{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.251 visninger | Oprettet:

Træpiller udgift pr md? {{forumTopicSubject}}

Jeg bruger halm og har altid gjort det, men overvejer at gå over til træpiller.

Hvor meget koster det jer pr. md pr, hest, at bruge træpiller som strøelse?

Og hvor meget skal jeg regne med i opstart i kilo per boks?

Som det er nu bruger jeg ca 4 minibig halm pr md - det er ikke fordi det er så dyrt, men kører også 4 trillebører ud dagligt v. ialt 5 heste/bokse og de står inde fra 19 - 7.30.

Ville gerne have lettet staldarbejdet lidt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Træpiller udgift pr md?
  • #1   29. okt 2011 Jeg giver 1400 for træpiller der er en palle med 56 sække. der er 960kg. om det er billigt eller dyrt det ved jeg faktisk ikke. Jeg har kun den ene hest. Jeg har fyldt 7 sække i til at starte med, derefter har jeg holdt boksen, der er ikke tømt mange af pillerne ud da de suger væskerne ret godt til sig. Jeg har på 6 uger brugt 8 sække.

    Personligt går jeg aldrig tilbage til halm igen


  • #2   29. okt 2011 jeg opstartede boksen med 12 poser af 12 KG smiley
    og fjernede klatter og vådt hver dag, cirka 1-2 nye poser pr uge smiley

    det var stor hest på 170 der dagligt gik på fold


  • #3   29. okt 2011 Jeg bruger for ca 250 kr om måneden. Ca 1-2 sække á 15 kg om ugen. I opstart skal der ca bruges 10 sække. Jeg køber træpiller i tyskland. Det er billigere.

    Mette: Hvorfor ville du give halm ved siden af? Det er jo netop også for at undgå at de spiser halm, da deres maver ikke har sindssygt godt af for meget halm. Hø eller wrap er bedre. Så min får bare en masse hø, så hun er dækket ind til hele natten eller det meste af den i hvert fald. Hun får hø når hun kommer ind samt hø til natten. Og så får hun hø midt på dagen også.
    Man fjerner bare klatter hver dag. Selve pillerne skal ikke smides ud før de slet ikke kan suge mere. Det er bedst at bruge træpiller sammen med staldren, stalusan eller lignende da det desinficerer, udtørrer og tager amoniaklugt. Og nej jeg tror bestemt ikke at de er ubehagelige at stå på. De smuldrer jo til noget fint "støv" og bliver til en dejlig svampet og blød bund. Og de våde træpiller ligger man hver dag bare over i hjørnerne eller andet sted hvor hesten ikke tisser. Så tørrer de igen og kan suge videre smiley Det er super nemt og lækkert at bruge træpiller smiley


  • #4   29. okt 2011 Jo helt alm træpiller, oftest 8 mm =)

    Bruger også træpiller i min løsdrift, med stor tilfredshed, både for pengepungen, hestenes hove/luftveje og min ryg når der muges og ikke mindst møddingspladsen bliver voldsomt minimeret =)


  • #5   29. okt 2011 Mette: Jo det er ganske alm træpiller smiley

    Jeg skal selv til at stå på træpiller fra mandag når jeg flytter. Der skal vi have en bund af tørv, og træpiller oven på.

    Træpillerne vejer 15 kg stk, koster 30 kr og regner med at bruge 4-6 om måneden.


  • #6   29. okt 2011 Trine, savannah og fie - hvor køber du dem fra i tyskland? Henter du selv osv?


  • #7   29. okt 2011 www.lavepriser.dk

    Husk at når en træpillebund startes op, skal du overdrive.. Bunden skal være TYK fra start, ellers kan du risikere den ikke bliver stabil nok og du skal derfor fylde meget mere på og oftere, for at rette op på det og så går ideen lidt fløjten... Jeg anbefaler altid at til en alm str boks skal der bruges ca 15 sække af 16 kg... Gerne lidt mere... Og der skal fjernes klatter hver dag og du skal være omhyggelig med at rive eventuelle strå ud, for det vil ødelægge bunden og sugeevnen meget hurtigt hvis det blandes.... Riv toplaget hver dag til sidst og strø gerne med stalosan eller lign inden du kommer træpiller ind og derefter ca 1-2 gange om måneden inden du river, så du minimerer ammoniak og bakterier...


