men så så hun efterlysningen i fjernsynet i går og så havde hun gået hen med Polle. Sofie blev meget glad, og Sofie og Sofies mor aftalte, at de gik sammen op, efter skole, for at hente Polle. Da Sofie var kommet hen i skolen sagde Lærke, at Lars havde fortalt det med Polle, og hvorfor hun dog ikke bare havde sagt det. Da det ringede ud efter sidste time skyndte Sofie sig ud til hendes mor som holdte klar på parkeringspladsen, så de kunne køre op til Polle. De kørte op til Polle og Sofie krammede Polle mange gange. Denne gang trækket Sofies mor Polle, da Sofies mor tog Polle ud af boksen, skulle han lige til at løbe, men så satte Sofies mor, lige Polle på plads. Da de var kommet hen på gården med Polle, tog de Polle ud på folden, sammen med en hoppe som hed ”Fiona”. Polle tog det helt fint, og vendte sig hurtigt til stedet. Efter et par dage begyndte Sofie at ride Polle, det gik så godt, Polle havde også fået rigtig mange gode ”foldkammerater” Og om tre uger skulle Sofie allerede til sit første dressurstævne på Polle. Da Sofie gik i seng den aften, lå hun i sengen og sagde til sig selv: ” Sofie det er sidste gang du lyver sådan, du får ikke noget ud af det!”
okt 2012
Følger: 44 Følgere: 57 Heste: 4 Emner: 92 Svar: 782
jan 2013
Følger: 89 Følgere: 75 Heste: 1 Emner: 263 Svar: 3.202
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.182
Jeg er: pige
jeg hedder Majbritt
og jeg skriver den bedste novelle
Min elskede pony
Biiip… Vækkeuret ringede, og Camilla fór op! Hun hoppede hurtigt i et par cowboybukser, tog en T-shirt på, og løb ud i stalden. Kl. var 05:38, og hestene stod og ventede utålmodigt på morgenmaden. Camilla gik ud i foderrummet, og blandede foder til alle hestene i den store staldbygning. I den store stald stod 7 heste, og i den lille var der løsdrift, hvor de små shættere gik. Camilla gik hen til Carola, hendes gamle Connemarepony som hun havde lært at ride på. '' Hej Caro!'' sagde Camilla og gav hende foderet i krybben.
Efter at Camilla havde givet vand, halm og hø eller wrap, i begge stalde, gik hun ind og fik morgenmad, mens hun skrev slutningen på hendes historie-opgave. 10 minutter efter løb hun ud til cyklen, og cyklede i skole.
Den første time var dansk. Deres sure lærer Ulla var ved at dele papirer ud. ''Du kommer for sent!'' sagde Ulla surt. Camilla satte sig stille ned, og hviskede til Katrine '' Godt vi snart har juleferie!''
I 12-frikvateret ringede mobilen. ''Camilla!!" halvråbte hendes far i telefonen '' Carola har fået kolik, du bliver nød til at komme hjem!'' faren lød desperat, så Camilla sagde bare hurtigt selvfølgelig!
Camilla var helt forpustet, da hun endelig kørte i på gårdspladsen. Hun gik hen, gennem den tykke sne, til den store staldbygning. Faren gik rundt med Carola, for at hun ikke skulle ligge sig ned, og rulle sig af smerte, for det kunne gøre det værre. ''Hej'' sagde Camilla hurtigt '' skal jeg trække lidt me…'' Camilla blev afbrudt af en dyttende bil, der kørte ind på gårdspladsen; Det var dyrlægen!
Dyrlægen fandt ud af hun led af sandkolik. Derfor tog han stakkels Carola med til hans klinik, hvor han ville behandle Carola. ''Når hun og komme hjem inden jul?'' spurgte Camilla, da hun bandt Carola fast oppe i traileren. '' det kan jeg desværre ikke sige'' svarede dyrlægen, mens han satte sig ind i bilen. Camilla kyssede Carola farvel, og gik ud af traileren, som derefter kørte væk, med hendes elskede pony!
