{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Barockpferd Uhrbrandsmindes Lukas [Avlshingst] 2005

1.072 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stald Grønvang
Kvinde | 29 år | Oprettet: 13. feb 2008


Barockpferd Uhrbrandsmindes Lukas [Avlshingst]

Fødselsår:
2005
Højde:
ca. 167 cm
Temperament
Lukas har et fantastisk temperament!

Han er super cool og omsorgsfuld, en rigtig nussetrold.
Selvfølgelig kan han godt vise sig frem som hingst, men altid styrbar.
Kan selv styres af små børn.
Gangarter
Skønne gangarter alle overmiddel, kun skridten halter bagefter på middel.

Når først jeg sætter i galop på dressur banen, er det svært at stoppe igen. Det er magisk at sidde på ham der!
Stævner
Faktisk ingen endnu!

Vi har været til hingste fremvisning på Hjallerupmarked hvor han vandt pris som 2. bedste hingst i sin gruppe.

Men jeg håber tiden og overskuddet snart kommer til det igen!
Stamtavle
Han har rødt pas og kåret i Echa (der dog ikke eksisterer længere, så skal kåres over i Zsse)

Han har derfor stamtavle, men jeg har den ikke ved mig lige nu, den kommer hurtigst muligt!
Køn
Hingst (den sorte hingst ;) )

Bruges til avl.
Bemærkninger

GENERELT:
Lukas er en, efter min mening, helt igennem fantastisk hest! Han er en hest man skal lede længe efter, der er ikke mange af hans slags – igen efter min mening i hvert fald.
Først og fremmest er han jo gudesmuk, men når man kender ham, som jeg gør, glemmer man lidt at tænke over det. Så tænker man mere på den kærlige personlighed han har! Lukas er min drømmehest, det er der ingen tvivl om. Det er derfor lidt sjovt at han på flere punkter minder om min pony Solleh, som er min drømmepony.

Lukas er en kanon sød og rolig hest, der er intet ondt i ham. Han kan selvfølgelig sagtens blive hingstet, men er altid til at styre og altid kontrollerbar. Han er en af de største nussetrolde, der findes. Det er næsten lige meget hvad man gør eller, hvor man nusser ham, bare man giver ham opmærksomhed, så er han i den syvende himmel. Lukas elsker at blive kløet i haleroden, det skræmmer nogle gange folk, fordi han bagger hen til en når han har mulighed for det. Folk tror jo det er fordi han vil sparke, men i virkeligheden vil han bare gerne nusses. Han er sådan en hest, jeg gerne ligger mig op på på marken, imens han går og græsser. Han er den type, der kommer hver gang man kalder.
Han kan godt være lidt tøset over for nye ting, det er dog ikke så slemt længere. Det er de sjoveste ting, der kan forskrække ham, jeg har en gang oplevet ham blive forskrækket over græshoppe lyde - det er han heldigvis kommet over. Han er som sagt tøset, men det gælder ikke, når det kommer til tung trafik, hverken traktorer, lastbiler eller motorcykler. Det er sådan noget som et vejskilt, en sten, eller ja, græshopper. Ak ja, han er nu så sød.

Lukas er hingst, men man mærker det ikke meget på ham. Han kan rides med hopper både på bane og tur uden at sige et kvæk. Det samme gælder når man står på strigler plads mm.
Lukas bruges nu til avl, og i bedækningssæsonen, går han alene, da der er lidt for mange hormoner i ham. Så han jagter de andre væk, specielt hvis de også vil snakke med hopperne.
Af hensyn til mulige skader, går Lukas ej heller sammen med sine bedækningshopper, ikke af jeg tror der sker noget. Men simpelthen for at være på den sikre side med andre folks heste. Jeg bedækker derfor ved hånd, så jeg har fuld kontrol over situationen. Resten af året nyder han dog meget de andre hestes selskab specielt Ducky, som er hans bedsteven. Når ikke Lukas har hormoner i kroppen, er det faktisk Ducky, der bestemmer.

