{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Tennessee Walker | Pearl of Justice 2006

37.669 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Tennessee Walker | Pearl of Justice

Fødselsår:
2006
Højde:
154
Temperament
Godmodig, snakkesaglig, rolig og en kælepot.
Gangarter
Pearl er erklæret uridelig (hvilket er årsagen til de manglende ridebilleder).

Disse gangarter er vist uden rytter:
- Skridt
- Flatwalk
- Runningwalk
- Rocking-chair canter
- Pas
- Tølt
- Foxtrot
- Trav
- Galop
Stævner
SHOWS I USA:

15/6 2007 - Gaited Galla:
Weanling/Yearling Halter
Placering: 2 plads

19/10 2007 MoonWalker Memorial Show:
In Hand Model Yearling/Weanling
Placering: 1 plads

In Hand Model Youth
Placering: 4 plads

In Hand Obstacle (2 and under)
Placering: 2 plads

4/4 2008 - East Texas Gaited Classic Chiampionship Show:
In Hand Mares
Placering: 4 plads

20/6 2008 - Gaited Galla:
In Hand Mares
Placering: 1 plads

20/6 2008 - Gaited Galla:
In Hand Mares
Placering: 2 plads
Stamtavle
Registreret i:
TWHBEA - #20604735
(Tennessee Walking Horse Breeders' and Exhibitors' Association)

ICHR - #TW2006-0832
(International Champagne Horse Registry)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Far: Judge’s Criminal Justice
Mor: Goldie’s Champagne Glow

FF: Alen’s Belfast Bandit
FM: Judge’s Go Lady
FFF: Spotted Alen Again
FFM: Glory’s Xmas Belle
FMF: The Call Judge
FMM: Lucky Memory
FFFF: Shadow’s Spotted Alen
FFFM: Lady Eldorado B.
FFMF: Ebony’s Black Glory
FFMM: Power’s Dixie Belle
FMFF: Ebony’s Sunny Boy
FMFM: Sun’s Rablin Rose J.
FMMF: Shaker’s Memory
FMMM: Handshaker Go Lady

MF: Go Boy’s Gold Insignia
MM: Power’s Countness
MFF: Paint’s Moon Man
MFM: Emily’s Rose
MMF: Threat’s Black Power
MMM: Sunnydale’s Countness
MFFF: Paint the Town
MFFM: Insignia’s Sweetheart
MFMF: Mack K’s Lucky
MFMM: Princess Lady B.
MMFF: Triple Threat
MMFM: Spook’s Sister
MMMF: Hall’s Midnight Go Boy
MMMM: Sunnydale’s Starlite
Køn
Hoppe
Bemærkninger
- Farve: Amber cream champagne tobiano (Ee Aa Cr/N Ch/N To/N)
- Født: 27/8 2006
- Folede: 6/6 2013

OM PEARL:
Pearl er en meget stor optimist, og samtidig også lidt af en original - og der skal ikke hærskes tvivl om, at hun godt selv ved det.
Hun har en uimodståelig charme som hun formår at udnytte til sin fordel, og hendes personlighed er åbenlys. Hun forstår virkelig at tage folk til sig, og elsker at gøre opmærksom på sig selv.

Hendes tidligere ejer fortalte, at hun var lidt som en hund, og hun beskrev hende derudfra. Fantastisk nok, var hendes beskrivelse af Pearl 100%, og jeg er sikker på, at fik Pearl muligheden for det ville hun kravle op på skødet af en.

Pearls selvtillid fejler intet, og ej heller hendes intelligens - Og de to ting kombineret, er en farlig cocktail, for pludselig har du en hest, der nærmest er klogere end dig selv, og samtidig formår hun at udnytte det til det yderste.
Hun ved hvad hun må og hvad hun ikke må, men hun elsker at afprøve grænser. Hun er fantastisk lærenem, og når hun først har gjort noget rigtigt og fået ros, gør hun det gerne igen og igen.

Noget af dette kunne måske godt lyde negativt, men det er det på ingen måde. Pearl er det kærligste væsen man kan finde. Hun hverken bider, sparker eller på anden måde forsøger at skade mennesker, heste eller andre dyr.
Det bedste hun ved, er at stå i midten af en flok hestetøser, der pusler om hende - Så bliver det ikke meget bedre!

Vi har desværre fundet ud af, at Pearl har stramme kodeled hvilket gør, at Pearl formenlig aldrig vil blive ridehest. Vi laver øvelser hver dag, og det hjælper.
Jeg har været i sadlen to gange, inden hun fik stillet sin diagnose, men der blev ikke taget billeder. Der er dog en kort video under mit video galleri.

Da vi ikke kan ride, udnytter vi istedet vores tid sammen på anden vis. Det er fx let groundwork, gåture, tillidstræning og andet lignende. Ikke noget hårdt.
Udover det, udnytter jeg også hendes udseende til at få taget en masse billeder af hende, og her til sommer forventer jeg at der vil komme mange mange flere.

PEARLS HISTORIE:
Pearl blev født på Deer Creek Walkers Farm, som er et stutteri med Tennessee Walking Horses, og American Miniatures.
Hun er efter den smukke buckskin hingst Judges Criminal Justice (I kan google ham).
Da hun var lille blev hun solgt til en dame i Texas, som har haft hende lige siden. Hun har været showet en del (fra jorden) i USA, og I kan se under "Stævner" hvilke placeringer hun har fået.

Hun blev tilredet som 2½ år (hvilket muligvis har forårsaget hendes skavanker), og i 2011 kom hun i træning hos Walkers West, som har den salgsside hvor jeg fandt både Pearl, og min gamle hoppe Dixie.
Desværre har jeg senere fundet ud af, at folkene fra Walkers West havde lagt mærke til en let on'n'off halthed, men uden at fortælle det.

MIN OG PEARLS HISTORIE:
D. 2/3 2010 sad jeg og kiggede forskellige hesteannoncer, bare for at få tiden til at gå, og finde ud af hvordan min næste hest skulle være. Pludselig ser jeg denne her ENORMT smukke hest, som jeg straks forelsker mig i. Min første tanke var, som med Dixie "Det er min!". Jeg MÅTTE bare have hende.
Desværre var det ikke muligt på daværende tidspunkt. Jeg var stadig midt i sorgen over min gamle hoppe, og var psykisk slet ikke klar til at få hest igen. Samtidig var økonomien heller ikke til det. Jeg skrev dog alligevel til ejeren, bare for at høre lidt til hende, for hun så bare så lækker ud.
Men det blev self. ikke til noget og kort tid efter blev Pearl taget af annoncen, men det var bare slet ikke tiden til det.
5 måneder senere, fandt jeg så en anden TWH - et lille hingsteføl på 4 måneder. Ham forelskede jeg mig også i, og det blev til, at det var ham jeg skulle have. Desværre gik det i ged efter lang tid, og jeg stod nu tilbage uden hest. Kort tid efter sendte end veninde så et link til en hest, og minsandten om det ikke var Pearl. :o)
Jamen det var jo bare helt fantastisk. Jeg skrev til ejeren, og hun kunne godt huske mig, selvom det var halvandet år siden, jeg sidst havde skrevet til hende. Og inden jeg overhovedet havde sagt helt ja til Pearl, skrev ejer at hun var så lykkelig over, at Pearl skulle til Danmark - Og ja, så var det ligesom sket. Jeg skulle have Pearl! :o)

D. 31/8 blev hun min og 10 dage senere, drog hun afsted mod karantænen.
D. 25/10 kørte vi til Amsterdam for at hente hende, men da vi kom derned stødte vi på flere problemer.
Først kunne de ikke finde ud af i hvilken terminal hun ankom. Da vi så fandt den rigtige terminal, måtte vi ikke alle komme ind for at hente hende (vi var 3, og der måtte kun komme to ind). Men det sidste problem var det værste...
En mand kom hen til os, og sagde: "I'm sorry, but I have very very bad news". Mit hjerte sank fluks, og jeg frygtede det værste. Det hjalp så ikke da han fortsatte med "The plane has been damaged..." (endnu en pause).
Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere, og troede at flyet var styrtet ned. Han fortsatte så sætningen "so they had to turn around.".
Jeg følte en lettelse jeg aldrig har følt før, og samtidig havde jeg lyst til at kvæle ham. Desværre kunne han ikke fortælle andet, end at vi skulle kontakte vores agent, og finde ud af, hvornår de så ankom - Han vidste kun, at det ville blive dagen efter.
Vi kørte så tilbage til Tyskland, og overnattede der, hvorefter vi vendte tilbage til Amsterdam for at hente hende.
Denne gang var der ingen problemer. Vi ankom, kom ind og så ventede vi ellers på Pearl.
Den første hest jeg bed mærke i, havde samme farve som Dixie. Da det var samme sted vi hentede hende, vækkede det minder, og jeg måtte kæmpe for at holde tårene tilbage. Det var en smuk Quarter hingst.
I anden gruppe kom Pearl, og igen måtte jeg kæmpe med tårene (dog forgæves). Det var så fantastisk en oplevelse. Jeg havde ejet hende i knap 2 måneder, men nu havde jeg mulighed for at røre hende. Det var helt ubeskriveligt at ae hende første gang.

Vi ankom til Danmark sent om aftenen, og Pearl havde tabt sig ufattelig meget. Hun lignede bogstaveligt talt skin og ben.
Vi arbejde ikke den første uge, men så begyndte vi så småt på groundwork. Efter en måned havde hun taget godt på, og hun var blevet rigtig dygtig både til at stå på staldgangen, og til at arbejde fra jorden.

Desværre gik hun hen og blev halt efter blot en lille måned, og siden har det været et stort problem. I starten skød vi skylden på en meget slem sur stråle, men efter en længere behandling, en efterhånden pæn stråle og sko, var hun stadig halt.
Vi fik hende tjekket af en dyrlæge, som tog røntgenbilleder plus diverse, og Pearls diagnose stod klar. Hun ville aldrig blive ridehest.

Det følgende halve år har vi trænet fra jorden - meget let groundwork - og Pearl har taget det rigtig pænt. Hun har været en smule halt on'n'off, men det hjalp utrolig meget da hun i foråret kom på døgnfold.

TIL OSTEOPAT I TYSKLAND:
Sommeren 2012 fik jeg et fantastisk tilbud. Jeg kunne få Pearl tjekket af en osteopat fra Holland, og samtidig kunne jeg få hende bedækket med deres sorte hingst Yahoo.Coin.
Så d. 27/6 drog en veninde og jeg til Tyskland med begge vores hopper.
Osteopaten opdagede et nyt problem - Pearl havde/har meget dårlige kodeled, og brugte ikke bagparten ordentligt. Dette er dog muligt at træne op, og hun nævnte at der var håb forude, hvad ridningen angår. Det er ikke 100% sikkert at jeg vil kunne komme til at ride hende, og hvis, vil det ikke blive på noget højt niveau, men med den rette træning er der en lille chance for skovture og måske let show.

PEARL BEDÆKKET:
Samtidig med at vi var i Tyskland, for at få Pearl tjekket af en osteopat, valgte jeg at lade hende blive dernede en måned til bedækning.
Hingsten er en knaldsort Tennessee Walking Horse "Yahoo.Coin", som også er far til den sorte hoppe "Yahoo's Beautiful Joyce", som er her på HesteGalleri.

Hun blev bedækket 3 gange, og sidste gang var d. 12/7. Hendes termin er d. 20/6 2013.
Hingsten kan ses i under mine albums.

FREMTIDSPLANER:
De oprindelige fremtidsplaner lå hovedsageligt i ridningen, men da disse drømme er ødelagt, må vi ty til alternativer.
Så planerne blev ændret til at få Pearl ifolet. Forhåbentlig har vi så vores kommende ridehest i føllet når han/hun i 2016 fylder 3 år.
Pearl skal bare være hyggehest/modelhest, som jeg kan få en masse gode stunder med fra jorden. Hun vil blive brugt til div. fotoshoots, og viser det sig, at jeg får muligheden får at få hende i bedre stand, er det muligt at planerne ændrer sig.

Jeg vil løbende holde hendes profil opdateret.
Kommentér på:
Tennessee Walker | Pearl of Justice
Annonce