{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Knabstrupper Kolumbus af Hallundbæk [Tidl. part] 2006

2.161 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Knabstrupper Kolumbus af Hallundbæk

Fødselsår:
2006
Højde:
Kolumbus er en dejlig dreng på 160 cm.
Temperament
Kolumbus er en helt igennem dejlig hest. Han tager alt stille og roligt, og har et hjerte af guld. Han er ikke specielt tålmodig anlagt, og har tendenser til at stå og skrabe med hoven i stalden, men ellers er han meget modtagelig. Han har sine gode og dårlige dage, ligesom os andre, men selv på de dårlige dage er han smadder flink. Jeg har aldrig oplevet ham hverken ondskabsfuld eller ude af kontrol, da det ligger meget langt fra hans natur. Kolumbus er alt i alt en dejlig hest med et godt temperament.
Gangarter
Kolumbus' gangarter er lige for tiden under meget udvikling. Han har fået dejlig mange muskler i bagparten, og det kan mærkes, især i galoppen. Ofte mangler han dog lige et 'go' når vi sætter tempoet op, da konditionen ikke er til så meget. Hans skridt er til tider meget langsom, og det føles næsten som om vi ikke kommer nogen steder, mens her på det sidste, er den dejlg at sidde i og energisk. Hans trav er ligesom skridten, i forbedring. Men den har dog hele tiden været godt at sidde i, både letridning, nedsidning og letsæde. Vi arbejder på øgninger i specielt trav. Kolumbus' galop kan nemt blive stor, så det gælder om at have et godt tag i ham. Fordi den godt kan blive stor og han er stor, kan banen godt nogle gange føles lille og svær at vende på. Han er begyndt at lave små buk, både på banen og i skoven når vi øger fra trav til skridt, men ellers er der ingen problemer. Hans galop er ofte dejlig energisk. Han reagerer godt på rytterens signaler i alle gangarter.
Stævner
Ingen med mig endnu. (Tidligere ejere har vist heller ikke startet nogen stævner på ham)
Stamtavle
Far: Lucas Nørmark KNN 154 Knab.
Farfar: Ravaldi KNN 142 DK Knab.

Mor: Mille af Hallundbæk DK LU.
Morfar: Rasmus af Hallundbæk KNN 119 Dk. Knab
Køn
Kolumbus er en dejlig vallak.
Bemærkninger
En lun dag i maj blev jeg tilbudt at ride Kolumbus en tur i skoven. Min tidligere part Hidalgo, skulle nemlig flytte ud på en anden gård, og da Kolumbus lige var ankommet til Dutterup, og søgte en part, var det jo oplagt. Jeg gik ud på folden efter ham, og fandt ham græssende blandt de andre heste. Han snusede til mig, da jeg ville give ham grimen på. Vejen fra folden og ind i stalden gik rigtig godt, og jeg kunne slet ikke lade være med at smile over hele hovedet. Da jeg havde fået sadlet ham op, og skridtet lidt varm, mens vi ventede på de andre piger, følte jeg mig allerede hjemme. Ude i skoven opførte Kolumbus sig super. Dog var han meget anderledes end Hidalgo, specielt med hans tempo og højde. Vi fik nogle gode galopper i skoven sammen med de andre piger, og da vi kom tilbage til gården besluttede jeg mig for at sige ja til parten. Jeg fik part på Kolumbus fra den 1. juni af.

Den første måned, juni, gik rigtig godt. Jeg lærte Kolumbus bedre at kende, og vi red en masse i skoven. Han var meget tålmodig med mig, hvilket gjorde at vi har fået et super forhold. Jeg red lidt på banen, og lidt uden sadel den første måned, men det blev ikke til så meget, da jeg helst ville i skoven, mens det gode vejr var der.

Den anden måned, juli, gik også godt, og vi fik arbejdet en hel del mere på banen. Dog fik jeg ikke redet ham specielt meget, da jeg både var på ridelejr med Hidalgo, var i London og i Nordjylland. Men vi forbedrede os stadig, og specielt galoppen blev bedre. Nu kunne vi få et bedre tempo i skoven og på banen.