Lukas finder sig stort set i alt, jeg kan få lov til at stå på ham, kravle rundt mellem benene, ligge på ham osv osv. Han er let at håndtere. Og kan det meste af tiden faktisk håndteres af alle, selv børn. Så han er ikke den vildeste. Der skal faktisk noget til for at få ham til at vågne, han kan næsten virke doven i den daglige omgang. Han kan også rides af børn, og han er meget forsigtig med dem. Så snart han mærker, de er på vej ud af ballance stopper han op, og går ikke videre før de igen sidder ordentligt.

DRESSUR:
Dressur er det vi gør os mest i. Lukas kan gå en helt fantastisk dressur og der er sket meget siden dengang jeg fik ham. Vi har været oppe omkring noget MB. Det skal dog gerne holdes ved lige hele tiden, da han let mister konditionen til de svære øvelser. Typisk er det galopanspring fra skridt, han døjer med, hvis han har stået stille. Men ellers så kan han godt, og har masser af power og stærke bevægelser, der er flyvende at sidde i.
Pt. har jeg dog ingen ridebane, så det vi får reddet forgår på en mark eller på tur, hvorfor vi ikke rider meget seriøs dressur for tiden. Sådan har det faktisk været de sidste 3 år nu, men nu er min ridebane forhåbentlig lige rundt om hjørnet, og så kan vi komme rigitg i gang igen!

SPRING:
Det er ikke Lukas´ stærke side, men han har en fin teknik. Først og fremmest synes han, at fyld er lidt farligt, og når ikke han gider mere, har han det med at glemme at hoppe.

TUR:
Når man rider alene, er han sådan set super sød, og han kigger ikke på noget (ud over hvis der pludselig er en græshoppe ?? ). Engang var han rigtig doven på tur, men efter jeg fik ham opstaldet, og fik mulighed for at ride i store skov områder og stranden, er han blevet kanon frisk.
Sammen med andre er han på samme måde, dog er det ekstra, at han bliver sååå ked af det, hvis de andre forsvinder, så begynder han at vrinske og kan ikke finde ud af hvilken vej han skal tage for at finde dem, og så gør han næsten i stå – lille stakkel!

HMS/TRICKS
Selvfølgelig er også Lukas trænet i HMS og Tricks. Det er dog mest HMS, men han kan da lidt tricks.
- Smile
- Kysse
- Ryste på hovedet
- Spanske skridt på stedet
- Neje
- Schenkelvigning fra jorden
Vil gerne lære ham at lægge ned, og at gå mens han laver spanske skridt.

-------------------2010-------------------

Det hele startede en kedelig grå onsdag i november. Hvor en 15 årig Dorte sad ved computeren og kiggede på friesere tilsalg, som jeg altid gjorde, når jeg vidste jeg egentlig burde lave lektier. Det var den store drøm, jeg havde haft siden.. ja. Næsten altid. Som jeg ledte efter. Det store flotte sorte frieser, men den skulle ikke bare være flot, der skulle være noget ved den. Jeg ledte efter en hest som jeg ville forelske mig i ved bare at læse dens annonce. I ved ”True Love at first sight”
Jeg har allerede min elske pony, Surprise. Men da kun han er pony og mine ben meget lange - var en hest en nødvendighed. Så det har længe været planlagt, at jeg skulle have en frieser som min nye ridehest. Den hest jeg skulle have resten af mit liv – Ligesom Solleh(Surprise).
Men denne frieser skulle som sagt ikke bare være hvilken som helst, jeg skulle falde for den, ligesom jeg faldt for Solleh første gang jeg så ham.

Igennem tiden har jeg set på en hel del friesere, som jeg gerne ville have, alle troede jeg ”DEN hest, er min DRØMME hest” men det har altid været fordi, de har været dygtige eller flotte. Dengang var jeg i min gode tro om, at det var min drømmehest, men nu ved jeg at de ikke var det. For da først jeg så Lukas, ja, der var alle andre ligegyldige.
Nå men tilbage til den onsdag der..
Jeg sad og kiggede alle de efterhånden velkendte annoncer igennem. Der var alverdens friesere, dyre, bilige, unge, gamle, høje, lave, hingste, hopper, plage, føl, osv. osv.
Der var det så, at jeg fik øje på Lukas her.