Camilla gik ind og tog 2 æbler, selvom hun ikke havde nogen appetit. Hun satte sig på sengen inde på værelset, og ringede til Katrine, mens hun gumlede på hendes æble. Katrine tog ikke telefonen, så hun sad bare på sengen og lyttede til radioen som altid var tændt. Musikken blev afbrudt af en trafik melding ''man skal sætte farten ned, hvis man køre på sydmotorvejen, da en bil med en hestetrailer, er væltet og spærre begge spor. Falck er på stedet, og end til videre er der ingen der er kommet til skade.'' Musikken vendte tilbage men Camilla var ligeglad; måske var det hendes dejlige Carola der lå i traileren, for hvem kører med heste trailer i snestorm, hvis der ikke er noget galt med heste?! Camilla løb ud i stalden, og prøvede at forklare hvad hun havde hørt… '' rolig nu Camilla. Hvad er der sket?'' spurgte faren som ikke havde forstået noget.
5 minutter efter kørte de på motorvejen. Camilla havde overtalt faren, til bare lige at køre ud og se om det var dyrlægens trailer. 100m fremme kunne de se nogle blink, men de kunne ikke komme videre efter 60m pga. køen. De holdte ind og løb op til stedet hvor traileren lå. Camilla stivnede; Carola lå på siden, i den væltede trailer og sparkede, mens Falck mændene prøvede at få hende ud!
Camilla løb hen mod Carola, men blev stoppet af Falck mændene. '' Stop! Du må ikke være her, det er for farligt.'' Sagde en af Falck mændene. '' Men det er min hest!'' Camilla prøvede at komme forbi manden igen men hun kunne ikke ''du kan ikke bevise det er din hest, derfor skal du gå!'' sagde Falck manden og skubbede blidt Camilla hen mod køen af biler.'' Vi har tilkaldt dyrlæge og det hele, så hvis det virkelig er din hest, skal vi nok passe på den'' sagde Falck manden for at berolige Camilla, mens hun modvilligt gik lidt tilbage.
Lidt efter kom dyrlægen, og kiggede på Carola. Carola lå stadig i traileren, men hun var træt og sparkede ikke mere. Camilla havde glemt alt, om Carola havde kolik, hun ville kun hen til hendes elskede pony.
Dyrlægen tog en sprøjte op af hans sorte taske. Camilla løb igen ind til traileren! ''Hvad vil du gøre med Carola?'' skreg hun mens hun løb derover.
'' det er bedst at aflive hende, hun trækker ikke været normalt.'' Svarede dyrlægen mens han gjorder sprøjten klar ''Nej!'' råbte Camilla '' Jeg vil gøre alt, bare du ik' gør det!'' "Jeg vil bare gerne se min Pony!
feb 2012
Følger: 33 Følgere: 29 Heste: 2 Emner: 12 Svar: 77
sep 2010
Følger: 30 Følgere: 30 Heste: 3 Emner: 94 Svar: 1.320
Jeg er: pige
jeg hedder: Caroline Grøndahl
Og jeg skriver den bedste novelle:)
Jeg så bare på hende. Hun sagde ikke noget, stod bare og kiggede på mig. Hun behøvede intet at sige, intet at gøre. Jeg vidste det, uden et eneste ord,uden en eneste bevægelse. Håbet om at det bare en drøm, en ond drøm, som havde gjort mit hoved tomt og sort de sidste par dage, blev knust, bare ved dette ene blik.
Køkkenet var fyldt af duften fra frikadellerne, som lå og stegte på panden og nye kartofler som blev kogt i gryden. Normalt vil jeg synes det var en fantastik duft, en duft jeg ville elske, men nu var det kvalmende, klamt og utiltrækkende.
En stor knude i min hals snørede sig sammen. Jeg kunne ikke længere holde det tilbage og en tåre strøg ned ad min kind. Den tegnede en hel streg og hviskede skidtet væk, som om den prøvede at gøre alt godt igen. Men det kunne ikke rede mig nu. Jeg var lammet.
Katten spindede ovre i vinduet som om intet var hent, som om livet bare var godt der i vindueskarmen, lige over den varme radiator.
Jeg vendte blikket væk. Mine tanker fløj væk, væk fra det kød-lugtende køkken, til et sted med træer, buske og ingen bekymringer. Et sted som duftede af nyslået græs, stald og natteluften om vinteren, alt sammen på én gang. Men intet af det kunne tage mig væk fra virkeligheden.
