Nu må jeg ud med min sorg ( Flicka ) {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.

Hvis nogle af jer har fulgt med omkring mig og min Flicka ved i sikkert også at hun er solgt. Jeg har virkelig brug for at komme ud med det her, fortælle om alt det rod der har været i vores forhold.

Det hele startede da jeg var omkring 13 år gammel. Jeg havde noget tid før fået lov til at finde en part af mine forældre, og jeg var så glad.
Jeg havde kigget meget på internettet, men uden held.
Så en dag stødte jeg på Flicka. Jeg tænkte wow, hende gad jeg godt og ride, men jeg er nok ikke god nok når hun kun er 3 år gammel.
Jeg gik ned og viste annoncen til min mor, og hun sagde at hun synes jeg skulle prøve at skrive til hende, det gjorde jeg så.
Hun svarede hurtigt, og sagde jeg kunne komme ned og prøve hende. Jeg husker tydeligt den dag.

Da jeg kommer derud tænker jeg hende har jeg da set før, det havde jeg.
Jeg havde været på tur med hende da jeg fik lov til at ride tur på en anden hest fra stalden.

Flicka var super sød, men hun kunne ikke så stille på stald gangen. Hun vandrede frem og tilbage, jeg tænkte ikke mere over det.
Og nu kom det til at jeg skulle prøve hende, jeg var spændt, men glad.
Hun havde ingen sadel, så jeg red med ridegjord, hvilket jeg aldrig havde prøvet før.
Hun travede så fint afsted, hendes ejer spurgte om jeg ikke ville galoppere, og jeg sagde jo. Jeg var jo ikke særlig stor, og havde ikke særlig mange ben muskler så jeg kæmpede for at holde mig fast. Siden den dag var jeg bange for at galoppere på hende, fordi jeg overhoved ikke kunne styre hende i galop, hun var hård i munden og træls, og gad ikke rigtig reagere. ¨

Tiden gik, og jeg blev ved med at ride Flicka, selvom hun var en meget stor mundfuld for mig. Men jeg gav ikke op, og det var det der reddede os begge.
Jeg havde efterhånden redet hende i 9 måneder og var begyndt at kunne lide hende, selvom jeg tit slet ikke kunne styre hende. Faktisk holdte jeg rigtig meget af hende. En dag tog vi på skov - tur. Vi rider så ned af en skrænt som vi godt kan komme ned af, men ikke op af igen. Vi endte nede i en bæk og kunne ikke komme op igen. Der var en skrænt foran os, som vi måske ville kunne komme op ad, men jeg var usikker eftersom jeg aldrig havde sprunget på hende før. Faktisk havde jeg aldrig rigtig sprunget. Skrænten var omkring 110 - 120 høj. Og ponyen omkring 145. Jeg tog fat i hendes man, lukkede øjnene og klemte forsigtigt med mine ben, hun satte i sort galop i bækken og sprang. Det var fantastisk. Jeg troede aldrig vi kunne komme op ad skrænten igen.

Men ja jeg har mange ligende historie som denne da hun stod på stald frydenlyst. Da ejer fik ryg skade, kunne hun ikke længere arbejde på stutteriet som Flicka stod på, så hun måtte flytte hende.
Jeg husker tydelig sidste dag på stald frydenlyst med hende.
Og jeg husker også at hendes hove var grimme og meget flossede pga. nogle sko hun havde haft på i meget lang tid.
Jeg sagde farvel til hende, jeg var ked af det for jeg elskede hende jo. Tiden gik, og jeg prøvede at skrive til hendes ejer, men hun svarede aldrig.
Jeg gik og var ked af det, physisk. Jeg blev mobbet på grov plan, og jeg ville bare havde min Flicka tilbage som gjorde mig så glad

En dag skriver ejer til mig, og jeg bliver ovenud lykkelig. Der var ca gået 5 måneder siden jeg så hende sidst. Hun spørger om jeg vil ud og prøve Flicka igen. Jeg svare selvfølgelig ja, men hun står langt væk fra mig. Næsten en time i bus. Men jeg var glad så længe jeg kunne se min prinsesse.
Jeg når kun at se hende 5 gange derude, før hun bliver flyttet igen. En af gangene var vi ude for et træls styrt, vi troede ikke der var noget is under sneen på ridebanen og havde tjekket. Jeg satte så i galop og hun gled. Jeg blev meget forskrækket. Flicka var så sød bare og rejse sig stille op og hun blev stående. Imellem tiden fik jeg min fod ud af stigbøjlen, og hoppede op igen.