Det første jeg møder, i det jeg åbner den endnu ukendte annonce, er Lukas’ dejlige øjne. Det er et hoved billede af ham, ørene er fremme og han ser glad og frisk ud.
Det var som om at han stod der på marken og så mig gå hen imod ham. Som var han lykkelig for at se mig.
Desværre så jeg hurtigt på prisen, at jeg ikke kunne få ham..
Jeg kunne dog ikke lade være med at skrive til ejerne alligevel..

Endelig kom ”dagen”. Dagen hvor jeg skulle ud og se Lukas – det skader jo ikke at ”bare se”.
Turen der ud tog lidt over halvanden time og det sneede så man skulle tro det var løgn.
Da endelig vi kom, der ud blev vi vist hen til Lukas. Jeg fik allerede øje på ham på afstand, en stor flot kulsort frieser hingst, men der var noget som ikke var som det skulle være, han var smuk jo vist, men han var ikke ”den” hest.
Da så vi kom hen til ham aede jeg ham på halsen. Pigen der havde vist os hen til ham, lod sin hånd glide over hans pandelok, så hun samlede den på midten af hans pande.
Da kunne jeg kende min drømmehest igen. Det var de samme øjne som jeg var faldet for. Og jeg vidste, at jeg virkelig måtte have ham med hjem!

Han blev bundet og ejeren begyndte at strigle og fortælle om ham. Jeg lyttede opmærksomt efter, men befandt mig rigtigt i min lille drømme verden. Den verden hvor der kun var mig og Lukas
Lukas skulle transporteres et par km til den ridehal hvor jeg skulle prøve ham.
Lukas var lidt stædig og gad ikke rigtig op i traileren, men med lidt overtalelse kom han op, ingen kamp.

Lukas blev sadlet op i hallen, og pigen, der havde vist os Lukas(som også var ejerens datter), kom op på Lukas først. Han stoppede rimelig meget op, han ville meget hellere stå henne ved den store flok af mennesker. Så sød han dog var!
Så blev det min tur. Lukas stoppede også lidt op med mig, han ville så gerne bare stå og blive snakket med!
Nå, men jeg blev hurtig hel tryg ved ham og begyndte at trave. Det føltes som om man fløj i lette hop hen over jorden. Så skulle jeg så til at galopere, han har ikke rigtig galoperet så meget før. Så Lukas blev rigtig frisk da vi skulle til at galopere. Men stille og roligt fik jeg ham ned i trav igen.
På den anden volte løb han igen en del i galop, her bukkede han bare også lidt, men igen fik jeg ham stille og roligt ned i trav.
Ikke et eneste øjeblik følte jeg mig utilpas eller utryg ved situationen. Jeg følte det som, havde jeg kendt ham hele hans liv.
Efter vi havde galoperet var det som om, at der var noget under sadlen som irriterede Lukas. Af den grund tog vi sadlen af og så fik jeg lov til at ride rundt på ham uden den – igen godt tilpas ved situationen.
Da vi bag efter stod og snakkede, kunne jeg ligge mig ind over Lukas’ hals, imens han bare stod helt stille og roligt.
Til sidst fik jeg et par billeder og så skulle man til at snakke pris.
Kvinden der ejede Lukas, kunne godt lide mig. Hun sagde direkte at hvis ikke hun kunne lide mig, så havde vi ikke fået lov til at købe ham.
Men så kom hun frem til en pris og sagde vi kunne tænke over det på hjemturen.
Da vi kom hjem havde jeg allerede besluttet mig. Jeg aftalte de sidste ting med far og skrev så til Lukas’ ejer, at vi rigtig gerne ville købe Lukas.
Lukas ejer var glad for at høre fra mig, da hun syntes vi havde en fantastisk kemi, og at selvom hun havde svært ved at indrømme det, troede hun at jeg kunne give ham et endnu bedre hjem. Så vi fik det sidste på plads med pris mm. og så skulle jeg altså have ny hest!