I august, den tredje måned red jeg Kolumbus en masse ekstra gange, fordi hans ejer var på ferie. Vi havde et par hygge-gange hvor jeg red ham uden sadel, både i skoven og på banen. Jeg kunne galloppere på ham i skoven uden sadel, uden det mindste, og han reagerede nemt på mine signaler. På banen var han en drøm, og vi kunne meget bedre komme rundt i højere tempo.

I den fjerde måned, september, har vi redet meget blandet på banen og i skoven. Vi prøver så meget vi kan at ride i skoven, mens man stadig kan. Kolumbus er begyndt at drille, og være lidt stædig. Der kommer også et par bukkespring ind i billedet et par gange på en ridetur. Dog er han stadig meget medgørelig, og man kan rimelig nemt få ham overtalt til at opføre sig nogenlunde ordentligt.

Her i oktober, den femte måned, arbejder vi stadig på at afskaffe bukkespringene og ulydigheden i forskellige situationer. Vi fik undervisning for første gang, og det gik super. Vi trænede cirkelvolter og galop. Han var lidt irriteret til at starte med over pisken der kildede ham som en hjælp til min schenkel, men til sidst forstod han nogenlunde at bukkespringene ikke var i orden. Han gav sig 110% og det var rart at arbejde med ham, selvom han et par gange lavede nogle rodeobuk. Hans tempo var fantastisk, og jeg ser frem til mere undervisning snart! Vi har redet lidt i skoven de andre gange, hvor han er blevet meget bedre til at ride alene. Han vil dog stadig meget gerne vende om og hjem, men han tager det fint inde i skoven.

I hele november, den sjette måned, har det gået meget frem med galoppen i forhold til oktober. Der kom dog stadig nogle bukkespring, men kun i skoven. Han har dog slet ikke været så voldsom at jeg har været ved at ryge af. Generelt går det faktisk bare fremad med alle hans gangarter og hans balance på banen. Hans galop i skoven er også blev ret meget forbedret, og nu kan han næsten følge med Viktor når han galoperer, haha.

Nu i december, den syvende måned, har Kolumbus været den bedste julehest. Vi har hygget os meget, hvilket jeg havde savnet. Jeg har redet ham nogle gange uden sadel, som var utrolig dejligt. Kolumbus er også blevet så dejlig at han nu kommer travene hen til mig når jeg skal hente ham på folden. Jeg tror faktisk bare at vi stoler meget mere på hinanden nu, hvilket jeg også kan mærke at vi gør når vi er i skoven. Det er bare super rart at hygge lidt med ham.

Jeg kender efterhånden Kolumbus rimelig godt, og vi har halvårs dag snart. Jeg er helt utrolig glad for ham, og jeg håber at vi får flere gode oplevelser, end dem vi allerede har!

Januar måned nåede jeg ikke at opleve meget af sammen med Kolumbus. Den 31. december trådte han nemlig et søm op i hoven, så han havde mange smerter og ikke kunne ride. Jeg fik dog en ridetur på ham omkring en uge efter, da han havde kommet sig over det. Han var meget glad og frisk på den tur, og det var nok den bedste tur jeg nogensinde har haft på ham. Han lavede et lille bukspring i galloppen af ren glæde, og han satte bare dejlig meget fart på. Men jeg fik dog af vide nogle dage efter, at Kolumbus var blevet solgt. Det kom meget pludseligt og uventet, og jeg er stadig meget ked af det.

Den første gang jeg var ude og hente Kolumbus på folden, så jeg ham ikke som noget specielt. Jeg så ham faktisk bare som en erstatning til min dengang tidligere part Hidalgo der blev rykket et andet sted hen. Da jeg red ham de første gange kunne jeg selvfølgelig godt lide ham som hest, men han var ikke noget særligt for mig. Jeg ville nok også dengang have ønsket en hest der kunne sætte lidt mere fart på i skoven og sådan, men efter nogle uger gik det op for mig at vi bare klikkede. Jeg er og har været meget glad for Kolumbus, også når vi har haft nedture. Jeg håber at han får det godt hos sin nye ejer, og at jeg måske får ham at se en dag i fremtiden.
Kommentér på:
Knabstrupper Kolumbus af Hallundbæk
Annonce