Efter noget tid bliver hun flyttet igen. Ejer skal flytte sammen med hendes eks, men de er bare venner. Ejer finder en til hest så Flicka ikke skal stå alene. Her kommer Tristan ind i billedet.

Jeg er begyndt at blive rigtig gode venner med ejer. På trods af at jeg var 15 og hun var 18. Jeg er tit nede ved hende i huset hun har lejet med hendes eks. Kan huske jeg nogle gange også sov der, bla da vi tog til hingste kåring i herning, nøøj vi hyggede os.
Vi endte med at få en masse ting med hjem til hestene og en masse slik til os
Men det er ikke liv og idyl i det lille hus, hendes eks skylder hende efterhånden mange penge. Penge som hun skulle havde haft tilbage. En dag i fuld skab, og i en stor narkorus overfalder hendes eks hende. Og hun må flytte. Hun havde i mellem tiden fået en hund og 2 katte. Men kan ikke beholde kattene, da hun skal bo ved hendes moster og hun kan ikke lide katte. Hun efterlader kattene derude, selvom hendes eks siger til hende flere gange at han skyder dem hvis hun ikke henter dem.
Hun henter dem aldrig, og kattene kommer på internat hvor en af dem stadig sidder idag.

Hun flytter ud til hendes moster og hestene bliver flyttet ud til hendes onkel hvor han siger han vil passe dem. Hvilket hun aldrig skulle havde gjordt.
Hun giver hestene 3 poser foder med til en måned.
Det ligger langt fra hende så hun har ikke mulighed for at komme og se til dem så tit. Hun tager derud da der ca er gået en måned da hendes onkel siger hvis hun ikke henter dem inden for en uge sælger han dem fordi han mente at de hele tiden såssede.
Det var ikke noget godt syn ejer får da hun kommer derud, Der er ikke en gang brugt en halv sæk foder af 20 kg til 2 heste på en måned. Flicka var den der havde taget mest skade,
Hun var så tynd så tynd. Hvis hun ikke havde haft hendes store vinter pels, havde man kunnet spille på hendes riben. Hun havde også mug langt op ad benene. og det er derfor hun den dag idag har nogle trælse mærker på hendes ben.

Hun bliver flyttet til abilgården hvor hun får det godt. Nu kan jeg endelig være sammen med min prinsesse igen. Vi havde et utroligt bånd. Stærkere end noget andet.
Havde jeg ikke haft hende var jeg her ikke i dag. Pga jeg havde meget slemme selvmordstanker. Og Flicka hjalp mig.

Jeg havde nu mere tid med hende end nogle sinde før, og havde snakket en del med ejer om at jeg skulle låne hende med forkøbsret. Jeg snakkede med mine forældre omkring det og de sagde god for det, hvis jeg selv betalte alt.
Jeg var ovenud lykkelig. Jeg havde også fået lov til at låne Flicka i en uge og tage hende med på ridelejr ved min veninde.
Det var den bedste tid sammen med Flicka.
De lange ture i skoven, og de vilde galop ture, jeg kunne sådan mærke på hende at hun nød det. Jeg havde lånt en sadel af min veninde da den Flicka havde i forvejen overhoved ikke passede hende og det gjorde ondt på hende at havde den på, hvilket ejer ikke ville indse. Jeg havde fået en meget erfaren hestedame til at kigge på det. og hu blev chokeret, og sagde at jeg absolut ikke måtte ride med den. Det var den bedste sommer nogle sinde med Flicka. Og jeg kunne se på hende at hun virkelig elskede af være ved min veninde, hvor hun fik masser af kærlighed og god mad.
Jeg glemmer aldrig da vi legede fangeleg på folden, det var det bedste. Når jeg hoppede til siden for at fange dig hoppede du også, og vi løb efter hinanden. og du havde nu livsglæden i dine øjne. Din livsgæde var tilbage, Jeg ønskede sådan du kunne blive her, for du elskede jo at være her.