----------------------22/12-10-------------------------

I dag ankom Lukas så.
Jeg vågnede meget tidligt og kunne næsten ikke falde i søvn igen glædede mig så meget, det lykkedes mig dog at falde i søvn igen.
Lidt efter stod jeg så op, fodrede heste og lukkede dem ud, også kom vente tiden!
Men ca. halv 14 ankom han så langt om længe!!:D

-----------------------------------------------------------

Lukas er let redt. Han kan ikke så meget da han ikke er blevet redet fast det sidste 1½ år, faktisk er han kun blevet redet 3-4 gange her i løbet af 2010. Så der ligger meget arbejde i.
Han kan gå til biddet i skridt og trav, men går stadig lidt ustabilt. Hvis han bliver redet nok bagfra bliver det dog bedre. Der er i hvert fald noget at arbejde med, og det er jeg egentlig rigtig glad for. Sleve hans gang i traven er der styr på, takter rent uden problemer, så det er jo dejligt.
Galoppen er ikke rigtig blevet trænet. Dog fik jeg galoperet en smule da jeg prøvede ham, og det var en rigtig fin flyvende galop, som selvfølgelig også mangler træning.
Alt i alt glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med ham her den dejlige! Han er en hest, der virkelig sætter pris på sammenværd med mennesker. Han er sådan set meget udadvendt, men man får ikke ”bare” sådan lige hans ”kærlighed”. Han vil snakke med alle, men det kan være svært at være den som han helst vil snakke med. Så glæder mig til at åbne bogen og få læst!
Han er ikke en nervøs hest, men han er meget opmærksom på nye ting.

-----------------------------2011-2012-------------------------------

Der er egentlig ikke sket noget vildt spændende eller overvældende den tid jeg har haft Lukas. Det første stykke tid har selvfølgelig gået på at lære hinanden at kende. Der skete desuden store forandringer med Lukas’ ridning i løbet af 2011 og 2012.
Da jeg fik Lukas var han næsten ikke blevet trænet i galop, og kunne ikke gå stabilt. Han gik fra noget mellem LD og LC1 dressur, til noget LB i dressur.

Sommeren 2011 var vi med til hingsteshow på hjallerupmarked. Det var første gang jeg havde Lukas med nogen steder hen, og så var han blandt en masse andre hingste. Det gik sådan set fint nok, men gud hvor var han ukoncentreret. Det hele var jo bare såååå spændende. Så generelt gik min rideopvisning ikke som ønsket, men vi fik i hvert fald oplevelsen ud af det.
Sommeren 2012 trænede Lukas og jeg LA6. Det vil sige på ca. 1½ år nåede vi så langt.

------------------------------2013-2014----------------------------------

I 2013 fyldt jeg 18 år om vinteren. Min kæreste og jeg havde besluttet at flytte sammen, så om foråret, tog jeg Lukas og Solleh med mig. Fandt et lækkert sted et stykke fra hvor jeg bor, hvor Lukas har fået en stor lys boks. Bedst af alt er der ridehal her. Så endelig kan Lukas og jeg få lov til at holde vores træning ved lige igennem vinteren, hvilket er rart, når nu han så hurtig mister konditionen.

Lukas blev flyttet der ud i april 2013, jeg havde spurgt om det tog søde og rolige hingste ind, hvilket de heldigvis gjorde. Desværre tog det lidt tilvænning, for med alle de lækre hopper omkring ham, blev han meget hingstet og begyndte at tabe sig. Og jeg gik lidt og overvejede om jeg skulle få ham kastreret. Jeg vil så nødig have ham kastreret, men hvis det er det der skal til, for han har det godt, er det sådan det må være.
Men Lukas forbavsede flere af de andre, da han endelig blev sit gode gamle jeg igen. Han faldt ned på jorden, blev igen let og sikker at håndtere. Og vigtigst af alt, begyndte han at tage på igen, og kom til at se ordentlig ud.

