{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Trakehner Bint-Al-Hawa *Eventyrmussen* 2001

21.321 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Helle Emilie
Kvinde | 40 år | Oprettet: 19. aug 2005


Trakehner Bint-Al-Hawa *Eventyrmussen*

Fødselsår:
2001
Højde:
160 ca.
Temperament
Hawa er en opmærksom pige der ved hvad hun vil og hvad hun IKKE vil. Man kan tydeligt se på hende når hun er utilfreds med noget da hun er en sensitiv hoppe med MEGET tydeligt kropssprog. Dette er ikke ensbetydende med at hun får sin vilje ;)
Men for at have med Hawa at gøre er man nødt til at behandle hende med respekt. Det er ikke en mulighed at overtrumfe hende med "jeg bestemmer og sådan er det bare" Vælger man den løsning er man på dybt vand.
Fremgangsmåden er at lytte til hende og respektere at der er ting hun ikke bryder sig om og så forsøge at overbevise hende om at hun kan stole på at det er ok. Lykkes det har du en ven for livet.
Det har jeg <3
Gangarter
Til Trakehner følbedømmelsen fik hun følgende karakterer:

Type:7
Bygning:7
Bevægelsens korrekthed:7
Skridt: 6
trav: 8
gallop: 7
Helhed: 7

Trakehner forbundetsføl bedømmelse:
Elegant charmerende føl af god type i lidt knappe rammer. Velkonstrueret i skulder, manke overlinje og bagpart. middelstort med korrekt fundament. energisk og taktfast især i trav.
7-7-7, 6-8-7, -7

Min vurdering:
skridt middel
trav over middel
galop middel
Stævner
Hawa og jeg rider ikke stævner da jeg rider for MIN og HESTENS skyld og ingen andres ;) Konkurrence siger mig simpelthen ikke det samme som da jeg var teenager...
Dog har jeg overvejet at prøve et distance stævne da det lyder som en spændende og anderledes udfordring og jeg tror Hawa ville elske det :)

11. August 2007 vi fik en 1.plads i en LE til NMCR stævne (hyggestævne på ridecenteret hun står på) Hawa har aldrig deltaget til et officielt stævne
Stamtavle
Hawa har en laaang stamtavle.
Jeg har siddet og "sporet" hendes forfædre og jeg fandt heste fra helt tilbage i 1600 tallet. Det er sjovt at se at der er både palominoer, sorte, røde, brune og skimlede heste i hende og flere forskellige racer som araber, shagya araber, fuldblod "east prussian" (som jeg faktisk ikke aner hvad er, sikkert noget russisk) Trakehner. Og alt dette blev til min dejlige Hawa :-)


Far: Induc
FF: Marduc E. H
FM: Iris XIII
FFF: Halali
FFM: Madeira II
FMF: Ibiskus
FMM: Illusion II

Mor: Bab-El-Sama (Whin)
MF: Bonjour Bajar
MM: Søbos Tara
MFF: Bajar (Wankendorf)
MFM: Shaman (Renken)
MMF: O’Bajan
MMM: Søbos Tandarra (søbo)


Induc blev Reserve Champion i tyskland i 1992. I 1993 blev han Trakehner champion i Tyskland for 3års og Trakehner champion i danmark. Som 4 års blev han "overall" 4års champion i tyskland dvs. Bedste 4 års hingst i tyskland på tværs af alle racer/avlsforbund og dicipliner. Han er avlet i tyskland og blev så solgt til danmark. Pt er han i U.S.A. Han er i en periode blevet trænet af Kyra K. Induc er 100% dressurhest hvor han har klaret sig godt. Specielt Inducs skridt og Trav er værd at bemærke.

Bonjour Bajar er også avlet i tyskland og har været champion. Han blev solgt til danmark og blev i 1993 b-hest i både dressur og spring. Selvom han også har klaret sig fremragende i dressur anses Bonjour Bajar for at være springhest og hans afkom er super gode springere.

Køn
Hoppe!! Og du er IKKE i tvivl når du har med hende at gøre ;)
Bemærkninger
Hawa er 50% Shagya Araber og 100% Trakehner. Det giver med lidt hovedregning 150% hest at slås med så det holder jeg mig fra! ;) -I stedet eksperimentere vi med noget natural horsemanship, som vi hygger os med! En god blanding af forskellige typer og teorier, blandet med vores eget.
Jeg er meget betaget af Ute Lehmanns principper.

