{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Tinker Major Mentz [Tidl. part] 2000

1.755 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Kiki
Kvinde | 24 år | Oprettet: 2. jul 2012


Tinker Major Mentz

Fødselsår:
2000
Højde:
156 cm. men virker ikke så stor
Temperament
Major er en rigtig charmebasse. Han er nem at elske fordi han er så social og sød når man kommer til ham. Han kan lide at lytte og nusse og hygge og man kan se på ham, at han er opmærksom på hvad du laver og følger med i det med ophøjet ro.
Tilgengæld er han også en rigtig ballademager. Han elsker sjov og ballade og er næsten hele tiden i gang med et eller andet, som man helst ikke må. Så kan det være at han gnaver lidt i naboens udstyr der hænger på boksdøren med det mest kække blik i øjet, eller han snupper en gulerod mens man kigger væk (tror han). Engang en formiddag da jeg helt roligt var igang med at strigle ham på staldgangen, lige ved en åben stalddør ud til gårdspladsen, rev han sig helt pludseligt løs af kæderne så grimen sprang og travede ud til nærmeste græsstykke op af en af foldene. Det var så pludseligt at jeg ikke engang nåede at blive forskrækket. Alt var roligt i stalden den dag, der var næsten ingen mennesker og solen skinnede. Så gik jeg ud og hentede ham igen og uden den mindste modvillighed fulgte han med ind i stalden og var fuldstændig sød og nem resten af dagen.

Når man rider ham skal man hele tiden være 100% opmærksom og veksle mellem de ting man får ham til at gøre, ellers begynder han at kede sig, og så er det han begynder på at skyde skulderen og kaste med hovedet. Man får ikke noget forærende af ham når man rider, så han er en rigtig udfording og afspejler virkelig rytterens niveau/måde at ride på.
Men han kan sagtens gå rigtig pænt, træde ind under sig og gå til bidet hvis man som rytter viser ham den rette vej. Han kan også forskellige øvelser i dressur. Jeg synes selv han er blevet rigtig dygtig:)

Major er ikke så glad for at ride alene i skoven, så der skal man være lidt ekstra opmærksom. Og så er han bange for køer, men ud over det en rigtig fin hest på tur, som også er trafiksikker. Han kan virkelig flytte fusserne hvis han får lov at løbe om kap med de andre heste, det har han det sjovt med.

Kort sagt er Major til tider en uforudsigelig hest, altid med et supercharmerende sind og et ret kronisk bølleinstinkt. Men også en rolig hest som sjælendt bliver nervøs.
Gangarter
Ikke specielt vilde eller store, men man sidder godt i traven og galoppen er dejlig rund.
Stævner
Stamtavle
Det ved jeg ikke om han har, men jeg tror det ikke.
Køn
Vallak
Bemærkninger
Major er en ret speciel hest at ride. I begyndelsen havde jeg svært ved at ride ham, han skød skulderen og tog bidet og kunne finde på at løbe ind i de andre heste i ridehuset med mig på ryggen :o
Efterhånden fik jeg bedre styr på ham og lærte hvordan jeg skulle tackle ham. Så begyndte det virkelig at gå fremad og det blev slut med at tage bidet, skyde skulderen og løbe sine egne veje. Det var rigtig fedt at træne med Major, fordi jeg så hurtigt kunne gøre kæmpe fremskridt med ham. Det var så mange folk jeg ikke engang kendte, men som også havde hest i samme stald, begyndte at kommentere på det. De syntes at Major lignede en helt anden hest nu. De syntes Major så gladere ud. De syntes han var blevet dygtigere og stærkere.

Jeg er begyndt at ride rigtig meget uden sadel, det er fantastisk hvordan jeg føler en helt anden og tydeligere kontakt på den måde. Det er skønt.

Jeg går og rider også en del ture i skoven med Majoren. Herude kan han finde på lidt af hvert, men ligesom i ridehuset er han simpelhent blevet så fin efterhånden. Vi nyder det gode vejr og solens stråler og regnen mod en krop svedig af galop.

Jeg red på Major i lidt over 7 måneder i 2014, hvorefter jeg begyndte at ride Karisma igen.
Og han har lært mig mindst lige så meget, som jeg har lært ham, og som jeg kan tage med mig videre i min ridning.
Kommentér på:
Tinker Major Mentz
Annonce