I løbet af sommeren og vinteren 2013 fik jeg trænet Lukas op til noget MB. Desværre, eller i hvert fald for Lukas’ og min træning, fik jeg Fleur hjem igen i starten af 2014 efter hun havde været udlånt. Derfor fik jeg travlt med at træne hende, og da hun blev udlånt til min veninde, fik jeg så Joey(Fleurs føl) op til mig som så skulle trænes og sælges, derfor gik Lukas træning i stå. Da så Joey blev solgt i slutningen af foråret, startede vi igen fra LC/LB niveau. Jeg fik desuden en pony i træning i foråret også, heldigvis var der ferie, så der var tid nok til at komme godt op i niveau igen, men døjer stadig med den fremaddrift i trav schenkelvigningerne. Og nu har jeg så fået Fleur hjem igen, så hans træning kommer nok til at går lidt i stå.

Men det vigtigste for mig er dog også bare at jeg kan nyde min tid med ham, og det med træningen, det kommer som det kommer, vi har intet vi skal nå. Andet end at nyde hinanden.

Elsker den hest!
------------------- 2015-2017 ----------------------------
Igen igen i 2015 gik vores træning lidt i stå, da jeg startede op på mit sidste halve år af mit sidste år på gymnasiet. Så vi havde lige en god træning sommeren over, hvor der også skete det helt særlige at jeg fik bedækket med Lukas første gang! Så herfra startede jeg op med salg af bedækninger.
Efteråret 2015 starter jeg så på universitetet, hvilket ikke umiddelbart giver mere tid.
I vinter/foråret 2016, flytter vi til Strandby Rideklub. Her skal Lukas håndteres af mange forskellige mennesker, bla. Børn, i det der er udlukning i weekenden forgår ved at vi skiftes - men endnu en gang viser Lukas sig som et engle barn, og er let for alle at håndtere. Samtidig var vi kommet tæt på stranden, så faktisk fik vi slet ikke reddet meget dressur, da vi simpelthen red ture på stranden i stedet for! Det var herligt, og Lukas ELSKEDE det. Hvem skulle have troet, at han var sådan en stor vandhund? Han pladsker og plasker og pladsker i vandet, og giver antræk til at lægge sig ned og rulle. Han elsker at galopere igennem vandet, så det sprøjter. Det var simpelthen en herlig sommer 2016! Det samme gjaldt for sommeren 2017, men da denne var over tog jeg en stor beslutning.

------------------ 2017-2020 -----------------
Jeg valgte nemlig i efteråret 2017 at flytte mine heste hjem på Grønvang igen, det lå på vejen hjem fra universitetet, så var en del tidsbesparende. Desværre har vi åt. Ingen ridebane her, da den er fyldt med sten og helt tilgroet, skal vi have lavet ny bund, hegn mm. Så siden 2017, har vi faktisk ikke andet end reddet på marker og på ture.
Selvom der ikke er sket så meget ridnings mæssigt, har Lukas haft nogle gode bedækningssæsoner! Bedækninger har virkelig været mit fokus i disse år, så de kommende år, kommer der til at være mange små Lukas babyer rundt omkring i landet!
I år har han blandt andet fået det første føl, som ikke er på en sort frieser hoppe. Det er i stedet med en broget barock pinto til mor (en af de skønneste heste, jeg har set) - Føllet her er derfor ikke blevet sort, men sort broget! Og hun er SÅ fin! Alle føl jeg har været med til at lave, har dog indtil videre været hopper, så jeg venter spændt på, hvornår der dukker hingste føl op.
Næste år kommer der to, der er særlig spændende. Et efter en rød DV og et efter en skimmel araber blanding. Vi er så spændte.
Efter Lukas er kommet hjem igen, har han også fået lov til at gå med de andre heste igen udenfor bedækningssæsonen, det er jeg sikker på,han har nydt stor glæde af!
Kommentér på:
Barockpferd Uhrbrandsmindes Lukas [Avlshingst]
Annonce