Med ren refleks vente jeg mig langsomt og gik ud af døren. En kold brise ramte mine tårevældede kinder. Jeg rystede, men lige nu var jeg lige glad.
Jeg gik videre, uden at lægge mærke til det, indtil jeg var hos hende. Jeg lagde mig ind til hendes bløde pels. Hun duftede godt og det beroligede mig. Hun kiggede på mig med sine brune øjne. Ikke et 'er du okay' blik, men nærmere et 'hvad har du gang i' blik. Men hun lod mig stå der alligevel.
Jeg kiggede rundt på den store fold. Græsset var næsten bidt ned. Træernes blade var blevet orange og røde, præcis som de skulle være.
Hun prustede stille, næsten forsigtigt.
"Ja, jeg ved det godt min pige. Jeg ved det godt", hviskede jeg til hende.
Jeg lod min hånd køre op til hendes øre og kløede hende forsigtigt lige der på ynglings stedet. Hun spidsede med det samme mulen veltilfreds. Jeg stoppede med at klø og tørrede en tåre væk fra min kind. Hun kiggede på mig, afventende. Jeg kløede hende lidt igen og kunne næsten ikke lade være med at smile af hendes veltilfredse udtryk.
Jeg mærkede en varme omfavnede mig inden i. Den skubbede et øjeblik kulden væk, som havde hersket over mig, det seneste stykke tid.
Jeg kiggede ud på marken. Hestene stod stille og roligt og græssede, de havde ingen bekymringer, sådan som de stod og så glade ud.
Men de vidste alle sammen, at der manglede én.
Jeg undrede mig over om de engang imellem løftede hovedet for at se om hun kom rundt om hjørnet, med sin store runde mave, og den lange flagerende man.
Jeg kiggede ubevidst over mod hjørnet. Et håb spirrede i mig, ved tanken. Men der kom ingen. Jeg vidste jo godt at hun aldrig ville komme tilbage. Jeg vidste jo godt, at hun ikke var her mere.
Jeg mærkede en våd mule på min kind. Hun kiggede på mig med et tiggende udtryk. Jeg smilede og kløede hende igen bag øret, lige der hvor det var allerbedst.
jul 2011
Følger: 119 Følgere: 114 Heste: 3 Emner: 48 Svar: 446
Jeg hedder: Emilie Brabrand
Jeg er en: Pige
Jeg skriver den bedste novelle
Der er helt stille. Det eneste ham kan høre er hovene der slår ned i jorden, Vinden der suser forbi. Prince gør at hvad han kan, men kan mærke at han snart ikke kan mere! Han sænker stille og roligt farten. Og jeg giver ham en pause.
Lidt efter står vi der i sandet. Men kan høre bølgerne i vandet, sivende der blæser og pusten fra Prince. "Det var godt dreng" sagde jeg forpustet, og skridtede lidt vider. Jeg gik længere og længere ud mod vandet. Det var skønt at komme ud at bade. Pludselig begynder det at blæse og regne. Jeg ser om Prince har fået været igen, og svinger mig op på hans ryg som om jeg var mountedgames rytter. Jeg galopere tilbage, men det er ikke nok. Prince vil hjem! Han løber hurtigere, og jeg taber balancen! Jeg gik fra at sidde på Princes ryg til at ligge i det våde gras.
Prince optagede det, og løb staks tilbage til mig. Jeg strøg ham ovre bulen og sagde: "Tak! Pas godt på dig selv. Min egen lille hingste-Prince" Jeg lukkede øjnene... Jeg var bevidstløs...
Da jeg vågner igen ligger jeg i en ambulance, men mor står ved siden af mig.
"Hvor er Prince?" Hviskede jeg. Min mor fælldede blot en tavs tåre.
Lægerne giver jeg en bedøvelse igen.
Da jeg vågner igen ligger jeg på hospitalet. Jeg spørger igen: "Hvor er Prince?"
"Han græsser, han har det godt, han har det bedre end før!" Sagde min mor.
