{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Lipizzaner Fantasia - 290 2009

1.813 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Rita H
Kvinde | 50 år | Oprettet: 26. apr 2013


Lipizzaner Fantasia - 290

Fødselsår:
2009
Højde:
160 cm
Temperament
Rolig, kærlig og intelligent
Gangarter
.
Stævner
Kåring:

Kåret den: 09-09-2012
Sted: Skibby
Resultat: ll A 2(2)
Stangmål: 157
Båndmål: 165
Gjordmål:185
Pibemål: 19
Beskrivelse: Passende stor hoppe af ret god type. Passende dybde og bredde. Ret god hoved, velandsat hals. God skulder og manke. Ret god overlinie. Lidt stram lænd. Middellang, velformet kryds. Lemmerne jævnt føre. Bevægelsen ret jordvindende, lidt uenergist og snæver i skridt. Ret god i trav. Ret god, men lidt på forparten i galop.
Krop: 7-7-8-7
Lemmer: 7-7
bevægelser: 7-7-7
Helhed:7
Stamtavle
M: Faya (F.XXVII-33)
F: Neapolitano X Bornea
MF: Farvory XXIV-33 (XXVIII)
MM: 208 Favory XXV-12
FM: 293 Bornea
FF: 205 Neapolitano X Mahonia
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Fantasia er også oprettet under min datter Julie's profil (Tano&Fanny&Nova '). Julie er med ude hos hende hver dag, så man kan sådan set godt sige, at det også er hendes hest :)

Fantasia - i daglig tale Fanny - er en pragtfuld hest. Hendes temperament er meget roligt og alligevel lurer lipizzanergenerne lige under overfladen. Når hun leger, er der mange kræfter bag :) Hun er utrolig lærenem, opfatter hurtigt hvad jeg ønsker hun skal.

Jeg har købt hende hos lipizzanerstutteriet Ordrupdal.Jeg var ude os se hende den 13/6-10, hvor jeg faldt for hende med det samme. Jeg hentede hende hjem den 29/6-10, kort før hendes 1 års fødselsdag.

Jeg bruger meget tid på at nusse, hygge og vænne hende til mange ting efter principperne for horsemannship.

Den 1/3-12 flyttede jeg Fanny og min gamle hest Tano til et nyt sted, da ejerne at det tidligere sted flyttede.
Den 13/4-12 måtte vi desværre sige farvel til Tano pga. tarmslyng. Han blev næsten 26 år gammel. Det tog Fanny meget tungt, det var hendes bedste kammerat. Hun sørgede i næsten 3 uger, så kom en ny vallak i stalden, som hun så forelskede sig i i stedet :)

Jeg begyndte stille og roligt på tilridningen af hende i november 2012. Dette tog hun helt fint. Jeg havde nået at skridte på hende en 5-6 gange, da hun en dag var halt på det ene bagben. Hun var kommet til skade på folden, vrikket om eller blevet sparket. Det endte desværre med en operation den 28/2-13, da hun havde fået slået en flig af knoglen i koden, en såkaldt mus. Det medførte boksro i 6 uger. Første gang hun fik lov at komme på fold endte desværre galt. Hun fik viklet det andet bagben ind i hegnet, måtte have syet en stor og dyb flænge og boksro igen i 3 uger. Hun har heldigvis ikke fået mén af det, dog kan man kosmetisk se ar på begge bagben. Den 3/5-13, da hun igen måtte komme ud og begynde at bevæge sig, flyttede jeg hende til et nyt pragtfuldt sted, hvor vi nu tager genoptræningen stille og roligt. Jeg har ikke travlt med noget, så jeg har besluttet at vente med at genoptage tilridningen til næste forår. Nu skal vi bare bruge tiden på at lege og finde på andre spændende og sjove ting sammen :) Vi er så heldige, at min datter Julie bare kan tage en af de andre heste, som Fanny står sammen med, så vi kan hygge sammen alle 4 :)

19/5-14: Så starter vi tilridningen stille og roligt. Da jeg ikke har redet siden jeg blev kastet af hende sidste år, er jeg blevet meget nervøs for at skulle ride hende igen. Jeg får derfor hjælp med tilridningen. Julie hjælper også til :)

Kommentér på:
Lipizzaner Fantasia - 290
Annonce