"Bint-Al-Hawa" betyder vindens datter på arabisk. (Daughter of the wind)
Hendes afstamning er ren Shagya Araber på moderens side. Moderen samt morfar Bonjour Bajar er begge kåret først Shagya Araber og derefter Trakehner. Bab-El-Sama moderens navn betyder Porten til himlen. Hun blev også kaldt "whin" og jeg tror det er derfor Hawa kom til at hedde Hawa. Altså Daughter of the wind (whin).


Hawa er født mørkebrun helt uden aftegn og er nu nærmest hvid. Men viser tegn på at blive mere og mere flueskimmlet :)
rent teknisk hedder det afbleget skimmel. En hvid hest er født hvid. En skimmel er født i en farve og skimler så, dvs skifter gradvist de mørke hår ud med hvide. Så teknisk set er Hawa ikke hvid ;)

Tjek hendes mors profil (Shagya Araber Baba el Sama)

Trakehner forbundetsføl bedømmelse:
Elegant charmerende føl af god type i lidt knappe rammer. Velkonstrueret i skulder, manke overlinje og bagpart. middelstort med korrekt fundament. energisk og taktfast især i trav.

Hawa blev født i Juni 2001. Da hun blev vendt fra blev hendes mor solgt tilbage til sin tidligere ejer. Hawa gik alene og dem der avlede hende forsøgte sig med at hun gik lidt med naboens heste. Hun fik en gang tæsk og de valgte af have hende gående alene i stedet. En fejl der desværre er ret almindelig. Hun gik alene indtil dec. 2005 hvor jeg købte hende. Derfor havde hun ingen idé om at hun var en hest og hvordan man opføre sig i en flok osv. Hun troede hele tiden de andre ville angribe hende selvom de kun legede.
Jeg købte Hawa i dec 2005 og hun kom til NMRC, et privat ridecenter der havde plads til 18 opstaldede og en løsdrift til ejernes heste.
På daværende tidspunkt var hun rå og 4 1/2 år gammel med muskelmasse og kropsbygning som en 2 års plag. Hawa havde været syg med kolik i flere dage lige inden hun kom og var derfor meget tynd. IKKE pga mishandling men fordi dyrlægen havde rådet ejerne til at tage alt foder fra hende til de kunne finde årsagen.
I Januar 2006 startede vi ud med tilridningen (tilvænning) som gik rigtig fint. Hun tog alt i stiv arm og bukkede ikke med sadlen eller mig. (det kom først senere ;) ) 24. Januar 06 var jeg på ryggen af hende første gang.
Hun var ret frygsom af type og alt var nyt for hende. Det gik langsomt men fremad...
Det viste sig hurtigt at hun var rigtig glad for at løsspringe og hun løb gerne på springene selv.

Omkring April 06 kun hun i en periode hvor hun stak af i galop, bukkede sparkede bagud og småstejlede. Når jeg ser tilbage på det var det en blanding af flere ting:
Alt var nyt og hun var ikke vant til at der blev forlangt noget af hende. Hun var unghest og forstod intet, at forsøge at flygte fra det er ikke unormalt for heste. Dertil skal man huske at hun gik alene i 4 år. hvis en anden red for tæt forbi hende i ridehuset troede hun de ville angribe og var der nogen i hallen der galoperede betød det FLUGT... Disse ting arbejdede vi længe med.
Hun var på det tidspunkt 100% trafiksikker men er aldig blevet 100% natursikker. Hun er stadig jumpy og kan den dag i dag blive forskrækket over en sten som har ligge samme sted hele hendes liv. Men I DAG er den faaaarlig ;)

Omkring dec. 06 januar 07 stod Hawa stille pga flytning og jeg havde ingen part til hende. I februar 2007 kørte jeg galt i snestormen de fleste nok husker. Jeg havde tre brækkede ribben, en punkteret lunge samt en flænge (12 sting) i baghovedet og var indlagt i 5 dage. Jeg måtte ikke noget i 6 uger og kunne nærmest ingen ting, kunne ikke engang stå ud af senge selv.
En veninde på ridecenteret passede Hawa der ikke blev redet da ingen andre end mig havde været på hende før.
Vi var henne i April før jeg begyndte at ride lidt igen.