"Jamen hvor er han?" Sagde jeg igen. "Han er her ikke mere.." Sagde min mor og begyndte at græde. Jeg kunne ikke tro det? Var min bedste ven her ikke mere? Jeg Jeg følte en følelse, en følelse jeg aldrig har følt før! Det føltes tomt.
"Hvorfor?" Spurgte jeg. "Igen vil have ham, den var det bedste og det eneste vi kunne have gjordt!" Sagde min mor "Jamen jeg ville godt have ham!"protestrede jeg.
"Jeg begyndte at græde ned i min pude. Jeg havde mistet min bedste ven?!
Jeg kom ud fra hospitalet. Vi havde fået af vide at jeg skulle have noget medicin, morgen, middag og aften. Vi skulle ud og kigge på en ny pony. Min mor sagde et det var den helt rigtige for mig. Det var en brun hingst på fem år og den var 148,5 cm høj. Golden Heart Denne pony er perfekt til både spring og dressur, men skal blot kunne bære den rette rytter stod der i annoncen. Vi sad i bilen på vej derud. Jeg sad og tænkte på Prince. "Heart ser da også meget sød ud" Trøster mor.
"Jaa.." Svarede jeg. Mine tanker fløj af sted gennem mit hoved. Jeg kunne ikke holde smerten tilbage! Princes død fik mig til at gøre ting som igen andre piger noglesinde ville gøre!
Dette er del 1 på min Novelle "Et knust hjerte" Del 2 kommer forhåbenlig i morgen
jan 2013
Følger: 89 Følgere: 75 Heste: 1 Emner: 263 Svar: 3.202
jul 2011
Følger: 119 Følgere: 114 Heste: 3 Emner: 48 Svar: 446
jan 2013
Følger: 89 Følgere: 75 Heste: 1 Emner: 263 Svar: 3.202
jul 2011
Følger: 119 Følgere: 114 Heste: 3 Emner: 48 Svar: 446
Jeg var oppe og prøve den fantastiske pony Heart Han kostede 150.000 kr. men min mor viste godt hvor meget Prince betød for mig, og hun ville købe den bedste pony til mig lige meget hvad den kostede!
Jeg kom op på ponyen og allerede da jeg kun var helt oppe at sidde på den, viste jeg at det var den helt rigtige. Jeg tænkte på alt det mig og Prince havde været igennem og Heart havde samme gang som Prince! Det kunne jeg mærke på den måde jeg sad på ham. Han havde samme fornemmelse!
"Det skal være ham!" Sagde jeg med det samme.
"Jamen skat, skal du ikke lige ud og se hvordan han er i spring og dressur og sådan noget?" spurgte min mor.
"Nej" sagde jeg "jeg kan mærke det!"
En uge efter stod Golden Heart i Princes boks. Min mor var kørt hjem. Hun syndes at vi skulle have lidt alene tid sammen. Men jeg skulle rigtig meget på WC og da jeg kom tilbage, var boksen dækket til af menesker.
Min veninde kom hen til mig. "Har du set den nye pony? Den er noget af det mest nuttede jeg ovrehovet har set!!!" Sagde nu.
"Jaa" sagde jeg, og trak lidt på smilebundet. Det føltes underligt enlig at smile igen.
En uge efter igen skulle vi til stævne. Vi startede LA1, LA2 og LA3 dressur og 115 i spring. Ja så dygtig var han!
Vi skulle være i herning i hele 4 dage! Første dag LA1 anden dag LA2 tredje dag LA3 og fjerede dag 115 cm. spring.
Vi var startet LA1 og det gik rigtig godt! vi fik 1. plads med 70,002 procent! Jeg trak ham ind i stalden. Jeg var så stolt! Men inden i stalden så jeg en bekendt pony.. Jeg gik hen til ponyen og jeg var ikke i tvivl.. Det var........................ Prince! Jeg forstod igenting? Var han ikke død? Var jeg genforenet med min tidl. pony og bedste ven?
Denne var lidt kort
Del 3 kommer snart!
jul 2011
Følger: 119 Følgere: 114 Heste: 3 Emner: 48 Svar: 446
Ja det var ham! Der kom en pige ovre til os. Hun tog Prince ud. "Hvad laver du med min pony?" Spurgte hun.