Det skal lige siges da Flicka kom væk fra ejers onkel var det min skyld at hun kom sig igen. Jeg smurte hende ind i creme imod mug, og jeg købte foder til hende. Hun stod kun på græs og det var slet ikke nok til at hun kunne komme sig. men det lykkedes mig at fede hende op igen.

Hun fik næsten aldrig smed, jeg filede hendes hove en gang i mellem når de så værst ud.

Jeg elskede hende og ville gøre alt for hende.Hun fulgte mig overalt, jeg kunne galoppere for fulde drøn i rebgrime. Jeg kunne lade hende gå frit fordi jeg vidste at hun blev ved mig.
Jeg kunne gå tur i skoven uden udstyr overhoved.
Men jeg indså også at jeg var ved at være stor til hende og der var for mange komplikationer. Hun havde bla en gammel skade, og jeg havde lagt mærke til at hun tit slappede af på det ben. selvom ejer sagde at der ikke var noget. Men hun var før blevet uretfærdigt behandlet, haft mavesår efter det med onkelen mm.
Hos en tidligere ejer var hun blevet mishandlet. Selvom min kærlighed til hende var iih så stor kunne jeg ikke tage chancen og købe hende. Det var meningen jeg skulle havde betalt 1300 til opstaldning, men trak det tilbage da jeg ikke ville købe hende alligevel, da jeg var bange for de dyre dyrelæge regninger der kunne komme.

Ejer skrev til mig at hun var sur og skuffet over mig og det her kom til at gå ud over tyson ( hendes hund ) Flicka og tristan.
Fordi hun egentlig ikke havde råd til at havde de dyr. Hun havde valgt at købe sko til hendes hun til 600 den måned.
Det endte med at jeg ikke måtte ride Flicka mere.
Jeg accepterede det, men var synder knust.
Jeg blev enige med mine forældre om at jeg skulle tage ned og sige farvel til hende.
Ejer havde truet mig med at hun ville slagte Flicka.
Min veninde havde budt slagerpris på hende ( omkring 4-5 tusinde ) men ejer sagde nej, for hun ville havde 10.000 for hende ellers ville hun hellere slagte hende for så vidste hun da hvor hun endte. Ejer havde været meget imod sådan noget selv.
Hun fik netop Flicka billigt da gamle ejer ville slagte hende.
Den sidste tur ned til Flicka var lang,

Så uendelig lang. Flicka havde godt set mig på lang afstand og vrinskede om kom galoperende som sædvanligt.
Jeg havde svært ved at holde tårende tilbage, min lille baby.
Jeg fandt noget det sidste af hendes foder og gav hende det.
Jeg fik et flashback med alt hvad vi havde været igennem.
Jeg trak hende ind på fold, og knækkede nu sammen af gråd.
Hun pressede sit lille pony hoved ind til mit bryst. Hun beskyttede mig 110 procent. De andre heste nærmede sig, og hun lagede dem væk, for hun ville beskytte mig. Det var hårdt, og jeg ville ikke gå fra dig, så jeg besluttede mig at blive stående på folden indtil hun selv gik væk. Hold kæft det var hårdt.

to dage efter bliver jeg ringet op af min veninde som havde budt slagter pris på Flicka. Hun var solgt, og var ved at blive læsset.
Jeg kunne ikke nå ned og sige farvel, selvom jeg allerede havde gjordt. det. Jeg begyndte at græde og det stoppede ikke.
Min mor trøstede mig og sagde stille " hvis du glemmer alt om Flicka, så finder vi en ny hest til dig når vi er flyttet. Så skal jeg nok betale lidt til den, men du skal selv betale alt " Jeg blev så glad men sorgen over flicka var så stor. Jeg savnede hende, hende jeg elskede så højt. Min flicka.
Jeg ved ikke hvor hun er nu, og det gør ondt. Jeg ved ikke hvordan hun har det. Men nu er jeg der ikke til at rede hende mere. Nu er hun på egne ben,og det gør så ondt, for jeg skulle jo beskytte hende ligesom hun beskyttede mig.

Undskyld det lange opslag, men jeg måtte ud med det.
Jeg savner hende stadig, men livet går videre.
Min største drøm er at komme til at kysse hendes pony mule igen. Om det bliver her på jorden eller i himlen ved jeg ikke.