  • #8   29. okt 2011 Jeanette: jeg troede egentlig at træpiller også var kendt for at holde på ammoniaklugten?

  • #9   29. okt 2011 Træpiller er rigtig godt - men man kan med fordel gå skridtet videre og bruge træpillesmuld. Det bruger vi i både løsdrift, udeskur og bokse. Og det er lige en tand lettere at muge i end pillerne, fordi det allerede er kvast smiley

    Vi køber det i læssevis ( 4-6 tons ad gangen )

    Billeder i mit album smiley


  • #10   29. okt 2011 Det er forskelligt hvor jeg køber dem i tyskland, men er altid lige over grænsen. Søg på google på træpiller tyskland. Når vi er flere der skal have piller er det nemmest at få dem leveret. Hvis jeg kun skal have en palle og alligevel skal til tyskland henter jeg selv.

  • #11   30. okt 2011 Trine - Okay smiley er det så et specielt mærke du bruger?
    Bare sådan man ikke får bestilt en hel Palle af nogle dårlige nogle der ikke kan suge osv smiley


  • #12   30. okt 2011 Jeanette: Det gør de også, men de kan kun optage en vis mængde og derfor kan man optimere hygiejnen ved at strø med stalosan og forlænge træpillernes levetid =)

  • #13   30. okt 2011 Det er ikke nogle specielle nogen nej. Køber bare de billigste. Du kan få en palle fra 1300 ca.

  • #14   30. okt 2011 Man skal passe på med at købe de billigste, da de kan indeholde lim rester, aske rester, støve voldsomt og sugeevnen er forringet meget....

  • #15   30. okt 2011 Træpiller og brug af træpiller.
    Der er flere her, der har misforstået brugen af træpiller.
    Når man starter en boks op, så skal man lave et lag på ca. 7-8cm tykkelse. Man vander pillerne let, så man binder støv. Efterhånden som pillerne knuses vandes lidt mere. herved får man en fast men stadig blød bund.
    Ved udmugning fjernes kun klatter. man kan bruge en speciel fintandet "greb", hvor træpillerne og træsmuld falder mellem tænderne, men klatterne bliver. Alt vådt dækkes bare til med træpiller.
    Hvis man bruger træpiller af fyr,gran eller lærk, så vil træet hurtigt suge fugt, men også hurtigt afgive fugten til luften. Det er derfor vigtigt ikke at bruge træpiller af hårdtræ, da disse suger langsomt og ikke kan afgive fugten hurtigt nok igen.
    Når boksen er startet op, skal der efterfyldes lidt de første uger, men herefter skal kun efterfyldes det træ, som fjernes med klatterne. Vi bruger kun ca. 20-30kg træpiller pr. boks pr. måned og det er bokse på ca 13m2.
    Bunden kan holde i flere år - det siges op til 7-8 år, men vores er nu kun 3½ år, så det ved vi ikke endnu. Man skal ikke rode rundt i det, bare jævne bunden ud. Nemt og lige til og samtidig en billig løsning, når boksene er startet op - det koster jo en del i opstart, da vi bruger
    ca. 500kg pr boks.
    Man undfår også problemer med sur stråle, da hesten altid står tørt.
    Man skal også huske at nogle heste, der er meget renlige og derfor altid lægger klatter samme sted, skal ha vandet boksen de steder, som bliver tøre. Det er vigtigt for at undgå støv gener.
    Samtidig spare man meget tid på sin mødding, som nu kun består af klatter og derfor er meget mindre en en halmmødding.


  • #16   30. okt 2011 Henrik: Det er en smagssag om man skal vande pillerne vil jeg sige, jeg har ikke gjort det på noget tidspunkt, og har ikke haft problemer med støvgener =)

  • #17   30. okt 2011 Jeg startede min boks op d. 1 oktober, med en pakke tørvemix (spåner og tørv) og 5 sække træpiller. har siden fyldt to sække af 15 kilo på. Og jeg synes det fungere super fint. smiley
    Jeg har så den fordel at vi fyrer med træpiller herhjemme så de bliver lige lidt billigere, 25 kr sækken. smiley


  • #18   30. okt 2011 Henrik H: Hvor høj er din bund efter 3½ år?

    Tak for alle jeres tilbagemeldinger - kom gerne med flere.

    Det billigste jeg kan finde af træpiller heromkring er 1950 for 900 kg og så skal man købe min 2 paller.


  • #19   30. okt 2011 Jeanette h - bruger du fra lavepriser.dk?
    Hvis du gørhvad type så? Og hvor gode er de?


  • #20   30. okt 2011 Louise. Nej ikke mere, bruger nu dem fra Land og Fritid =)
    Prøvede en meget billig udgave fra lavepriser, men syntes de støvede helt vildt og lugtede forkert...


  • #21   30. okt 2011 May S.
    Bunden er stadig 7-8 cm tyk og den ligner en blød smuldrende spånplade. Det er virkelig bare nemt.
    Vi bruger træpiller Lave træpiller fra www.absolut-traepiller.dk
    De er ikke de billigste, men de er lavet af nåletræ, så de virker i boksene.
    hvor mange bokse, skal du starte op? og hvor store er de?


  • #22   30. okt 2011 Henrik H: Henter du selv træpillerne eller?

    Jeg har 5 bokse. De 3 af dem er små ponybokse og så er der 2 store....kan lige tage nogle mål. Kunne godt bruge en der kan regne lidt på det smiley

    Har ikke helt fysikken til det tunge halm mere kan jeg mærke, så det ville nok lette utrolig meget, at gå over til de kære træpiller.
    Kan dog ikke selv hente det, så fragt er en nødvendighed.


  • #23   30. okt 2011 Du kan også bestille en vognmand.
    Send lige boks målene til mig, så skal jeg lave en beregning af areal og forventet opstarts mængde.


  • #24   30. okt 2011 Mette: træpiller har en evne til at suge og fordele fugten for så senere at afgive fugten til luften.
    Når man vander en træpille bund, så skal den ikke soppe, men man giver lidt vand, så træpillerne "springer" og støvet bindes.
    jeg ville ikke blande træpiller med andre produkter, da det virker ekstremt godt alene og man nok ikke kan finde andre ting, der er billigere i længden. prøv at regne på f.eks. 4 års holdbar bund med et forbrug på ca. 25kg pr. måned - 500 kg opstart og forbrug i 48 måneder 1200kg i alt 1700 kg a 1,75 pr. kg =2975,00 for 4 års strøelse(det svarer til 8,5 bigballer halm med dagens priser). Og når det samtidig er den nemmeste udmugning og den mindste mødding, ja, hvorfor skulle man så ikke bruge træpiller.


  • #25   30. okt 2011 Jeg har netop sat min på halmpiller. Hans boks er ca 16 m2. Startede op med 20 sække af 16 kg. Jeg gav den lidt vand rundt omkring, pillerne er kun blevet til smuld der hvor han har tisset, men det er som om at det bliver mørkt når det bliver tisset på, men næste dag er det lyst igen, som om det tørre. Den er dejlig tør og nem at muge i, glæder mig til at se hvornår jeg skal ligge mere på. Fjerner kun klatter og bruger en kost til at jævne det.

  • #26   30. okt 2011 Spåner laver ikke en god fast, stabil bund, har en minimal sugeevne og formulder langsomt i forhold til piller på mødding...

    Som Henrik siger, en god træpillebund kan holde i mange år =)

    Så længe man passer den korrekt... Du kan godt tage tissepletterne hver dag, men det er ikke strengt nødvendigt... =)


  • #27   30. okt 2011 Jeg vil sige 15-20 cm minimum =)

  • #28   30. okt 2011 Vi har nu kun 7-8 cm bund og lidt mere ude ved siderne, så hesten ikke kan lægge sig fast.

  • #29   30. okt 2011 Jeg har heller ikke mere end 10 cm bund fra starten. Og det var næsten for meget for de kommer til at fylde helt vildt når de puffer op. Men generelt har vi også kun ca 10 cm bund hele tiden.

  • #30   31. okt 2011 Henrik
    Hvis man nu har en rigtig gris af en hest, som roder rundt i sin boks, og ligger klatter alle vegne, vil du så tro træpillerne, vil virke til sådan en hest?

    Mette N må jeg ikke bede om nummer til hvor du køber henne? Samt ved du hvor mange man skal købe af gangen? Og ved du om de kan levere(ellers kan jeg selv hente)


  • #31   31. okt 2011 Tine K: I starten vil det ikke, da den vil træde klatterne ned i træpillerne, men når bunden er klar (blevet en blød fast bund) så skal du bare fjerne klatterne, som vil ligge ovenpå træpillebunden.
    Vi har også nogle hopper, der bestemt ikke forstår at smide klatterne et sted og det virker fint med træpiller.


  • #32   31. okt 2011 Tak for svar Henrik
    Hvor meget vil du mene jeg skal starte med? Boksen er ca. 17-18 kvm. og hesten Belgier, så det er nogle ordentelige portioner hun ligger ; )


  • #33   31. okt 2011 Hi hi helt iorden : )

  • #34   31. okt 2011 Tine K: jeg vil tro ca. 40-50 kg pr m2 til opstart og så en efterfyldning, når de første træpiller er knust.

  • #35   31. okt 2011 okay mange tak

  • #36   31. okt 2011 Meld gerne tilbage i denne tråd, jer der starter op på træpiller, om hvordan det fungerer for jer osv =)
    Altid spændende at høre andres erfaringer =)


  • #38   31. okt 2011 Sara: Hehe... Jeg elsker også bare mine træpiller i min løsdrift... Det er så rart at vide de kan stå tørt og rent, især med denne efterårs regntid nu var nu =)

  • #39   31. okt 2011 nu var nu= som vi har nu *lol*

  • #41   31. okt 2011 Nej det er virkelig en perfekt løsning for jer, når i allerede bruger dem til at fyre med =)
    Jeg skal aldrig tilbage på hverken halm eller spåner, hvis jeg kan undgå det! =)


  • #42   31. okt 2011 Jeg ville gerne gå over på træpiller nu, men synes de er temmelig dyre heroppe og kan ikke rigtig gennemskue prisen på fragten, hvis de skal købes helt nede ved grænsen.

    Det er jo frustrende at de koster ca 2200 her og omkring 1300 længere væk og så er der tilmed flere kilo til den billige pris....suk.
    Og så skal man tage min 2 paller til prisen på de 2200 kr.

    Hvad betaler i for fragten?


  • #43   31. okt 2011 Træpille ABC:
    Træpillerne skal være af nåletræ (lyse), da de er bedst til at suge og afgive fugt.
    Træpilleprisen er lavest i maj og juni måned, så bestil dit årsforbrug i den periode.

    1. Start på bar bund evt. kalk boksen inden.
    2. Fyld et jævnt lag i boksen - ca. 7-8 cm tykt (40-50kg pr m2)
    3. Vand det let (evt. kande med spreder- ikke vandslange, da boksene ikke skal vaskes), så støv bindes - gentages efter behov, da pillerne smuldre og derfor kan støve, hvis bunden er for tør.
    4. Mug ud med special greb(fintandet) og fjern kun klatter. Skrab smuld/træpiller over våde pletter.
    5. Efter 1-2 uger efterfyldes træpiller, så den endelige bund er ca. 7-8 cm.
    6. Efterfyld efter behov - jo bedre men er til kun at tage klatter, jo mindre efterfyldning er nødvendig.
    7. Hvis man har meget renlige heste, så skal bunden vandes let, de steder, hvor smuldet/pillerne bliver tøre.
    8. Forsøg at undgå, at få strå i træpillerne. Det kan være lidt svært indtil bunden er klar. Herefter vil strå lægge sig ovenpå bunden.

    Vi bruger LAVA træpiller fra www.absolut-traepiller.dk pt til kr. 1579 pr. 975kg + levering.
    Det var vist det hele.


  • #44   31. okt 2011 Henrik: Tak for den gode info smiley

    Hvordan kan det være, at bunden ikke vokser i tykkelsen, når du ikke tager noget af det våde ud? Er det fordi det formulder nedefra??

    Hvis nu hesten tisser mest på midten (vallak/hingst) og man strør piller/smuld der henover...vil bunden så ikke danne en "top" på midten og blive ujævn?
    Jeg ville jo nok som jeg er indrettet, flytte noget af det våde til andre steder i boksen....altså jævne ud, men det synes jeg jeg kan forstå på dig, at man netop IKKE skal gøre.....



  • #45   31. okt 2011 Ja jeg vander så ikke og jeg tager nogen gange tissepletter og river tørre piller ovenpå... Andre gange river jeg tissepletterne sammen med det tørre....

  • #46   31. okt 2011 Man må ikke begynde at "grave" i bunden. Man skraber bare i overfladen ligesom "May S" skriver.
    Det er vigtigt at bunden bliver en mærkelig bund, der nærmest ligner en spånplade, der har fået vand - blød og smuldrende men samtidig fast, så hesten ikke laver hul i bunden.


  • #47   31. okt 2011 Jeg har for nogle år tilbage haft hest i opstaldning hvor der blev brugt træpiller og dengang forsvorede jeg, at jeg ikke selv skulle bruge dette, når jeg fik hestene hjem.
    Men der blev bunden ikke passet som i skriver den skal, bunden var våd/mørk og det var begrænset hvad vi måtte smide ind af nye piller - der blev så heller ikke smidt så mange piller ind til opstart og boksene måtte jævnligt muges i bund.....det blev sååå klamt.
    Og ikke på vilkår om mine heste skal stå i sådan en gang tis - det skal jo også være sådan, at de kan lægge sig ned og ligge tørt!
    Der blev så lagt spåner nederst, inden pillerne kom på.

    Men nu vil jeg give det en chance selv og starte ud som i beskriver - og bliver jeg det mindste i tvivl om pasningen, så vil jeg gerne trække på jer hvis det er ok smiley

    Men Henrik - formulder det nedefra siden bunden ikke vokser i højden efterhånden som man fylder på?
    Eller tager du lidt ud engang imellem?


  • #48   31. okt 2011 Da bunden af bunden altid er tør, så formulder træpillerne ikke.
    man skal ikke efterfylde, hvis der ikke mangler træpiller. Altså kun træpiller på, når der er lidt huller at lægge dem i.


  • #49   31. okt 2011 Jamen er det så fordi der ryger lidt af pillerne med ud, når man tager klatterne?
    For hvis du smider 30 kg piller ind i en boks i løbet af en md, så vil den jo langsomt vokse, hvis ikke der ryger noget ud?


  • #50   31. okt 2011 May, du skal være velkommen!

    Der vil altid ryge en smule piller/smuld med ud når du muger, det klistrer jo til pærene.. Og når man som jeg, tager tissepletter ind imellem, så forsvinder der også lidt... Men jeg regner ikke med at skulle fylde mere end ca 5 sække ind om måneden, og det er kun fordi jeg er hys! og mine drenge skal altid kunne stå tørt og rent/fint i deres løsdrift =)


  • #51   31. okt 2011 Mimmi: Ingen grund til at råbe *Gg*
    Men er enig, jeg vander aldrig mine piller og har heller ikke problemer med de støver... Ved ikke om det er fordi jeg bruger pillerne fra Land og Fritid... Dem jeg bestilte fra Tyskland i sin tid, dem kunne jeg dog godt have vandet, puha en ringe kvalitet!


  • #52   31. okt 2011 Jeg købte i sin tid 2 paller af de billigste fra www.lavepriser.dk og det skulle jeg aldrig have gjort! Pris og kvalitet hang bestemt sammen lige der!

  • #53   31. okt 2011 Tak Jeanette smiley

    Jeg kan nu godt se ideen i, at vande lidt for, at få pillerne til, at "poppe" og derved få bunden til, at fæste sig lidt hurtigere.

    Jeg har bla et par små welshdrenge med bitte små hove og kan lige se dem stå i en helt ny bund med piller....det vil tage dem en krig, at få sådan en bund sat....tror jeg da smiley

    Nu har Henrik jo hans bunde kørende på 3 år og den smule vand han tilfører har jo ihvertfald ikke ødelagt noget for ham smiley
    Så tror nu nok jeg vil vande - også fordi jeg har sådan nogle gamle bokse som faktisk er åbne forneden frem mod staldgangen - så pillerne kan med lethed ryge ud af boksene, men kan forestille mig, at med lidt vanding vil jeg hurtigere kunne få styr på bunden og få den til, at lægge sig fast som Henrik beskriver en "spånplade".


  • #54   31. okt 2011 Mimmi. Som jeg tidligere har skrevet, så skal boksen ikke sættes under vand. Man tager en kande med spreder for at binde støv. Der bliver vel brugt 20-30 liter til13m2. Hvis du læser lidt omkring træpillers sugeevne, så vil du vide at træpiller (nåletræ) kan suge flere gange sin egen vægt. I vores bokse er der 4-500kg træpiller, så den kan suge over 1000l vand. Du skal godtnok ha en tissetrængende hest, hvis lidt tilsat vand skal gi problemer.
    Og igen, hvis træpillerne er nåletrås piller, så afgiver de hurtigt fugten til luften, så lad bare vandet løbe.....
    Vi har også sidste vinter haft frostsprængning af et vandrør i stalden og den satte 2 bokse under vand - de kunne bruges igen efter 2 dage, hvor vand fik lov til at sive ned i et hul i træpillebunden, vi havde lave midt i boksen. Her fjernede vi så vandet med en vådsuger.


  • #55   3. nov 2011 Hvor ér jeg dog brugt nu.... Alle bokse blev muget ud og nærmest gjort klinisk rene idag - ja spindelvævet fik også en tur smiley
    Herefter blev der støet et godt lag stalosan.

    Så blev træpillerne leveret og sækkene blev fordelt i de 5 bokse..., der blev jævnet, vandet, jævnet og vandet lidt igen...

    Så gik turen til Land og fritid og nu er den spånegreb jeg ville have, også købt.

    Og sikke en oplevelse det var, da datteren kom hjem....hun anede intet om dagens projekt (7 år) - hun opdagede hurtigt forandringen i stalden og synes det er SÅÅÅÅÅ FLOT smiley
    Og hun udbrød: Wauw....dét bliver hestene glade for...de har ikke set det endnu vel??

    Så ind kom hestene og de studsede da godt nok lige over den radikale ændring....de skulle da lige overveje om, det kunne trædes på...og prøvesmages...ja det skulle de også smiley

    Men nu står de alle og gumler wrap i deres bokse med nyanlagte træpiller....og hvor er det dog skønt!!!

    Jeg glæder mig helt til, at skulle muge ud imorgen..... - men føj hvor er jeg ødelagt lige nu smiley


  • #56   3. nov 2011 Hahahaha ja det er hårdt at gøre klar til træpiller, men tro mig, du vil elske det imorgen =))

  • #57   3. nov 2011 dejligt, når det er klar. Du vil sikkert også kunne mærke, hvordan luften i stalden bliver bedre. Der er ikke længere en lugt af ammuniak. Den forsvinder ved træpiller.

  • #58   3. nov 2011 Henrik har du prøvet dem der hedder Absolut træpiller? Kan se de er lidt billigere end Lava ; )

  • #59   3. nov 2011 Det er dem vi bruge og fra www.absolut-traepiller.dk.
    De har normalt de bedste priser i Tyskland og det største lager, så de kan normalt altid levere.


  • #60   3. nov 2011 Et lille tillægsspørgsmål:
    Har hørt at en del fraråder at man har føl på træpiller - fordi de kan dø af at spise dem....
    Men det er vel netop kun hvis man ikke har gjort dem våde, så de vokser i maven på de stakkels kræ?


  • #61   4. nov 2011 Har ingen problemer med føl. Vi har haft 6 føl stående på træpiller og de spiser ikke træpillerne. Det er da også mere behageligt at spise det hø, vi har givet dem.

  • #62   4. nov 2011 Som Henrik, jeg har ikke ligefrem oplevet at føl ikke kan finde ud af det.. Næhh de spiser hellere deres hø i boksen eller af mors mælkebar =)

  • #63   6. nov 2011 vores pony har stået på træpiller i 2 år. Jeg er generelt glad for det meen synes ikke altid det fungerer helt optimalt.
    vore pony er et giga boks svin. :-).
    vi laver bund af træpiller og putter spåner øverst.
    Jeg synes bunden bliver lidt hård idet, jeg ville egentlig gerne have at den var mere "løs". Hesten tisser det samme sted, og der oplever jeg at bunden bliver sumpet, hvis vi ikke er efter bunden der. Jeg synes nemt det kommer til at være bakket i boksen, selvom vi river den. Den bliver ordnet hverdag, og bruger ca 1-2 sæk piller i ugen. jeg har så prøvet at grave det faste ud, nu og vende den. har jeg læst et andet sted. men synes egentlig bare det er lidt små fugtigt.
    min heste kan ikke stå på halm den æder det hele. så jeg skal have en bund med enten spåner eller træpiller.
    er der ikke nogen der har nogle billeder af jeres træpille bunde når de har fungeret i et par mdr. Det kan være jeg forventer det forkerte af bunden smiley
    men iøvrigt god tråd her.


Kommentér på:
Træpiller udgift pr md?

Annonce