"Han er min tidl. pony, min mor sagde at han blev aflivet for 3 uger siden?" Sagde jeg og strøg Prince ovre mulen.
"Det er sandt.. Han skulle aflives, men jeg redde ham!" Sagde hun stolt.
"Tak" mumlede jeg.
Den anden dag skulle jeg starte LA2 der fik vi endu en 1. plads, med 69,555 procent. Prince og hans nye ejer kom på en 2. plads. Jeg gik ind i vores campringvogn. Jeg græd i sengen, og faldt derefter i søvn.
3. dag skulle vi starte LA3. Prince var før mig og Heart Han fik 70,000 procent, og jeg ville have at min elskede pony skulle vinde, så jeg kom på en 2. plads med 69,000 procent , og så Prince på en 1. plads. det var midnat. alle sov. Men ikke mig. Jeg gik ud til ponyerne i stalden. Jeg havde 2 gulerødder med. Jeg gik hen til Heart.
"I morgen vinder du" viskede jeg til ham.
Jeg gik hen til Prince. Jeg begyndte at græde. Jeg havde en kniv med ud. Jeg ville stikke mig selv ned foran Prince! Men jeg kunne ikke! Jeg besluttede mig derfor at tage begge ponyer en tur ud på standen.
Det var rart at gennemgå minderne igen, og så oven i købet med min nye pony!
Den sidste dag skulle vi springe. Det gik rigtig godt ovre alle springene, men på det sidste gik det hele galt! Heart stoppede foran springet og jeg faldt ned i bommene! Jeg skreg af smerte! Heart blev bange og løb væk, men Prince hørte det, og smed hans nye rytter af bare for at hjælpe mig! Det stod 5 mennesker for at spærre for Ponyen, men han var ligeglad! Mig og Prince har bygget et stærkt bånd der ikke kan brydes! Han sprang ovre alle 5 mannesker. Han stoppede foran mig og tog hovet ned til mig.
"Jeg elsker dig" sagde jeg, og kneb en tåre ud fra min øjnekrog. Jeg lukkede øjnene
Jeg vågnede i en ubekendt sofa. Min far og mor smilede til mig.
"Kom skat!" Sagde min mor. "Din pony vendter på dig"
Jeg gik ud af den fremmede dør. Der var stalde og udendørs ridebaner! Og der stod Prince og Heart!
"Er han min igen?" Spurgte jeg.
"Ja" Sagde min far "Men du har fået et nyt hjem!" Sagde han.
Jeg gik ind på folden og omfavnede Prince.
"Vi skal aldrig skilles ad!" Viskede jeg til ham.
Jeg satte mig op på ham uden udstyr eller noget som helst! Jeg stolede på ham. Vi gik ned på standen, og galoperede frem og tilbage langs vandkanten. Vi var der til solnedgang. Jeg hoppede af Prince. Jeg kyssede ham på mulen.
"Jeg elsker dig" viskede jeg i hans øre. Han tog mulen op til mit øre.
"Jeg elsker også dig" sagde han.
Den sidste del af Min novelle: Et knust hjerte.
Undskyld hvis den var for lang, men kan ikke skrive en novelle uden detaljer
okt 2012
Følger: 44 Følgere: 57 Heste: 4 Emner: 92 Svar: 782
jeg begynder at læse dem igennem og så kommer resultaterne
jul 2011
Følger: 119 Følgere: 114 Heste: 3 Emner: 48 Svar: 446
Ikke ment nigativt
Syndes at det er en god og kreativ konkurrence
Det kan også være at jeg laver sådan en på et tidspunkt
jul 2011
Følger: 119 Følgere: 114 Heste: 3 Emner: 48 Svar: 446
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.182
jul 2011
Følger: 119 Følgere: 114 Heste: 3 Emner: 48 Svar: 446
okt 2012
Følger: 44 Følgere: 57 Heste: 4 Emner: 92 Svar: 782
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.182
okt 2012
Følger: 44 Følgere: 57 Heste: 4 Emner: 92 Svar: 782
okt 2012
Følger: 44 Følgere: 57 Heste: 4 Emner: 92 Svar: 782
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.182
okt 2012
Følger: 44 Følgere: 57 Heste: 4 Emner: 92 Svar: 782
novelle konk :)
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside