{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Palomino Maribos pride 2006

9.514 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Palomino Maribos pride

Fødselsår:
2006
Højde:
144 cm
Målt d. 20-04-2013
Temperament
Hun er godmodig, loyal, tillidsfuld og reserveret.
Men ikke uden personlighed. Hvis der er noget hun ikke kan lide, så får man det at vide. Hun er stædig og meningsfuld, men aldrig ondskabsfuld.
Gangarter
Pride har små skridt og balancen mangler. Arbejder henimod at hun skal blive mere taktfast. Dog rigtig god til at træde ind under sig og finde balancepunktet, hvis man som rytter guider hende rigtigt.
Stævner
AMR | 09-06-2012 | Dressur | D
• LD2 - 61,66%
• LC2 - 60,90%


Hun var til kåring med hendes tidligere ejer:

Type: 7
Hoved/hals: 6
Skulder/manke: 6
Overlinie: 6
Forlemmer: 5
Baglemmer: 6
Skridt: 7
Trav: 7
Galop: 6
Farve: 8
Helhed: 6

Farvebedømmelse: Rødguld, fint guldskær, lidt røde hår i man, flere sorte hår i halen
Beskrivelse: Hoppe af ret god type, kønt hoved, passende dybde og bredde. Hals passende længde men muskelfattig, stejl skulder, markeret manke, muskelfattig overlinje, kort kryds. Lemmerne passende føre, udtået for og bag. Bevægelsen ret god i skridt med god overtrædning, let og energisk i trav, mangler albuefrihed, knap tilfredsstillende i galop mangler haseaktion.

Og som der står i passet:

Palomino Sportsheste Avlsforbund
Eksteriørkåring: 04-09-10
Resultat: FOR-F1 7666 56 776 6
Farve: 8
Mål: 143-17
Sted: Roskilde
Stamtavle
Ved ikke så meget om hendes mor, andet end at hun har en del welsh i sig, og er importeret fra Holland. Men derimod har hendes far en stor stamtavle, med flere elitehingste indover.

Mor: Flower Power

Far: Stargolds Cream

FF: Stargolds Cavalero
FM: Stargolds Lorena
FFF: Attila
FFM: Belinda
FFFF: Goldmount bouron genius
FFFM: Springfarm Celandine
Køn
Hoppe, af den meget feminine en af slagsen
Bemærkninger
Pride er en dejlig hoppe, som jeg fik hjem d. 13 Sep 2011

Da jeg fik Pride, var jeg kun 12 år. Pride var som min førstegangs hest en stor mundfuld. Hun var 5, men opførte sig som en på 2.
Jeg var en lille pige kun med gode hensigter, og alt jeg gjorde var kun af kærlighed, men Pride havde brug for en der kunne vise hende vejen og stå som rollemodel for hende - ikke på den hårde og dominerende måde, men en der kunne korrigere hende på en blid og ikke-voldelig måde tilbage på plads og fortælle hende, når hun gjorde det fantastisk!
Og det gjorde jeg! Jeg fik intensiv undervisning flere gange om ugen, og Pride endte med at stole på mig. Hun var ikke længere håndsky, og efterhånden stolede hun på mig, når jeg fortalte hende, hvilken vej vi skulle gå.

Hun er den type hest, der er meget sensitiv. Hun siger sin mening meget tydeligt, når hun har en, men hvis ikke man lytter til hende og "overskygger" hende, så pakker hun sig helt ind i sig selv og bliver indelukket. Så snart man så gider lytte til hende igen, så eksploderer hun som følge af at være indebrændt; som når man undertrykker sin ked af det hed, og så snart man bare støder sin lilletå på et hjørne, bryder man ud i kæmpe gråd.

Jeg arbejder akademisk inspireret med Pride, og vi laver meget jordarbejde. Hun er fantastisk til de sværere øvelser og udviser stor interesse i disse, samt alle former for sidebevægelser.

Jeg kunne ikke blive mere glad for nogen anden hest. Pride har lært mig mere om mig selv, livet, handlemetoder osv end jeg nogensinde vil kunne på egen hånd eller med nogen anden. Hun er min fantastiske partner, og fuldstændig ligesom mig på alle punkter.
Hun er MIN hest, og så snart andre får hende i hænderne, bliver hun tvær og ukoncentreret. Dette har jeg respekteret, så det er kun mig der omgås med hende.


Pride er en HELT anden hest end hun var, før jeg fik hende. Jeg oplever mange misforståelser pga. folk der har kendt Pride før i tiden, som mener de kan fortælle om hvordan hun er, for hun er IKKE som hun var engang. Hun blomstrer og bliver voksen nu. Hun bliver mere rummelig og er det blideste væsen, jeg kender.
Først som 9-årig er hun blevet voksen i sin energi.

Vil du høre om Prides og min rejse, som Camilla (daværende underviser) har skrevet om os, så se her:
http://www.stormont.liberamus-equos.dk/?p=194
Kommentér på:
Palomino Maribos pride
Annonce