Hawa havde en løssprings rekord på 125cm (8 juni 08) uden tøven! Jeg ville ikke presse hende højere op da hun ikke havde løssprunget siden engang i august 07. Hun var indtil da ikke blevet "testet i højde" men kun for sjov på små spring...

I august 2008 valgte jeg at sætte Hawa til salg. Jeg var dels kørt død i det med hende fordi jeg hele tiden slog mig selv i hovedet over ridningen. Hun burde være på det og det niveau, jeg burde ride så og så mange dage i ugen. Hver gang jeg ikke red havde jeg dårlig samvittighed og tænkte hele tiden på hendes niveau som (selvfølgelig) ikke var alderssvarende.
Derudover var jeg nået til en punkt hvor jeg troede jeg skulle være storbypige og ikke have hest mere...
Det var også i efteråret 08 at FINANSKRISEN fik sit navn og det blev nærmest umuligt at sælge en hest. Priserne raslede ned og markedet stod stille. Jeg ville under INGEN omstændigheder sælge Hawa til hvem som helst. Hun er en hest der IKKE dur til alle mennesker. Jeg ville hellere beholde hende selv end at sælge til den forkerte.
I Dec. 2008 var der ikke kommet en mulig køber (masser af henvendelser men ingen der forstod opgaven) og jeg valgte at flytte Hawa fra NMRC og hjem til min far 100km fra Nykøbing, hvor hun kunne gå gratis. Jeg flyttede efterfølgende til Århus.
Noget af den følgende tid blev hun reddet af Maiken der boede i nærheden.

Der gik hun indtil Juli 2010 Hvor der ENDELIG kom den helt rigtige køber. Jeg havde afvist tonsvis af unge piger der syntes hun var så smuk men som slet ikke ville kunne magte opgaven og Hawas sensitive sind.
Man da Bine kom og så Hawa vidste jeg hun var den rigtige køber. Aner ikke hvorfor men kunne bare mærke det :)
Hawa kom af sted til nordsjælland og blev behandlet som en dronning af Bine og parten Freja. Hun udviklede sig rigtig meget med dem og lærte en masse! Bine red Hawa med bidløs trense (og almindeligt) Freja brugte cordeo, rebgrime og hackamore. De trænede jordøvelser, løsgørende øvelser mv. Hawa løssprang 160 med dem :)
i Maj 2011 flyttede jeg tilbage til Nykøbing Mors og begyndte at kigge lidt efter hest igen.

D. 16.07.2011 Fik jeg en besked fra Bine her på HG der startede startede sådan her:
Hej Helle.
Hvor meget savner du Hawa?

-Jeg læste beskeden med blandede følelser, da Bine af personlige helbredsmæssige årsager ikke kunne beholde Hawa, hvilket jeg selvfølgelig var meget ked af at høre. Men jeg fik muligheden for at købe min engel tilbage! <3 Jeg sagde med det samme JA!

26.07.2011 Hentede vi Hawa på Sjælland og denne gang er Hawa tilbage for at blive!
Til at starte med kom hun ud til min rigtig gode veninde Lotte. Men efter en del overvejelser flyttede jeg Hende tilbage til NMRC. Jeg er nok lidt et luksusdyr der ikke kan undvære ridehallen ;) plus det er meget tættere på hvor jeg bor.

I dag rider jeg mest ture med cordeo og hygge dressur. Hawa har pt en sød part der hedder Anja. De rider dressur og skal også springe lidt. Anja vil gerne til lidt stævner med Hawa.

Hawa springer fantastisk men er ikke så trænet med rytter endnu og teknikken er meget bedre i løsspring end med rytter. Primært fordi jeg er en pivskid ;)

Så er det tid til en lille update. Der er ikke sket så meget siden sidst. Hawa har stadig sin part Anja. Det er min plan at hun også skal have en springpart da hverken Anja eller jeg har modet eller træningsniveauet til at lære Hawa at stole på sig selv. Henriette som er rutineret springrytter har sagt ja til at tage udfordringen op og hun har desuden erfaring med følsomme heste. Hawas talent kan få hende højt og langt men hun mangler i dén grad selvtilliden når der er rytter på. Jeg glæder mig til at se hvad Henriette og Hawa kan opnå sammen :)

********************Sidst opdateret 2. Marts 2013***********************
Kommentér på:
Trakehner Bint-Al-Hawa *Eventyrmussen*
Annonce