{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod Bona's Fair Lucca [Himmelhest] 2003

27.677 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Dansk Varmblod Bona's Fair Lucca

Fødselsår:
2003
Højde:
156 cm
Temperament
Hun er en hest med en masse tænding - og elsker at være på. Hun elsker at arbejde og hun elsker fart. Men at omgåes er hun stille og rolig, og jeg er ikke bange for at lade mindre børn sidde på hende, eller være omkring hende.
Gangarter
Skridt: Middel, træder fint ind over sig.
Trav: Middel Skal fremhæves, har en super god gang, især øgningerne er bare lige i skabet.
Galop: Over middel. Har fået en super god op-af-bakke galop med super aktive bagebne.
Stævner
Vi har startet alt fra LC1-LA2 og sprunget op til LC i spring på d-plan.


2016

14 maj
LB123% (LB1)
Stamtavle
Født 6-7-03.
Far:
Marengo
Farfar:
Mon-ami
Farfars far:
Mi amor x
Farfars mor:
Søbo's tandarra (søbo)
Farmor:
Elysee
Farmors far:
Eldorado
Farmors mor:
Winnipeg
Mor:
May fair
Morfar:
May sherif
Morfars far:
Elizar
Morfars mor:
May kignæs
Mormor:
Pernille


Køn
Hoppe
Bemærkninger
06.07.03 -> 25.10.18 <3
I juli 2011 var jeg ude og se denne smukke hoppe. Hun opfyldte kun ganske få af mine krav, men slet ikke højde, køn eller udseende. Men alligevel faldt jeg fuldstændig for hende. Hun var egentlig det helt modsatte af hvad jeg søgte - men hun stjal mit hjerte.
Hun er egentlig aldrig rigtig blevet kaldt hendes eget navn, men altid Laksen - dette kom allerede fra tidligere ejer. Og dem der kender Laksen ved det navn kun passer hende.

Laksen er meget speciel i hendes måde at være på, fordi hun er en bestemt dame, og er bestemt ikke en, der bare lige overgiver sig. Hun knytter sig meget til de mennesker der omgås hende, mest hendes rytter og hendes madmor.

Allerede første gang jeg så hende var jeg smask forelsket. Og da jeg så kom op på hendes ryg blev det hele bare bekræftet. Jeg var helt solgt.

Dagen efter kom jeg igen og prøvede hende, og fik bekræftet mig selv om, at det skulle være hende.
Hun lærte mig alt på ingen tid. Hun lærte mig al dressur jeg kan i dag. På 4 år, med skader, kampe om hidsighed er vi endelig kommet til LA dressur.. Hun har lært mig alt fra bunden, at få hende i holdning, at lære at følge hendes takt, at lære at håndtere hendes temperament - det tog sin tid.. Men jeg er glad for hvor vi er nu.


Oktober 2015

Det er vidst efterhånden tid til en update af, hvordan det går med os.
Den 14 oktober bestod jeg mit trailerkort, og må nu helt officielt transportere min egen hest rundt. For i foråret (marts) købte jeg min egen hestetrailer, for at kunne komme mere afsted hjemmefra, og ride i det fortrukne ridehus på Landlyst.
Trailertræningen er også kun fremadskridende. Jeg kan selv læsse, med lidt overtalelse, så står hun der - ofte går hun op uden tøven.


2016

Jeg startede her i slutningen af februar at ride vide Silvia Damgaard. Første undervisningstime var absolut intet at råbe hurra for, for Laksen var bare på tværs, og var helt oppe og køre og det skulle bare gå stærkt i galop. Det var den første undervisning ovenpå Laksens sygdomsforløb, hvor hun i december indfangede sig en ordentlig omgang luftvejsinfektion. Men i dag 9/3 var vi afsted igen, og det var en helt igennem fantastisk tur, min kære hest gav mig <3 Sidste til undervisning trænede vi kun halve parader og indadstilling, denne gang tog vi både hul på øgninger, schenkelvigninger, versader, kontra og lidt byt... MED stort ros fra Silvia! Hun var virkelig imponeret, og positivt overrasket over hvor meget vi har udviklet os de sidste 2 uger, og hvor meget Laks allerede har tabt sig. Det var bare den fedeste tur <3. Bliver spændende at se hvad fremtiden bringer!



25 oktober 2018 kl. 16.35
Fik min højt elskede Laksen fred.... Beslutningen har længe rumsteret i mit hoved.
I slut juni blev Laks pludselig rigtig dårligt gående. Vi kørte i start juli til Ansager og fandt hurtigt frem til akut forfangenhed. Der blev taget røntgen af begge hovben der viste rotation på henholdsvis 8 og 12 grader. Vi fik landets bedste smed på, med beskeden om at dette ikke ville få betydning for hendes brug hvis hun blot fik ro og blev skoet efter det.
Desværre gik det op og ned henover sommeren. Hun havde uger hvor hun var tip top, og vi påbegyndte LANGSOMT skridtarbejde for hånd - men hun fik flere tilbagefald. Voldsomme tilbagefald. Hun var til sidst en hest med en utrolig lav smertetærskel. (Hvilket hun ikke altid har haft).
I oktober blev hun pludselig meget dårlig. Og ikke typisk dårlig. Men sådan rigtig halt. Jeg kørte på Ansager akut. Med besked om et vrid. Så smertestillende med hjem og sygefold. Der skete ikke en dyt. Hun blev dårligere og dårligere, kunne knap nok flytte sig i boksen for at spise. Jeg måtte skubbe/støtte hende til krybben.
Vi prøvede at skifte smertestillende da vi løb tør - det hjalp. Da smeden kom var han ikke i tvivl, hun var halt pga akut forfangenhed. (Og dette påtrods af stram kost, ingen græs, kun hø og jordfold)... Vi var ved nul. Fortabte.
Vi var på Ansager den 18 oktober. Spurgte til mulighederne... Hun ville kræve medicinering resten af livet da hun nok ville være positiv for PPID - og her er medicinen ingen garanti for at det bliver bedre. Samt hun skulle stå mindst 6-10 måneder mere for at opbygge en ny stærk hov. Jeg tænkte. Er det dét værd? Hun havde jo ikke lige frem responderet godt på behandling de sidste 3 måneder.
Jeg valgte at sige stop i samråd med dyrlægen. Vi nød yderligere 7 dage sammen, tog på fotoshoot på Rømø, sov i stalden hos hende, kløede hende ekstra meget. Gav hende alt hvad hun elskede.... Og gav hende så fred i dag. Hun var hurtigt væk. Og det er det hårdeste jeg nogen sinde har gjort. Men når hun havde SÅ mange smerter, ville jeg slet ikke give hende muligheden for at have så mange smerter, som hun ville få ved et tilbagefald. At skulle skubbe hende til kryppen, påtrods af smertestillende er ikke et liv. Et liv på jordfold med hø i nøje doseringer er ikke et liv. Ikke for Laksen. Derfor var det et eller andet sted ikke en svær beslutning hvad det angår. Det var en svær beslutning at gennemføre det... :'(
Tak for alt, min aller bedste ven <3
Kommentér på:
Dansk Varmblod Bona's Fair Lucca
Annonce